Det sker i

Silkeborg

Besøg Museum Jorn og oplev kunstens magi. Om du besøger vores åbne værksteder, prøver kræfter med forskellige eksperimenter, drikker varm chokolade i cafeen, eller fortæller en historie om kunsten, så er Museum Jorn et sted, du kan opleve med hele kroppen.

LÆS MERE

Fire skøre og dramatiske natureventyr venter på at blive udforsket rundt om i Silkeborgs fantastiske natur. Her bliver I sendt ud på en kortere vandrerute med jeres telefon i hånden, hvor I sammen skal finde frem til de steder historien udspiller sig. Hent appen Natureventyr til iPhone her, eller til Android på linket her.

LÆS MERE

Kom til babycafé på biblioteket, hvor vi byder de allermindste velkommen til en verden af viden, leg og forundring. Vi planlægger årligt imellem 20-30 babycaféer, fordelt ud over vores 4 biblioteker.

Babycaféerne er bedst egnet til børn i alderen 0-11 måneder. Emnerne til vores babycaféer kan variere, men du kan som barslende forældre altid være sikker på at kunne finde et tilbud, der passer til dig og dit barn.

Til de lidt større blebørn tilbyder vi motoriske og rytmiske arrangementer, samt teaterstykker.

Biblioteket er én stor legeplads for børn. Vi har fantastiske legeområder, hvor børn kan udfordres både sanseligt, motorisk og indlæringsmæssigt.

På Silkeborg Bibliotekerne er kultur ikke kun for voksne. Derfor slår vi flere gange årligt dørene op for forfatterbesøg, teaterstykker samt teknologiske og kreative workshops. Alt sammen med udspring i bøgernes verden.

Når vinter- og efterårsferien står for døren, skruer vi endnu mere op for aktiviteterne.

Tag den lille nye med til babysvømning i en af Silkeborgs svømmehaller. Her kan I trygt hoppe i baljen og få en dejlig tæt oplevelse med jeres barn, der også får styrket motorikken og sanserne.

LÆS MERE

Tag jeres guldklump med til babysalmesang i en af de mange kirker i Silkeborg. Her får de små øvet deres rytmiske og musikalske forståelse gennem sanglege og salmer i hyggeligt samvær med andre babyer og deres forældre.

LÆS MERE

Livet med baby på barsel er en forunderlig og fantastisk tid. Men ind imellem er det også rart at komme ud af boblen. I Silkeborg finder I masser af muligheder for at vise den lille nye verden i trygge omgivelser.

Tag på jordomrejse i arboretet i Silkeborg, hvor I kan gå på opdagelse blandt Nordamerikas, Europas og Asiens træer og planter. Turen foregår på stier i det smukke område ved Brassø og Remstrup Å og kan nemt kombineres med et besøg på AQUA Akvarium & Dyrepark, som ligger lige bag arboretet.

LÆS MERE

Silkeborg er også børnenes Outdoor Hovedstad med masser af muligheder for ture ud i det blå. Tag for eksempel ud på et natureventyr, hvor historier kommer til live i landskabet. I kan også se om I kan finde kæmpetrolden, der gemmer sig dybt inde i skoven.

Her finder I alle legepladser i Silkeborg. Legepladserne er til både store og små børn og er spredt rundt om i mange af Silkeborgs byer. Se alle Silkeborgs legepladser på kortet her.

LÆS MERE

Midt i Silkeborgensernes yndlings åndehul, Indelukket, finder I en god legeplads til både tumlinge og større børn. I Indelukkets snackbar kan mor og far købe en kop kaffe, eller en snack, mens børnene tumler rundt på parkens legeplads.

LÆS MERE

Slå jer løs på de mange legepladser i Silkeborg. Her kan tumlinge og større børn brænde krudtet af mens mor og far får sig en stille stund.

Tag jeres børn i hånden, og lad verden åbne sig på KunstCentret Silkeborg Bad. Her giver den legesyge kunst nye oplevelser i enestående rammer.

Gå på skulpturjagt i vores skulpturpark, lyt til den spændende historie om Silkeborg Bad i vores gratis audioguides, eller find detaljerne i den historiske hovedbygning med vores Sporleg.

LÆS MERE

Giv Den Gas Palads er Silkeborgs legeland og et sjovt sted for både børn og voksne. Her kan I lave jeres egen musikvideo, hoppe rundt i legelandet, eller give den gas på vores nye bowlingbaner. De aller mindste kan tumle rundt på vores store skum-måtter.

LÆS MERE

I Silkeborg er der masser af oplevelser for både store og små børn. Oplev kunsten i børnehøjde på Museum Jorn og Kunstcentret Silkeborg Bad, eller besøg de legesyge oddere i AQUA Akvarium & Dyrepark. I kan også køre en tur med det gamle veterantog på en af Danmarks smukkeste jernbanestrækninger.

Silkeborg er børnenes legeplads. Her skaber naturen og kulturen plads til, at tanker og ideer kan flyve helt op til stjernerne. Vi kalder det Mini Silkeborg.