Det sker i

Silkeborg

Her får du 11 fantastiske oplevelser i sensommeren, som du kan opleve i Silkeborg og Søhøjlandet. Store oplevelser venter på Danmarks Outdoor Festival i Lunden, og der er masser af fest og farver til Danmarks Største Vejfest – Part 3.

Tag de mindste og skolebørnene i hånden til Naturnørdernes Dag på Høgdal, til Mikrofestival for børn i Kjellerup eller kom ned på Silkeborg Bibliotek, hvor der er Videnskabsklub for hele familien. Alt det og meget mere i sensommeren i Silkeborg og Søhøjlandet.

Vi ses derude! 😉

NATURNØRDERNES DAG

26. AUG 2023 | KL. 13.00 | HØGDAL


Denne dag står i naturens tegn og sammen med en flok vaskeægte nørder skal vi lære om flora og fauna.

Kom med på ekspedition i det naturskønne område ved Høgdal og blive klogere på blomsternes og dyrenes forunderlige verden. Børn under 18 år er gratis – 50 kr. for voksne.

KLEINS FREDAGSBAR

1. SEPT 2023 | KL. 15.00 | MUSEUM JORN


Start weekenden med kunst og vin, når vi slår dørene op til Kleins fredagsbar.

Vi starter med en introduktion til udstillingen Yves Klein – det uendelige rum, og en snak om et udvalgt antal værker, inden vi slutter af med vin – eller en blå drink – og lidt snacks i Café Cobra.

DANMARKS OUTDOOR FESTIVAL 2023

1.-3. SEPT 2023 | LUNDEN I SILKEBORG


På Danmarks Outdoor Festival kan du blive inspireret til at opleve det fantastiske udeliv i naturen. Festivalen har et bredt udvalg af outdoor aktiviteter, og alle kan være med.

Festivalen byder også på foredrag om andres eventyr, hvor du kan blive inspireret til at tage på dine egne. I bodgaden finder du tøj, udstyr og andet der kan forsøde dit udeliv.

LARS LILHOLT BAND 2023

1. SEPT 2023 | KL. 20.00 | INDELUKKET I SILKEBORG


Glæd jer til sommerturen 2023 med Lars Lilholt Band version 4.0.

Orkestret er velspillende som aldrig før efter coronastrabadserne og forsangerens kræftsygdom forrige vinter. Lars rejste sig heldigvis som en fugl Fønix, og sommerturen er et triumftog.

NORDISK ADVENTURE CHALLENGE

2. SEPT 2023 | KL. 09.00 | LUNDEN I SILKEBORG


Til Nordisk Adventure Challenge kæmper deltagerne i forskellige outdoordiscipliner og samarbejdsøvelser. Det er sjovt og det foregår i og omkring naturen ved Silkeborg.

Der deltages i forskellige rækker; Fighter, Challenge og Master med forskellig sværhedsgrad og distance – så der er noget for alle.

BYFEST PÅ TORVET

1. SEPT 2023 | TORVET I SILKEBORG


Silkeborg er kåret til Danmars Bedste Handelsby, og det skal fejres!

Sæt derfor et stort kryds i kalenderen fredag den 1. september, hvor der vil være fest, koncerter og late night åbent i alle butikkerne. Jacob Sveistrup byder velkommen sammen med borgmester Helle Gade kl. 16.30.

OPEN STAGE PÅ KEDELHUSET

2. SEPT | KL. 20.00 | KEDELHUSET


Oplev 3 stærke upcomming bands GRATIS på Kedelhusets store scene. De tre bands spænder over progressiv rock til garagerock og post-grunge.

Måske oplever du det næste stjerneskud som én af de første! Husk at booke din gratis billet på linket herunder.

MIKROFESTIVAL – FOR BØRN

2. SEPT 2023 | KL. 10.00 | KJELLERUP BIBLIOTEK


Vi skal opleve “Skrallebang goes outdoor” på Skovbakken.

Bandet SKRALLEBANG spiller en inddragende og sjov kriblekrable-koncert for dagens vigtigste publikum: børn og deres voksne!

MTB TOUR SILKEBORG 2023

3. SEPT 2023 | KL. 09:00 | SØVEJ I SILKEBORG


Vi serverer dig en komprimeret cocktail af fantastiske MTB-spor og smukke naturoplevelser.

Her handler det ikke om at komme først i mål eller sætte den hurtigste tid. Din oplevelse og fællesskabet med dem, du følges med, er i centrum. Nyd det.

DANMARKS STØRSTE VEJFEST – PART 3

8. SEPT 2023 | CIRKUSPLADSEN I SILKEBORG


Den 8. & 9. september 2023 fyrer vi op under ”Danmarks Største Vejfest – part 3”.

Musikbudgettet bliver af hidtil uset karakter for Silkeborg events, og med flere absolutte Danske topnavne.

VIDENSKABSKLUB FOR HELE FAMILIEN

9. SEPT 2023 | KL. 12:50 | CAMPUSHUSET PÅ BINDSLEVS PLADS


Den 9. september kl. 12.50-15.30 kan børn og voksne fordybe sig i naturvidenskab og samarbejde om sjove opgaver og øvelser.

Vi skal udforske området ved Søndertorvets naturlegeplads, hvor vi finder insekter og planter, som vi kan undersøge nærmere med mobil-lupper. I løbet af dagen skal vi også grave efter fossiler, spille spil og blive klogere på, hvordan alt liv er i familie med hinanden.