Den Store Dag - ny særudstilling
Kunst & Scene | 6. juni - 22. oktober 2023 kl. 10.00 - 17.00
Oplev silkeborgensernes bryllupper gennem de sidste 60 år/ fra 7. maj
Tag på en tur ned af Memory Lane til silkeborgensernes bryllupper fra 1960'erne til i dag. Se de smukke kjoler, få silkeborgensernes egne fortællinger og bliv klogere på traditionerne. Her er rådhusbryllupper, kirkebryllupper, havebryllupper og festlige muslimske bryllupper.
Gå på opdagelse i udstillingen og få de personlige historier fra det første møde til den store dag, hvor brylluppet står. Kom bag om traditionen med brudesløret, den hvide kjole og meget mere.
Udstillingen viser, at silkeborgensernes meget forskellige brudekjoler gennem de sidste 60 år. Der er hvide kjoler med slæb, korte kjole, lange kjoler, røde kjoler og grønne kjoler. Der er Lilly-modeller, det sidste nye fra TP-kjole fra 2023, hjemmevævede og hjemmesyede kjoler og genbrug af ældre tiders kjoler. Der er blonder, flæser og silke.
Kjolerne og fortællingerne viser, hvordan tanken om det perfekte bryllup og den perfekte kjole varierer fra par til par fra det enkle til det storslåede, og hvordan moden har ændret sig gennem årene.
Baggrunden for udstillingen er ca. 40 interviews og indlån af bryllupstøj fra silkeborgensere, som har delt deres historier og lånt deres bryllupstøj til museet.