Det sker i

Silkeborg

Påsken 2024 byder på masser af hyggelige og sjove oplevelser for hele familien.

Tag f.eks. med til Vandets Dag og bliv klogere på vores drikkevand, besøg dyrepasseren til påske-camp i AQUA eller prøv at synge med og tippe et hit i Kjellerup.

Vi ses til masser af oplevelser i påsken! 🙂

BØRNENES PÅSKE


VANDETS DAG 2024

22. MAR 2024 | KL. 14-18 | HVINNINDAL VANDVÆRK


På fredag den 22. marts er det FN’s internationale vanddag, hvilket Silkeborg Forsyning fejrer ved et åbent hus-arrangement med pandekager og fri adgang til alle.

NATURDAG MED UDEUNGER

23. MAR 2024 | KL. 9 | KJELLERUP BIBLIOTEK


Kom til en spændende drop-in workshop på biblioteket med Ude Unger. Vi skal lave insekthoteller og der vil også være et påske-naturværksted, hvor du kan snitte påskeharer, lave fuglereder til påskeæg og forskellige påskekyllinger af træskiver og naturmaterialer.

3 BØRNETEATER-FORESTILLINGER

23. MAR 2024 | KL. 9-15 | JYSK MUSIKTEATER


Den 23. marts kan I som en del af Børnenes Kulturdage opleve tre teaterforestillinger: “HVAD ER DET?”, “HVOR ÆRTEN?” og TINY. Derudover holder Jysk Musikteater Åbent Hus d. 24. marts kl. 11.00-13.00 med mulighed for at opleve den fantastiske børnetrio ’Æsken’ spille på foyerscenen.

KULTURFEST PÅ BINDSLEVS PLADS

24. MAR 2024 | BINDSLEVS PLADS


Søndag kan I komme til kulturfest på Bindslevs Plads med Medborgerhuset, Kulturhuset 1B, Silkeborg Bibliotekerne, Den Kreative Skole og Silkeborg Arkiv. I samarbejde med Silkeborg Kommune skaber de en dag fyldt med spændende forestillinger, inspirerende workshops og fed livemusik – alt sammen inden for 100 meter.

KULTUR I BØRNEHØJDE

24. MAR 2024 | KULTURINSTITUTIONER I SILKEBORG


Som en del af Børnenes Kulturdage byder kulturinstitutionerne i Silkeborg indenfor til spændende oplevelser søndag den 24. marts. I kan både besøge Jysk Musikteater, Silkeborg Ny Teater, Høgdal Salten Skov, KunstCentret Silkeborg Bad, Museum Jorn, Silkeborg og Museum Silkeborgs tre lokationer: Papirmuseet, Hovedgården og Blicheregnen.

PÅSKE-CAMP I AQUA

25.-27 MAR 2024 | AQUA AKVARIUM & DYREPARK


Påske-camp er 3 fede dage i påskeferien for dig der virkelig brænder for oplevelser med danske dyr og fed dansk natur. På påske-campen kommer du med bag kulisserne, rundt i skovene og får lov til at opleve den del af AQUA som de almindelige gæster ikke kan.

PÅSKE PÅ PAPIRMUSEET

25.-27. MAR 2024 | PAPIRMUSEET


Papirmuseets frivillige papirmagere viser rundt på museet og fortæller om Silkeborg Papirfabrik, Michael Drewsen og det håndgjorte papir. Alle gæster får lov til at øse deres eget papir. I påske-workshoppen kan man lave flotte og unikke gækkebreve inspireret af H.C. Andersens papirklip.

AQUAFUN

25.-27. MAR 2024 | KL. 9-15 | SILKEBORG SVØMMEKLUB


Har du en vandglad 6-12 årig som vil opleve AquaFun hos Silkeborg Svømmeklub? 25.-27. marts kl. 9-15 er der hver dag to gange bassintid og masser af aktiviteter både i bassinerne og på græsplænen. Der er mulighed for morgenpasning og hold efter svømmeerfaring.

PÅSKEFERIE PÅ MUSEUM JORN

23. MAR – 1. APR 2024 | MUSEUM JORN


Tag familien under armen og besøg Museum Jorn i din påskeferie. Kom med på en guidet tur i særudstillingen JORNS FÆLLESSKABER, lav modifikationer i værkstedet og vær med til at lave eksperimenterende grafiske tryk med maling, pensler, hænder, saks, valse, papir og vatpinde.

