Det sker i

Silkeborg

Julen byder på mange hyggelige oplevelser i Silkeborg og omegn. Her er din store guide til julens fantastiske og uforglemmelige oplevelser.

Midtbyen i Silkeborg er udsmykket på magisk vis, og Fader Jul spreder den gode julestemning rundt i gågaderne. Du kan se alt hvad Silkeborgs handelsliv byder på her.

Måske leder du efter årets julekoncerter? Du kan også tage på tur til de hyggelige julemarkeder på landet og i de mindre byer. Juletiden byder også på masser julestemning og traditioner. Uanset hvad du leder efter og, hvem, du ønsker at bruge tiden sammen med, har vi funder frem til oplevelser til jer.

Juleprogrammet bliver løbende opdateret!

Udforsk mulighederne lige hér.


Her kan du opleve Stougaardens autentiske jul for hele familien. Her er mulighed for at besøge gårdens dyrevenner, gå på opdagelse i juleboderne, staldbutikken, nissehulen og nissestien.

Derudover kan du også fælde dit eget juletræ i gårdens plantage.


Til denne koncert har Prinsens Musikkorps taget deres kommende chefdirigent Christian Lindberg med som Dirigent og Solist.

Omverdenen har for længst klassificeret den 67-årige Christian Lindberg som en levende legende i messingblæserverdenen. Koncerten byder på kendte juleklassikere som When You wish upon a Star, Musik fra Nøddeknækker Suiten, Have yourself a Merry Little Christmas, Juletræet med sin pynt og mange flere.


Kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er i centrum, når Katrine Muff og Johannes Langkilde byder på en koncertoplevelse fyldt med julemusik og fællessang. Publikum kan se frem til ikke bare at lytte, men også synge med på en samling af traditionelle julesange fra nær og fjern, elskede højskolesange og ikke mindst duoens egne favoritter fra den danske musikskat.


Mød Fader Jul i Silkeborg!

Julen er fyldt med magi – og nu kan du møde selveste Fader Jul i midtbyens gader 

Han spreder juleglæde, smil og varme ord til både store og små, og han elsker en hyggelig snak om julens ønsker 


Kom i vaskeægte julestemning, når Skægkær Blæserne fylder Silkeborgs hyggelige gader med de bedste julemelodier! 

De spiller lørdag d. 6., 13. og 20. december, og du er mere end velkommen til at synge med, hvis du kender sangene!  


Kom og bliv forvandlet til en magisk sneengel, Rudolf eller få iskrystaller og glimmer på kinderne 

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, når Louise fra Kulørkufferten tryller med sine mange farver og pensler.


Kan du finde de frække skovnisser, når du suser rundt i Silkeborgs gader? 

På udvalgte søndage i december har du chancen for at møde en eller flere af de frække skovnisser. De er venlige og altid klar til at sige hej – men pas på… de er fulde af drillenissestreger af første grad!


Vi får endnu engang besøg af Mette fra UdeUnger, som spreder julestemning på Torvet med kreative juleaktiviteter!

Her kan børn (og barnlige sjæle) lave det fineste julepynt og hjemmelavede julegaver – næsten alt sammen skabt af ting fundet i naturen 


Frække juleegern på spil i Silkeborg!

De to frække juleegern jagter julegodter i midtbyens gader, spreder juleglæde og giver kram eller high fives til alle, der har lyst. Så ser du dem på din vej, så sig endelig hej og ønsk dem god jul  


Der er fuld gas på, når Motor Mille indtager Torvet! Hun synger, danser og laver sjov med børnene – præcis som vi kender hende fra DR Ramasjang og Cirkus Summarum.

Glæd jer til et energifyldt show fyldt med musik, bevægelse og masser af grin.


Hvert år til december, når sne daler, bliver der tændt op i damplokomotivet til det årlige juletog. Veteranbanen Bryrup-Vrads sætter alle ledig vogne ind i en stor togstamme, og alle vogne er pyntet op til jul, også damplokomotivet. Julemanden melder sin ankomst, og deler slikkepinde ud til de små artige børn. 


Tag din mor, far, søskende, partner, børn med i Lunden eller blot kom som du er! Vi sørger for alt hvad en juleaften begærer.

