Det sker i

Silkeborg

Til Børnenes Kulturdage 2024 er der gratis børnearrangementer i hele Silkeborg!

Lørdag den 23. marts er der børneteater, hvor du kan opleve forestillingerne TINY, HVAD ER DET? og HVOR ÆRTEN?

Søndag den 24. marts byder kulturinstitutionerne indenfor til spændende og sjove børneaktiviteter for store og små.

Vi ses til en fantastisk weekend fyldt med dejlige børneoplevelser! 🙂

LØRDAG DEN 23. MARTS 2024

HVAD ER DET? – EN MUSIKALSK DANSEFORESTILLING

23. MAR 2024 | KL. 9.00 & KL. 10.30 | JYSK MUSIKTEATER


Disse forestillinger handler om “at være nysgerrig, om at opdage” – præcis som børn i alle aldre er nysgerrige og undersøger. Derfor synes alle børn fra de er 1/2 år, gamle at forestillingen er så spændende.

De er optaget af at følge med på opdagelse sammen med performerne, og følger med i hver en ting der gemmer sig i scenografiens folder og figurer.

Varighed: 40 min.
Alder: 1-4 år

HVOR ÆRTEN? – EN UNDERHOLDENDE DETEKTIVHISTORIE

23. MAR 2024 | KL. 11.30 & KL 13.30 | JYSK MUSIKTEATER


Trine og Carl er gode venner. Carl vil være rig og gifte sig med en prinsesse. Hvordan finder man en ægte prinsesse? Svaret kender vi, for det har H.C. Andersen jo fortalt.

Man skal bruge en ært og en hel masse madrasser. Så mens Carl er på ferie, vil Trine finde den ært, der er udstillet på et museum i byen, så Carl kan få sin prinsesse.

Varighed: 45 min.
Alder: 4-9 år

TINY – ET HØJTFLYVENDE EVENTYR OM AT DRØMME STORT

23. MAR 2024 | KL. 15.00 | JYSK MUSIKTEATER


Tiny er en utrolig og tilmed sand historie om en lille spinkel teenagepige, der målrettet går efter skyerne og lykkes med at udføre store bedrifter som verdensberømt ballon-artist og faldskærmsudspringer.

Men selvom det er en solstrålehistorie, så er det også en beretning om modstand, afsavn og sorg. Da Tiny blev født, vejede hun ikke mere end en liter mælk.

Når man er fattig, yngst og meget lille, er det let at blive set ned på. Men selv en ”lille orm” kan udvikle vinger, og selv den mindste pige kan have mod som en gigant.

Varighed: 60 min.
Alder: 7-12 år

SØNDAG DEN 24. MARTS 2024

SLAMBAM NYCIRKUS

24. MAR 2024 | KL. 11.00-12.00 | MEDBORGERHUSET – SAL A


Tre cirkusartister kæmper ihærdigt for at opføre deres show, men støder konstant på uheld, tekniske problemer og interne stridigheder bag scenetæppet.

Publikum kommer helt tæt på dramaerne og magtkampene, da scenografien giver direkte udsigt til både for- og bagsiden af forestillingen.

Varighed: 60 min.
Alder: Til alle fra ca. 5 år

STUR STUR NUMMER!

24. MAR 2024 | KL. 10.00-12.00 | BØRNEBIBLIOTEKET, BINDSLEVS PLADS


Kom til Børnebiblioteket og vær med til at fylde manegen! Lav løver, klovne og linedansere i perleplader og deltag i at skabe et imponerende fællesværk.

Hvis du ønsker at tage din perleplade med hjem, er det naturligvis også muligt.

Varighed: 2 timer
Alder: For de 4-10 årige og deres voksne

SKAB DIN EGEN URO: KREATIV WORKSHOP MED NATHALIE BOSS

24. MAR 2024 | KL. 10.00-14.00 | KULTURHUSET 1B


Skab din helt unikke uro af genbrugsmaterialer og naturfund sammen med kunstneren Nathalie Boss. Uroen fungerer ikke kun som et kunstværk, men også som en dekorativ og beroligende hængende udsmykning, perfekt til børneværelset eller terrassen.

