Børn (3-5 år): Du Levende Verden - danseforestilling med livemusik
Børn | 4. juli - 4. juli 2026 kl. 10.30 - 11.30
For børn 3-5 år: Forestilling: Du Levende Verden. En sanselig danseforestilling med live musik for de mindste inspireret af Tove Jansons Mumitroldene.
Du Levende Verden inviterer børn og voksne ind i et drømmende univers, hvor vi sammen undersøger ro, nærvær og det at finde sin plads i en levende ukendt verden.
Forestillingen
Langt oppe i himlen bor Skyfolket på bløde, svævende skyer. Men en dag går noget helt galt. Skyfolket styrter ned til en fremmed og forunderlig verden: Jorden. Deres skyer er ødelagte. De vil ikke lette og flyve dem hjem igen. Her begynder en eventyrlig rejse på jorden fyldt med nysgerrighed og opdagelse. De møder havets mystiske væsner, farverige planter og dyr, og ikke mindst nogle meget mærkelige skabninger …“menneskene”. Hvorfor har mennesket så travlt? Er de farlige? Og kan Skyfolket mon hjælpe dem med at finde ro?
Imens længslen efter hjem vokser, udfolder der sig en poetisk fortælling om at høre til - uden at skulle præstere.
Medvirkende
Kreativ producent: Emilie Lund
Musiker: Max Barth
Danser: Maria Pearl Weise
Projektleder og koreograf: Nana Anine
Datoer og praktisk info
Køb billetter nu og tag med på en magisk rejse! Med livemusik, dans og sanselig scenografi
For børn i alderen 3-5 år og deres voksne
Den 4/7 kl 10.30: Den Kreative Skole
https://place2book.com/da/sw2/sales/5k8xo4tzq2
Den 4/7 kl 13.30: Den Kreative Skole
https://place2book.com/da/sw2/sales/t1w9jzus5h
Den 3/7 10.00-12.30: Kickoff-workshop i Kulturhuset 1B
https://shorturl.at/pFlp5
Den 15/8: Jysk Musikteater
Følg med i Regattas børneprogram