PÅSKESEJLADS

28. MAR – 1. APR 2024 | SILKEBORG HAVN


I påskedagene får du 1,5 times sejlads til samme pris, som Hjejleselskabets normale 1 times nonstop rundtur. Gå ombord og oplev forårets spæde skønhed, når båden stævner ud fra Silkeborg Havn og fører os gennem det naturrige å-system.

MIXED MEDIA WORKSHOP

23. MAR 2024 | KL. 9.30-15.00 | ØRNSØVEJ 5, SILKEBORG


Deltag i en kreativ og hyggelig workshop i at kombinere maleri, tegning, mønstre og udklip. Du vil blive introduceret til en række grundlæggende metoder og teknikker til at mixe stilarter og materialer, som kan inspirere dig til at skabe unikke kunstværker.

MEST FOR DE VOKSNE


HANNE BOEL TRIO +

22. MAR 2024 | KL. 20 | KEDELHUSET


Efter en årrække hvor Hanne Boel har dykket dybt ned i sin akustiske trio med to guitarister og et stilfærdigt udtryk, skruer hun nu lidt op for armbevægelserne ved at udvide trioen med et par musikere bl.a. en trommeslager/percussionist og en pianist/trompetist.

ANNA PAULINE OG FJELDTETTEN

23. MAR 2024 | KL. 12 | KEDELHUSET


Fjeldtetten har en meget lang tradition og har været i dansk jazz i en menneskealder. Den nuværende besætning med Anna Pauline i front består af musikere, der har lange karrierer bag sig i forskellige traditionelle orkestre, og et par af medlemmer har spillet med Papa Bues Jazzband.

MIKKEL KLINT THORIOUS: 100% MÅSKE

23. MAR 2024 | KL. 19 | KEDELHUSET


Mikkel her! Efter showene ‘Hvid Skyld’ og ‘Vanvittigt” er det på høje tid, at jeg drager ud i landet med mit nye show, der tager udgangspunkt i de tendenser, der præger vores land og samfund, hykleri og idioti udstilles, og vigtigst af alt skal der skraldgrines.

SYFÆLLESSKAB – BOOMERANG POSER

25. MAR 2024 | KL. 15 | SILKEBORG BIBLIOTEK


Hver mandag mødes en gruppe frivillige om symaskinerne på biblioteket og syr bæredygtige stofposer af overskuds- og genbrugsstof. Målet er at stofposerne skal afløse bibliotekets plastikposer næste år, når der er blevet syet en passende mænge stofposer. Du behøver ikke være en haj til syning.

SILKEBORG VANDKURANSTALT

26. MAR 2024 | KL. 17 | KUNSTCENRET SILKEBORG BAD


Gå med vores vidende guide og høre om datidens Silkeborg Vandkuranstalt på stedet. Facaderne fra de tidligere kurbygninger findes endnu, og i skovilla er en stor dokumentariske udstilling.
Varighed ca. 45 min. Bagefter er det muligt kl. 18.30 at spise i Café Ørnsø.

ALL TIME JAZZ BAND

30. MAR 2024 | KL. 12 | KEDELHUSET


All Time Jazz Band spiller traditionel jazz og New Orleans jazz med et touch af swing, en dråbe blues og flere vokalarrangementer. Et orkester, der på kort tid er blevet et af landets mest brugte jazzbands. Forklaringen er et bredt repertoire, tilpasset koncert, dans eller akustisk gademusik alt efter tid og sted, og leveret med stort musikalsk overskud.

CABARET HYSTERIA VOL 2

30. MAR 2024 | KL. 20 | LUNDEN, VESTERGADE 74


Va Va Voom stiller op med fantastiske performere på scenen med et indblik i vores helt egen hysteriklinik tilbage i 1800 tallet. Du vil til Cabaret by Va Va Voom opleve spektakulære performere, som optræder både internationalt men også har optrådt på bonede gulve forskellige steder i verden. Et cabaret show der vender op og ned på normen, forfører og udfordre sindet. 

AT SLÅ RØDDER

2. MAR – 2. JUN 2024 | BLICHEREGNEN


Gå på opdagelse i tekstilkunsteren Grethe Wittrocks spændende værker, som er en fusion mellem fortælling, jord, rødder, plantemateriale og pap. Duften af jord, strukturen af jord, jordens farver, jordens fylde. Hun har skabt et magisk univers, på basis af hendes eksperimenter og undersøgelser.