Nathalie vil guide deltagerne gennem en uformel og hyggelig drop-in workshop, og du kan naturligvis tage din egen kreation med hjem bagefter.

Varighed: 4 timer (drop-in)
Alder: For de 5-10 årige

LOKALHISTORISK SPIL-CAFÉ MED SILKEBORG ARKIV

24. MAR 2024 | KL. 10.00-12.00 | SILKEBORG BIBLIOTEK


Oplev Silkeborgs historie gennem en række sjove og spændende spil. Spil huskespil, gå på fotosafari på Bindslevs Plads, og se, hvordan pladsen har forandret sig gennem tiden. Anlæg din egen by som i brætspillet “Planlæg den by” og vær med til at træffe vigtige beslutninger om byens udvikling.

En dag fyldt med oplevelser og udfordringer for både børn og voksne. Besøg også vores magasin i bunkeren under biblioteket og hør om arkivets samling. Se også hvor stjernerne holder til, når de besøger Silkeborg!

Varighed: 2 timer

WORKSHOPS PÅ DEN KREATIVE SKOLE

24. MAR 2024 | KL. 11.00-13.45 | ORKESTERSALEN


Glæd dig til Børnenes Kulturdag på Den Kreative Skole! Her slår vi dørene op til et hav af forskellige workshops for børn i alle aldre. I kan både prøve E-musik, klaver, rytmik, cello, teater, trommer, dans, guitar, billedkunst og band som workshop.

Vi sidder klar til at guide jer, når I kommer.

MUSIK PÅ BINDSLEVS PLADS

24. MAR 2024 | KL. 12.15-14.15 | BINDSLEVS PLADS


Oplev masser af god musik i børnehøjde på Bindslevs Plads, hvor elever fra Den Kreative Skole varmer op til et par timers sjov og dans. En time senere er der “Jorden Rundt” koncert med Malene Kjærgaard, hvor I vil møde historier, der giver jer en fornemmelse af, at alle børn på jorden har meget tilfælles.

Den næste koncert spilles kl. 14.15 med BRAGR. De spiller energifyldt skandinavisk folkemusik fra 1700 tallet og frem til i dag – godt krydret med sjove fortællinger og anekdoter om gamle spillemænd, tidligere tiders overtro og nordisk mytologi.

BRAGD spiller i stedet for ”Raggae skal ud til børnene”, der har aflyst. Du skal glæde dig til en unik koncertoplevelse med masser af samspil med børnene, smil på læben og fugt i øjenkrogen.

ÅBENT HUS PÅ JYSK MUSIKTEATER

24. MAR 2024 | KL. 11.30-13.00 | JYSK MUSIKTEATER


Jysk Musikteater holder Åbent Hus til Børnenes Kulturdage og giver dig mulighed for at opleve den fantastiske børnetrio ’Æsken’ spille på foyerscenen.

Bagefter er der rundvisning bag teatrets store scene. Normalt ser du kun de flotte kulisser til musicals og koncertshows fra teatrets bløde sæder. Nu kan du se scenen fra kunstnernes synsvinkel. Se også hvor stjernerne holder til, når de besøger Silkeborg!

MUSEUM JORN I BØRNEHØJDE

24. MAR 2024 | KL. 10.00-17.00 | MUSEUM JORN


Til Børnenes Kulturdag på Museum Jorn kan du høre om Asger Jorns kunst – og i værkstedet kan du selv prøve at lave forskellige tryk eller at give et billede nyt liv.

Besøg vores udstilling, der handler om at lave kunst i fællesskab. Her kan du f.eks. være med til at udsmykke et køkken eller lave en lystegning.

Alder: Fra 3 år og op

CAMERA OBSCURA PÅ KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD

24. MAR 2024 | KL. 11.00-17.00 | KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Kom og prøv vores nybyggede camera obscura! På KunstCentret Silkeborg Bad kan du på Børnenes Kulturdag rejse med tidsmaskinen tilbage i tiden til før fotografiet blev opfundet.