Arrangementet er GRATIS, men tilmelding påkræves! Senest tilmelding d. 19/12.


Nissen har været på en historisk rejse og oplevet mangt og meget, men til sin store ærgrelse har han opdaget, at han har glemt flere af sine ting på rejsen. Derfor har han brug for sine bedste nisseagenter – jer! 

Du kan også gå på opdagelse i udstillingerne og se de historiske juletræer.


Det pusler i krogene på Blicheregnen. Den gamle gård i Thorning er fuld af julestemning og drilske nisser, der gemmer sig rundt omkring på museet.


Træd ombord på m/s Mågen og lad dig fortrylle af den magiske julestemning, når vi traditionen tro markerer den mest vidunderlige tid på året med vores helt særlige æbleskivesejladser!


Tag familie og venner med til en weekend fyldt med hygge, julestemning og gode oplevelser for både børn og voksne.


Kom til marked og juletræstænding på Torvet i Kjellerup.

Der vil blive spillet julemusik på torvet hele dagen.


Traditionen tro tændes juletræet og julelyset på Torvet i Silkeborg. Her vil borgermesteren tale, og der vil være koncert med Spire- og Teenkoret, som synger julen ind. Riverboat står klar med varm kakao, glögg og æbleskiver.


Husets brugere har boder, hvor de sælger det, de har lavet i løbet af året. Her er flot håndarbejde i alle afskygninger og selvfølgelig også nisser og dekorationer.


Sammen med SkilteRikke tryller vi gamle julekugler, glemte figurer og skæve nisser om til spritnye glimmerkranse, der får selv julemanden til at tabe skægget af begejstring!

Arrangementet er velegnet til børn fra ca. 5 år, og det kræver, at en voksen er med som hjælpende hånd.


Der er mange spændende boder – også en del, der er med for første gang – med alt fra juledekorationer, gran og grønt, gaveidéer, julepynt m.m.
Julecaféen er åben for salg af gløgg, hjemmelavede æbleskiver, kaffe, øl og sodavand.


Når vi har lavet juleyoga, er der juleyoga-skattejagt i børnebiblioteket og julekrea med yogakravlenisser.
På skattejagten kan børnene tage deres voksne med. Find posterne, læs rimene højt og lav yogaøvelserne sammen. Så deltager I i lodtrækningen om at vinde en superfed julebog. 


Kom og vær med til en hyggelig aften med fællessang, hvor vi fejrer julens ankomst! Vi synger sange, der fanger den varme stemning, når sneen falder, og hjemmene lyses op af julelys.


Sammen med sine musikalske følgesvende, pianist Nikolaj Hess og guitarist Gustaf Ljunggren gæster Caroline Henderson Mariehøj Kirke med sin julekoncert.

Der er to forestillinger denne aften – kl. 17.00 eller 20.00


Denne aften er det vores helt egen julenisse-bibliotekar, Pia Rask, der byder velkommen og tager dig med på en magisk rejse gennem vinterens mest stemningsfulde og julede bøger. 


Fader Jul Ankommer til Silkeborgs – vær med til en særlig og hyggelig dag

Bliv en del af magien, og vær med når Fader Jul ankommer til Silkeborgs havn! Mærk julestemningen, når hele byen samles for at byde ham velkommen.


Den årlige julebasar – en tradition, der år efter år samler hundredevis af besøgende i alle aldre.

Her kan gæsterne opleve alt fra kunsthåndværk og træsløjd til fint håndarbejde – julegaveidéer skabt med kærlighed til detaljen. I løbet af dagen kan man opleve elevoptrædener og skolens rige musikliv, mens børnene kan prøve lykken i den populære fiskedam. Rundt om i de hyggelige boder er der mulighed for at tage en pause og nyde både mad og søde julefristelser.


På Lindegårdens julemarked kan børnene få trækture på heste og lave skumfiduser over bål. Få varmen med kakao og gå på opdagelse i de søde julesager. Find inspiration til julens pynt.


Oplev julemagi og kom i julestemning, der varer helt til juleaften, når Kirsebærgården fyldes med boder, aktiviteter og hygge.

Det bliver ren julemagi, når sneen (forhåbentlig) lægger sig som en dyne over gården og grantræerne, og du træder ind i de varme, pyntede længer fyldt med børn og voksne med julelys i øjnene til duften af gran og lyden af julemusik


Den første weekend i advent afholder Museum Jorn et eksklusivt julemarked.

