GRAVEL
Silkeborg Kommune er et oplagt sted at tage på eventyr med gravelcyklen. Gravelcykling kombinerer landevejscyklingens effektivitet med muligheden for at køre på grusveje, skovveje og mindre befærdede veje.
Det giver frihed til at udforske landskabet, komme tættere på naturen og finde nye veje gennem skove, bakker og søområder.
Gravel handler ikke kun om at cykle langt eller hurtigt, men i lige så høj grad om oplevelserne undervejs, friheden til at vælge sin egen rute og fællesskabet med andre på cyklen.
Oplev Danmarks Outdoor Hovedstad fra nye sider
Du kan tage på en kort tur eller begive dig ud på længere eventyr, hvor cyklingen kombineres med bikepacking – en rejseform, hvor du pakker det mest nødvendige på cyklen og overnatter undervejs.
I Silkeborg Kommune finder du gode muligheder for begge dele.
Undervejs kan du opleve kunst i landskabet, gå på opdagelse i den lokale kulturhistorie eller bare nyde roen og de mange naturoplevelser.
Gravel kodeks
KØR HENSYNSFULDT
Gør høflig opmærksom på, at du kommer cyklende.
Afpas hastigheden, brug gerne ringeklokken, og vis ekstra hensyn, hvor mange færdes.
KØR, HVOR DU MÅ
Pas på, nyd naturen, og kør på veje og stier.
Respektér privat ejendom, og kør ikke i private skove fra solnedgang til kl. 06.00
KØR ANSVARLIGT
Del op, kør i mindre grupper, og sæt farten ned i skoven.
Ingen resultater