OUTDOOR
Oplev Danmarks Outdoor Hovedstad. Her er… Læs mere
Tag med i fortidens fodspor og gå på opdagelse i nogle af de spændende historier, der gemmer sig i området ved Alling Kloster.
Du kan bl.a. høre fascinerende fortællinger om klosteret, gå på jagt efter munkenes læge- og køkkenurter, lære om morsekoder og nedkastninger fra fly under 2. verdenskrig og gå ad den stemningsfulde sti op i det smukke, kuperede terræn ved mindestenen.
Formidlingen er både for børn og voksne. Gå ad den gule rute på 2,7 km forbi Alling Kloster og supplér den eventuelt med den hvide rute på 0,6 km forbi mindestenen. Ved klosteret (1 km fra p-pladsen) er der en bænk, hvor du kan tage et hvil – og evt. et spil mølle på den indfræsede spilleplade.
Formidlingen er opstillet som led i projektet I fortidens fodspor, der er støttet af Nordea-fonden. Bag projektet står Museum Silkeborg, Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen.




Gå i fortidens fodspor ad Trækstien langs Gudenåen og opdag nogle af de spændende historier, der gemmer sig på vejen.
Langs den flotte rute kan du bl.a. høre fascinerende fortællinger om Gudenåens pramfart, prøve at lede vand gennem forskellige vandmøller og blive klogere på flinthugning.
Formidlingen er både for børn og voksne. Hvis du vil opleve alle fire formidlingsstationer er turen ca. 6,5 km tur/retur.
Formidlingen er opstillet som led i projektet I fortidens fodspor, der er støttet af Nordea-fonden. Bag projektet står Museum Silkeborg, Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen.




Oplev Danmarks Outdoor Hovedstad. Her er… Læs mere
Tag ud og oplev klart badevand i én af Danmarks reneste søer. Schoubyes Sø blev udgravet i 1958 i forbindelse med etablering af ringvejsbroerne i Silkeborg. Den dag i dag er søen en populær badesø.
Der er ikke badevandsfaciliteter ved søen, men du finder mange små sandstrande, hvor I nemt og trygt kan bade fra.
På grund af vandets dybde er vandtemperaturen ofte højere end de andre badesteder, og derfor er badestedet børnevenligt.
LÆS MEREDanmarks reneste sø er Slåensø og er et kæmpe hit i de varme sommermåneder.
Du kan gå en flot tur rundt om hele søen og nyde den fantastiske udsigt ud over søen. På din rute kan du også opleve Danmarks højeste træ med en bemærkelsesværdig højde på 53,7 m.
Nærmeste toiletbygning finder du ved bålpladsen ved den gamle grusgrav ved Millingbæk. Toilettet er ikke tilgængeligt om vinteren.
LÆS MEREGå på opdagelse i badestedet ved Lyngsø, som er nyrenoveret i sommeren 2024. Du vil opleve et nyanlagt, mindre badested med sandbund og en nyetableret badebro midt i den smukkeste natur.
Der er ikke mulighed for parkering ved badestedet og badeområdet skal nås til fods.
LÆS MEREMellem Silkeborg og Sejs finder du badeområdet De Små Fisk, som er et dejligt, grønt naturområde ned til søen. Her kan du både bade, stå på SUP og gå ture i skovene.
I området finder du både borde, bænke og toiletter, og du har mulighed for at parkere ved badestedet. Badeområdet er populært hos børnefamilierne på grund af det lave vand ved badebroen, og fordi du har mulighed for at finde skygge under de store trækroner.
De Små Fisk er i øjeblikket under renovering, og det forventes afsluttet i starten af sommeren 2025.
LÆS MEREAns Søbred ligger smukt ud til Tange Sø. En park omgiver området, hvor der er shelter, bålhytte og bålplads. På stranden er der en vandlegeplads, og i sommermånederne bliver der blandt andet spillet strand-volley.
LÆS MERENyløkke er en outdoorfacilitet til både skoler, dagsinstitutioner, foreninger og borgere.
LÆS MERESøsportens Hus er et af kraftcentrene for søsport i Silkeborg Kommune. Stedet huser optimale muligheder for kano-, kajak- og surf/SUP aktiviteter på Silkeborg Langsø. Stedet er ligeledes centrum for stævner på vandet.
LÆS MERE