Det sker i

Silkeborg

Affaldsjagt fra kano kl. 10-12 – Skraldival

Kunst & Scene | 13. september 2026 - kl. 10:00

Vi gentager succesen fra sidste år, hvor 30 kanoer fik samlet imponerende 256 kg affald fra Remstrup Å. Mon vi kan slå det i år? 
 
Vi stiller kanoer og udstyr til rådighed, så du og en makker kan padle ud og samle affald i Remstrup Å. Det er en hyggelig, aktiv og meningsfuld måde at opleve naturen på – og samtidig hjælpe med at holde vores vandmiljø rent. 

Tilmelding sker med gratis billet via bibliotekets hjemmeside. Ved tilmelding booker man 1 kano, hvor der er plads til max. 3 personer - eller 2 personer og 2 mindre børn (max. 35 kg pr. barn). Altså 1 billet = 1 kano 

Man har kanoen i to timer - enten fra kl. 10-12 eller kl. 12-14. Du skal trække en billet til et af tidsrummene. Hvis du ønsker billet fra kl 12-14, skal du benytte denne begivenhed.  
Vi sørger for: 
Kanoer og redningsveste 
Affaldsposer og gribetænger 

Du skal bare medbringe
Tøj, der må blive vådt 
God energi og lyst til at gøre en forskel 

Efter turen er der en præmie til den kano, som har samlet mest affald. 

Sted:  Slusen - Silkeborg Kanoudlejning, Silkeborg 

Arrangementet er en del af Skraldival, som er en årligt tilbagevendende festival i uge 38, der sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne. Læs mere på www.silkeborgbib.dk/skraldival 

Silkeborg bugner af oplevelser:

Søndagsbrunch til søs

Børn|13. september 2026

Guidet tur: Kunstnere omkring Asger Jorn

Kunst & Scene|12. september 2026

Rosa

Kunst & Scene|13. september 2026

Mosefolket

Kunst & Scene|11. september 2026