Mød julemanden, kom i julestemning med julekoncerter, forkæl dig selv med gløgg og julelækkerier, deltag i kreative juleaktiviteter i værkstedet, fællessang og besøg de mange juleboder.


Papirmuseet hjælper julestemningen på vej, når vi weekenden d. 29-30 november holder juleåbent på museet. Her kan børn i alle aldre og deres familier komme og julehygge med juleklip og som sædvanligt lære at lave håndgjort papir i den gamle øsebøtte.

Begge dage vil Papirmuseets butik være åben, så der er også mulighed for at købe smukke håndlavede varer lavet af museets dygtige papirmagere.


Centret er fyldt med boder, hvor du kan købe julepynt, julebag, juledekorationer og håndarbejde lavet af centrets brugere. Vi sælger gløgg og æbleskiver, som du kan nyde til julemusik ved Rosenorkestret. Tombolaen er fyldt med gode gevinster, hvem ved, måske smiler heldet til dig den dag.


Vi inviterer kreative sjæle og dygtige kunsthåndværkere til at være en del af et hyggeligt julemarked med god julestemning, masser af besøgende og gratis entré.


I denne sæsons afsluttende Kreative Familiesøndag byder Perlemagi til en fortryllende dag, hvor hele familien kan skabe julesager med perler.

I workshoppen kan du lave alle mulige skøre og skønne julesager – en anderledes og lige så sjov måde at bruge perlepladeperler på. For eksempel en marcipangris-nøglering – en sukkerstok eller to – nisser til at hænge på juletræet – stjerner og gaver – juletræ og julemus.


Du kan på denne workshop sy det fineste og helt unikke julepynt af gamle broderier.

På den måde kan de fine tekstiler komme til ære og værdighed igen og leve videre i en ny form. 


Stilen er frisk og energisk når det rytmiske kor Cora Rytmica fra Silkeborg indtager scenen og giver julekoncert i Arena Midt.

Publikum får også lov at lege med undervejs, og aftenen bliver selvfølgelig garneret med masser af julestemning.


Det bli’r jul – Det bli’r stort. I julen 2025 bliver Anders Blichfeldts julekoncert endnu større og endnu flottere. Anders har musikere med på scenen, og ikke mindst et stort gospelkor, som Linda Andrews har hjulpet. Anders med at samle. Linda er med både som solist og korleder.


Glæd dig til en hyggelig juleeftermiddag med Søhøjlænderne, der leverer et stemningsfuldt program af kendte viser og sange, særligt for det voksne publikum.

Vi byder på gløgg og æbleskiver, og der bliver rig mulighed for at synge med.

Kom og mærk julens toner i godt selskab!


Kom i vaskeægte julestemning, når Skægkær Blæserne fylder Silkeborgs hyggelige gader med de bedste julemelodier! De spiller lørdag d. 6., 13. og 20. december, og du er mere end velkommen til at synge med, hvis du kender sangene! 

Tag hele familien med og oplev magien i december, mens vi sammen skaber julens stemning. 


Det traditionsrige julemarked på Gothenborg er fyldt med julehygge og stemning for hele familien.

Julemanden deler julegodter ud, der er husflidsboder, æbleskiver, gløgg, og selvfølgelig kan du også købe Gothenborgs fjerkræ i gårdbutikken.


Dybt under det gamle rådhus i Silkeborg ligger Skovnisseskolen – et magisk sted for børn mellem 5 og 11 år, der elsker jul, leg og eventyr.

Her lærer eleverne alt, hvad en rigtig nisse skal kunne:
Bage deres egne pebernødder, øve ægte nissetricks, lave et lille håndværk og meget mere nisseri.


Hyg og få gratis risengrød og saftevand med GF-forsikringen.

Kom forbi og smag en af julens mest hyggelige retter, når GF deler risengrød ud.


Kom og hils på den hyggelige Nisse Niller og hans rensdyr Rudolf, når de rider rundt i midtbyen. De spreder juleglæde, godt humør – og måske et par sjove røverhistorier om livet som nisse 


Få masseret lattermusklerne, i en julet forkælelse af sanserne, når skuespiller og komiker Søren Ruby leverer aktuel satire og skrupskør komik pakket ind i lækre toner og knivskarpe pointer.