PÅSKEUDSTILLING

9. MAR – 13. APR 2024 | GALERIE MODERNE


Galerie Moderne inviterer til fernisering af deres nye påskeudstilling 9. marts kl. 15-17. Traditionen tro vil denne begivenhed være en festlig anledning, hvor kunstnere samles, venner af galleriet deltager, og vores værdsatte kunder bydes velkommen. Påskeferniseringen er kendt for at være en unik oplevelse med uventede og festlige øjeblikke.

UTRO RETRO

18. FEB – 1. APR 2024 | MUSEUM SILKEBORG, HOVEDGÅRDEN


Foreningen Østjysk Tekstilkreds fejrer 50 års jubilæum med udstillingen Utro Retro. 22 af de de fingernemme, kunsthåndværkere eller husflidsglade, tekstilbegejstrede amatører har ladet sig inspireret af det årti, hvor foreningen blev stiftet – 1970erne. Farver, designikoner og former, der karakteriserer tiden har fået en tur i klædepressen og er blevet oversat til tekstil.

ÆTER / AETHER

2.-31. MAR 2024 | KUNSTCENRET SILKEBORG BAD


ÆTER er en stor nordisk udstillingssatsning, der viser værker af 12 kunstnere fra Danmark, Island, Finland og Norge. De medvirkende er inviteret til at bidrage med værker, der beskæftiger sig med hvordan Æter fremtræder, hvordan vi kan begribe det, og hvilke svært håndgribelige eksistentielle ideer er den også et forsøg på at artikulere.

SILKEBORG BUNKER MUSEUM

24. & 31. MAR 2024 | KL. 13-16 | BUNKER MUSEET


Hver søndag kan du blive klogere på Silkeborg under besættelsen og det tyske militære hovedkvarter på Silkeborg Bad, samt den tyske flygtningelejr efter befrielsen. Udstillingen omfatter originale effekter fra tiden 1943-1945 såsom uniformer, våben, inventar, effekter og jordfund.

UDSTILLING AF KERAMIK OG OLIEMALERIER

2.-30. MAR 2024 | GALLERI NYGADE 26A


Slå et smut forbi det hyggelige Galleri Nygade 26A og oplev udstillingen “Fra naturens rytmer til mønstre i keramik og oliemaleri” af Inge Lis Jørgensen og Vibeke Krog fra 2. marts og frem til 30. marts. Galleriet har åbent torsdag-fredag kl. 13-17 og lørdag kl. 11-14.

HUSK OGSÅ ALT DET, SOM DU ALTID KAN OPLEVE


NATUREVENTYR


7 skøre og dramatiske natureventyr venter på at blive udforsket rundt om i Silkeborgs fantastiske natur.

FRITIDSGÅRDEN I GØDVAD


Fritidsgården i Gødvad byder på mange sjove og spændende oplevelser.

Du kan blandt andet besøge og hjælpe med at fodre gårdens dyr. Du kan også køre på ATV og BMX, ride på pony, besøge legepladsen, lave bål og køre i traktor.

LEGEPLADSEN I INDELUKKET


På den nye legeplads i Indelukket kan man opleve istidslandskabet og udsigtspunkterne Kongestolen og Kroghs Bænk.

Man kan også klatre i de høje Douglasgraner, eller slå sig løs i lege-byen med Kunstcentret Silkeborg Bad og Papirfabrikken. Og så kan man vippe på Hjejlen.

I FORTIDENS FODSPOR – BØLLING SØ


Oplev landskabets dramatiske fortællinger folde sig ud, når I begiver jer ud i fortidens fodspor ved Bølling Sø.

Her møder I en række nye formidlings hotspots, der fortæller om søens historie i de smukke omgivelser.

SILKEBORG SKATEPARK


Silkeborg SkatePark er med sine 6.000 kvadratmeter Danmarks største skatepark.

På toppen af Silkeborgmotorvejens tunnel har skatere, samt alle på små hjul i Silkeborg, fået et rent paradis at boltre sig på med sving, hop og ramper. Så bliver det ikke meget mere urban.

SILKEBORG KLATREPARK


På den nye legeplads i Indelukket kan man opleve istidslandskabet og udsigtspunkterne Kongestolen og Kroghs Bænk.

Man kan også klatre i de høje Douglasgraner, eller slå sig løs i lege-byen med Kunstcentret Silkeborg Bad og Papirfabrikken. Og så kan man vippe på Hjejlen.