Træd ind i det mørke kammer, hvor lys udefra projicerer spændende motiver, som du kan tegne direkte efter. I møder bare op og der er fri entre for 2 voksne ifølge med børn hele dagen i åbningstiden kl. 11 – 17. Børn og unge (op til 25 år) har i øvrigt fri entre hele året.

Alder: Primært til børn fra 6 år og op

HØGDAL I BØRNEHØJDE

24. MAR 2024 | KL. 13.00-16.00 | HØGDAL


Med højt til himlen og mulighed for jord under neglene åbner Høgdal dørene til Børnenes Kulturdag søndag d. 24. marts. Efter en lang vinter glæder dyrene sig til at få besøg, og Høgdals gode frivillige er klar med aktiviteter fra ’gamle dage’.

Hvis der gemmer sig en lille naturnørd i dig, kan du glæde dig til at møde naturvejleder Jan Kærgaard, som begejstret fortæller om livet i og omkring vandhullet – måske fanger I endda en salamander.

BACKSTAGE PÅ SILKEBORG NY TEATER

24. MAR 2024 | KL. 10.00-12.00 | SILKEBORG NY TEATER


Vil du gerne se, hvordan der ser ud, når tæppet er rullet for, og vi gør klar til start? Så kom ud på Silkeborg Ny Teater og oplev stemningen både på scenen og backstage.

Mød skuespillerne fra årets børneforestilling “Peter Pan” og hør dem fortælle, hvorfor de synes det er fedt at spille teater. Mor og far er også velkomne. De kan nyde de smukke lokaler og/eller få en snak om, hvad det “kræver” at have et barn, som spiller teater.

Alder: Fra 10 år og op

MUSEUM SILKEBORG – BLICHEREGNEN

24. MAR 2024 | KL. 12.00-16.00 | BLICHERSVEJ 30, KJELLERUP


Denne dag må børn tage deres forældre gratis med på Blicheregnen, og der vil være sjove aktiviteter for børnene. Tag på en rejse tilbage til middelalderen med mægtige konger, store slag og tapre riddere. 

Oplev middelalderens verden med sjove aktiviteter såsom at udforske udstillingen “Kampen om Magten,” male dit eget våbenskjold (koster 50 kr.), teste din styrke med sværd og skjold, løfte kongens krone, og spille dilemmaspillet. Vælg til sidst din favoritkonge – Svend, Knud eller Valdemar.

MUSEUM SILKEBORG – HOVEDGÅRDEN

24. MAR 2024 | KL. 10.00-16.00 | HOVEDGÅRDSVEJ 7, SILKEBORG


Oplev den nye børneudstilling ‘Thors rejse til Udgård’ om Nordisk mytologi og dukketeater.
Rejsen begynder i Midgård med en dukketeaterforestilling om Thors rejse til Udgård. Drag til Udgård, udforsk tordengudens stier, og udfordr kongen af Udgårds kæmpe kat. Slut af i Nornernes verden, hvor I kan kigge ned i mosehullerne og afsløre jætternes list.

Dukketeateret spilles kl. 10:30 og 12:00 (varighed ca. 45 min. inkl. tur), og udstillingen kan ses hele dagen som animationsfilm, når der ikke er dukketeater.

MUSEUM SILKEBORG – PAPIRMUSEET

24. MAR 2024 | KL. 10.00-16.00 | PAPIRFABRIKKEN 78, SILKEBORG


Lav dit eget papir og gå på skattejagt i Bøtten. På Kulturdagen er der oplevelser for hele familien på Papirmuseet. Der vil være spændende rundvisninger i børnehøjde, hvor alle gæster kan lave deres eget papir sammen med museets papirmagere.

Børnene kan OGSÅ gå på skattejagt eller hygge sig i papir-workshoppen, hvor de også kan opleve lidt papir-trylleri.


Kultur- og Borgerserviceafdelingen, som sammen med kulturaktørerne står bag Børnenes Kulturdag, ønsker jer alle en spændende dag med gode fælles oplevelser for hele familien. Vær opmærksom på enkelte steders oplysninger i forhold til tidsrum og gratis entré-betingelser.

God opdagelsestur ud i kulturen!

Kultur- og Borgerserviceafdelingen

www.silkeborg.dk/børnekultur