En dag i kajak med mindfulness
Alle | 4. juni 2025 - kl. 08:00
Sammen vil vi skabe en magisk dag med vand, åkander, fugle, meditation og ro.
Du får en sikker og rolig introduktion til både kajak og mindfulness, så du behøver ingen erfaring på forhånd.
Vi ror langsomt, så alle kan følge med, og vi mentalt kommer ned i tempo.
Sikkerheden er i top med kajakinstruktør og livredder.
Turen starter fra Brassø Rasteplads ved Sejs. Herfra ror vi til Slåen Søen, hvor vi kommer forbi et lille vandfald. Søen er en af Danmarks reneste søer, og vi vil her se nordens højeste træ. Vi vil vandre en tur langs søen og undervejs lave forskellige øvelser med intention om at skabe mere ro og nærvær.
Se mere på https://www.naturmindful.dk/kajak/