Skraldival 2023
Så er det tid til Skraldival 2023 – En genbrugsfestival i Silkeborg! Fra den 18.-23. september kan du blive klogere på en mere miljø- og genbrugsbevidst livsstil. I løbet af ugen kan du opleve spændende workshops for skoleklasser, inspirerende foredrag for voksne og som sløjfen på det hele, kan du opleve den store markedsdag lørdag d. 23. september.
Tøv ikke med at tage dit aflagte tøj eller ting med og besøg Skraldival, hvor det kan få nyt liv. Se de forskellige aktiviteter og programmet herunder.
Vi ses!


ÅBENT HUS PÅ GENBRUGSPLADSENS NYE EVENTYRUNIVERS
16. SEP 2023
Genbrugspladsen Tietgensvej
Kom og leg med affald, når der sættes fokus på vores tøjforbrug og gives inspiration til, hvordan du kan forlænge levetiden på dine tekstiler.
Du kan også udforske det eventyrlige affaldsunivers, hvor golfkøller bliver til knagerækker og støvsugerslanger snor sig til et magisk træ.

SY-FÆLLESSKAB – BOOMERANG POSER SILKEBORG
18. SEP 2023
Makerspace, Silkeborg Bibliotek
Vær med til at lave bæredygtige stofposer til biblioteket under Skraldival. Målet er, at stofposerne skal afløse bibliotekets plastikposer til næste år.
Bare rolig, du behøver ikke være verdensmester til at sy, der findes både skabeloner og kyndig vejledning.

FÅ STYR PÅ RODET I DIT HJEM!
19. SEP 2023
Silkeborg Bibliotek
Forestil dig dit hjem kun med ting, som du enten er glad for, eller som er meningsfulde for dig at have med.
Lad Marie Kondo-oprydningskonsulent Mirjam Madsen hjælpe dig til at få en mere bæredygtig tilgang til ting. Glæd dig til at sige farvel til fejlkøb og overforbrug af mad, fordi du ved, hvad for noget tøj, du er glad for at gå i og hvilke fødevarer, du nyder at spise.

HÆKLEWORKSHOP – FRA YT TIL NYT
20. SEP 2023
Makerspace, Silkeborg Bibliotek
I stedet for at smide dine gamle tekstiler på genbrugspladsen, så giv dem nyt liv som tæppe, en kurv eller en taske.
Tre forskellige teknikker vil blive præsenteret, hvis det er muligt så medbring gerne egen stofsaks og hæklenål str. 4 og 5 eller str. 8-10.

VISIBLE MENDING OG BRODERI MED KLIMAMUSEN
21. SEP 2023
Orange Scene, Silkeborg Bibliotek
Arrangementet kombinerer foredrag og workshop, hvor du først vil få et kort oplæg om tekstillapning og derefter workshoppen, hvor du kan prøve det med egne hænder.
Sammen lærer man både sting og teknikker og efterfølgende er er der tid til sparring og hjælp. Medbring gerne dit eget aflagte tøj – ellers kan du også låne ‘prøveklude’.

MARKEDSDAG SKRALDIVAL
23. SEP 2023
Campus Torvet og Bindslevs Plads
På markedsdagen har du mulighed for at prøve et væld af gratis aktiviteter og finde gammelt guld på bagagerumsmarkedet på Bindslevs Plads.

BAGAGERUMSMARKED PÅ BINDSLEVS PLADS
23. SEP 2023
Bindslevs Plads
Hvad end du leder efter genbrugsguld eller skal have ryddet ud i dine ting – så er bagagerumsmarkedet et besøg værd.

BYG SEJE SKRALDEROBOTTER
23. SEP 2023
Makerspace, Silkeborg Bibliotek
Hvad skal man egentlig bruge for at vække ens robot til live? Silkeborg Bibliotek sørger for skrald og sjove dimser, så du kan bygge din egen robot!
Arrangementet er for de 4-9-årige og deres voksne.

REPAIR CAFE SILKEBORG
23. SEP 2023
Campus Torvet, Silkeborg Bibliotek
Hos Repair Café Silkeborg kan du få hjælp til selvhjælp, når noget går i stykker. Formålet med caféen er at reducere overforbrug og gøre op med “brug-og-smid-væk”-kulturen.

INFO OM GENBRUGSBYGGEMARKED PÅ TANDSKOV
23. SEP 2023
Campus Torvet, Silkeborg Bibliotek
Mangler du lidt materialer til gør-det-selv projektet der hjemme? Så skal du tage forbi Tandskov Genbrugsplads, når de sælger ud til særligt gode priser.

ÅBEN WORKSHOP: FRA AFFALD TIL SMUKT PAPIR
23. SEP 2023
Salonen i Campushuset, Silkeborg Bibliotek
Vær med når Papirmuseet kommer og laver en spændende workshop, hvor du kan forvandle skrald til smukt papir.
Processen er sjov og enkel, og det er muligt at tage dit tørret papir med hjem samme dag.

BESTIG DIT EGET AFFALDSBJERG
23. SEP 2023
Campus Torvet, Silkeborg Bibliotek
Kom forbi Campus Torvet, når Silkeborg Forsyning har slæbt dit affald med. Nu kan du selv prøve at stå på det affaldsbjerg, vi producerer hvert år.
Silkeborg Forsyning indsamler dit affald og sørger for, at det bliver sendt videre til genanvendelse.

I TRÅD MED TIDEN – LÆR AT SY DIT TØJ OM
23. SEP 2023
Campus Torvet, Silkeborg Bibliotek
Vær med når du gennem sjov og lærerige lege kan puste nyt liv i dine gamle tekstiler. På workshoppen lærer du, hvordan du nemt og enkelt kan sy dit tøj om til noget som du faktisk vil bruge!
Derudover kan du dykke ned i dine tekstilers rejse fra det bliver smidt ud til det lander ved Silkeborg Forsyning

USELESS WARDROBE MED TØJDESIGNER SIGNE HANSEN GLUD
23. SEP 2023
Campus Torvet, Silkeborg Bibliotek
De fleste kender følelsen af at stirre ind i ens klædeskab og føle, at man intet har at tage på. Denne følelse kan du nu komme til livs gennem overblik og bevidsthed.
Du får konkrete stylingmetoder og idéer til, hvordan du kan få mere ud af dit tøj. Lær om “slow-fashion” universet og hvordan du kan gøre din personlige stil mere miljøvenlig.

Lørdag 16. september 2023 | Kl. 10-13.00 | Åbent hus på Silkeborg Forsyning |
Mandag 18. september 2023 | Kl. 15-17.00 | Sy-Fællesskab |
Tirsdag 19. september 2023 | Kl. 19-21.00 | Få styr på rodet i dit hjem |
Onsdag 20. september 2023 | Kl. 18-21.00 | Fra yt til nyt |
Torsdag 21. september 2023 | Kl. 18-21.00 | Visible mending med Klimamusen |
Markedsdagen
Lørdag 23. september 2023 | Kl. 10-12.00 | Byg seje skralderobotter |
Kl. 10-13.00 | Bestig dit eget affaldsbjerg | |
Kl. 10-13.00 | Syworkshop – i tråd med tiden | |
Kl. 10-13.00 | Få styr på dit farlige affald | |
Kl. 10-13.00 | Repair Café Silkeborg | |
Kl. 10-13.00 | Fra affald til smukt papir | |
Kl. 10-14.00 | Bagagerumsmarked | |
Kl. 10-14.00 | Lav restemad med spejderne | |
Kl. 13-14.30 | Useless wardrobe |
Skraldival 2023 strækker sig fra d. 18. til og med d. 23. september.