Åbning af Silkeruten
Alle | 1. januar 1970 - kl. 01:00
Den 6. juni åbner vi Silkeruten. Det er en ny, naturskøn vandrerute på 12 km, der omkranser det centrale Silkeborg.
Download den officielle invitation her.
Find vandrestøvlerne frem og tag med til åbningen af den nye rute. På åbningsturen kan du glæde dig til et væld af musikalske og kulturelle oplevelser, herunder poetiske masker, artister i træerne, sangere samt kunstværker i skovene. Oplevelserne er arrangeret af Hakkehuset, KFUM Spejderne, Museum Silkeborg og Den Kreative skole.
Har du børn? Så tilmeld dig familie-ruten, som starter ved Silkeborg Rådhus og slutter ved Herningvej i Lysbro (ca. 4 km).
Det er gratis at deltage. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding foregår efter først til mølle princippet.
Du kan vælge enten at starte ved Silkeborg Rådhus eller ved Silkeborg Bad. Der åbnes for tilmelding 10. maj kl. 12.00.
COVID19 - Vi passer på hinanden
Vigtig information! Coronapas skal fremvises.
Deltagerne sendes afsted i hold. Det er vigtigt, at du først ankommer til startstedet til det tidspunkt, du er tilmeldt.
Program
Ankomst kl. 9.40-10.00:
Registrering samt udlevering af snackpose, hold 1. Afgang 10.10.
Taler kl. 10.00-10.10:
Åbningstaler ved start på Rådhuset:
Hans Okholm, formand for Plan- og vejudvalget, Silkeborg Kommune og Søren Hald, Naturstyrelsen
Åbningstaler ved start på Silkeborg Bad:
Johan Brødsgaard, formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Silkeborg Kommune og Thorbjørn Nørgaard, Naturstyrelsen, Overrækkelse af gave fra KFUM Spejderne til Silkeborg Kommune.
Ankomst kl. 10.20:
Registrering og udlevering af snackpose, HOLD 2. Afgang 10.40.
Ankomst kl. 10.50:
Registrering og udlevering af snackpose, HOLD 3. Afgang 11.10.
Ankomst kl. 11.20:
Registrering og udlevering af snackpose, HOLD 4. Afgang 11.40
Hold 4 er børnefamilieruten, som kun går fra Silkeborg Rådhus til Herningvej i Lysbro.
Vi opfordrer til, at så mange som muligt cykler til startstederne.