Almindsø Stafetten
Sport & Outdoor | 1. januar 1970 - kl. 01:00
Siden 1983 har Silkeborgs atletikklub SAK 77 arrangeret stafetløb på byens nok mest benyttede motionsrute rundt om Almindsø. Arrangementet har udviklet sig til ét af Midtjyllands største motionsarrangementer med 3.000 deltagere i henholdsvis stafetløb og walk.
Almindsø-stafetten er både et motionsarrangement og en stor lokal social begivenhed. For mange er det således blevet årets firmaudflugt, familiesammenkomst, klassefest eller naboarrangement i noget af landets smukkeste natur.
Konceptet med et stafetløb giver rigtig god mulighed for også at tilbringe tid sammen i de fantastiske omgivelser på det nyrenoverede Østre Søbad, da alle jo ikke løber på samme tid. Alternativet til at løbe er at deltage i walk, hvor holdet går samlet og derfor også får god mulighed for det sociale samvær både under og efter gåturen.
Overordnet findes der således to valgmuligheder:
Den oprindelige Almindsø-stafet, hvor 4 voksne eller 3 børn danner et hold:
Starten går fra Østre Søbad, hvorfra der løbes på en 4 km. rute i det smukke og kuperede terræn. Almindsø-stafetten er stedet hvor der er plads til såvel konkurrenceløbere som firmahold og kortklubber.
Walk’en, hvor et hold på 4 pers. sammen traver ca. 7 km.:
Ad en rute på ca. 7 km., ledes firmahold, gadehold, vennehold á 4 pers., gennem den skov, som kun få benytter i det daglige. Løbere og fodgængere forenes til slut i det fælles målområde, og hyggen er i højsædet. Du kan tilmelde dig "Power-Walk", hvis du forventer en sluttid under 1:10 time, eller du kan tilmelde dig den mere rolige "Walk", hvis det ikke skal gå så stærkt.
Deltagerbegrænsning og tilmeldingsfrist:
På tværs af alle distancer, og for netop at bevare hyggen (og pladsen) i målområdet, fastholder vi en deltagerbegrænsning på 3.000.
På tilmeldingssiden kan du løbende følge med i hvor mange der endnu er plads til. Vi taler således om først-til-mølle, så der er ingen grund til at tøve.
Tilmeldingen åbner medio april og sidste tilmeldingsfrist er formelt søndag den 22. august 2021 kl. 23.59, men de 3.100 deltagere kan være nået længe forinden...!