Du kan opleve forestillingen 2. dec. kl. 18 hos Gæstfri i Gjern eller 7. dec. kl. 19.30 i Den Gamle Biograf, Kjellerup


Den verdensberømte ballet Nøddeknækkeren fremført af ukrainske balletstjerner bliver en magisk julegave for hele familien!

I dag er balletten blevet en verdensomspændende juletradition, og denne forestilling opføres årligt på teater- og operascener verden over.


Et magisk juleeventyr om at tro på sig selv.

Nissen Theo  er 120 år. Der er ikke megen gnist tilbage i ham. Theo tror ikke på at han nogensinde finder på noget, han er god til. Han tager på en lang rejse. Alle han møder siger at han skal finde verdens største mand. Theo tænker, at det kun kan være Julemanden. Til sidst kommer han til havet, hvor Nordpolens is stopper.


Tvilum Klosterkirke fyldes igen i år af både pompøs og inderlig julemusik og der venter en stor oplevelse med 70 korsangere og 14 professionelle musikere Medvirkende: Stillingkoret, Skorup-Tvilum koret, professionelt orkester Niels Jørgen Tranberg (dirigent)

Der er to koncerter denne dag – kl. 16.00 eller 19.30


Når julen nærmer sig, inviterer Anne Linnet, en af Danmarks største og mest folkekære sangere og sangskrivere, endnu en gang publikum indenfor i kirkens magiske rum for at synge højtiden ind. Med sine stemningsfulde julekoncerter har hun skabt en elsket tradition, hvor publikum får mulighed for at opleve både hendes tidløse klassikere og nogle af julens mest elskede sange.

Der er to koncerter denne dag – kl. 17.00 eller 20.00


Med denne julekoncert vil Julie give sit bidrag til at lade julefreden sænke sig, til at julemåneden forbliver det tidspunkt på året, hvor vi alle kan få lov til at puste lidt ud, kigge hinanden dybt i øjnene og minde hinanden om, hvor meget vi holder af hinanden og hvor godt vi har det.

Julie Bertelsen & Nordstjerne er en intim og smuk vokalbaseret koncert, akkompagneret af hendes dejlige orkester og dygtige korsanger.


Oplev de dygtige og fortryllende styltegængere, når de gæster midtbyen 

Et magisk syn for både store og små – perfekt til at skabe nye juleminder i Silkeborgs gader. 


Hyggeligt, lokalt julemarked i Sinding Gamle Smedie.

Du kan se frem til håndlavede varer og vaskeægte julemagi.


Den magiske engel danser gennem midtbyen og spreder julemagi og tryllestøv. Hun smiler til alle, hun møder, og er du heldig, deler hun lidt af sit magiske tryllestøv med dig 


Med denne julekoncert vil Julie give sit bidrag til at lade julefreden sænke sig, til at julemåneden forbliver det tidspunkt på året, hvor vi alle kan få lov til at puste lidt ud, kigge hinanden dybt i øjnene og minde hinanden om, hvor meget vi holder af hinanden og hvor godt vi har det.

Julie Bertelsen & Nordstjerne er en intim og smuk vokalbaseret koncert, akkompagneret af hendes dejlige orkester og dygtige korsanger.


Vejrudsigten melder om sne juleaften, men julehumøret vil ikke indfinde sig, for Misser er væk.

Overalt er der skuffer og låger, som lokker og gemmer på alle mulige spændende sager. Langsomt sniger julen sig ind på Faster Lizzie, og der breder sig en duft af jul.

Alt kan ske i Faster Lizzies køkken … så glæd jer!

Forestilling vises d. 12. dec. kl. 16 på Kjellerup Bibliotek, 13. dec. kl. 10.30 på Silkeborg Bibliotek samt 14. dec. på Toftebjerg-Them Bibliotek og Medborgerhus kl. 10.30.


Julehygge for de mindste 

Nanni hygger sig med strikketøjet da hun får besøg af sin lille ven, musen. Den vil høre om den lille travle postmus som skulle bringe julepakker ud til alle sine venner i skoven.  I takt med historien, ændrer de før så kendte ting sig på magisk vis.