Det sker i

Silkeborg

Efterårsferie: I naturens tegn

Alle | 16. oktober - 20. oktober 2024 kl. 10.00 - 17.00

AQUA inviterer den vilde natur indenfor og går på opdagelse i naturens spisekammer. Hver dag i efterårsferien kan du gå med vores guider på jagt efter svampe i skoven og hjælpe med at lave vilde pizzaer med urter og spiselige insekter. Pres din helt egen æblemost, hyg med snobrød i bålhytten og skær din helt egen roelygte, som du selvfølgelig må tage med hjem. Du kan også være dyrepasserens hjælper, og hjælpe med at klargøre foder til dyrene og tage med på foderrunde. Det bliver helt vildt hyggeligt!


Program:

10.00: Bålhytten åbner. Kom og lav hjemmelavet æblemost og snobrød. Du kan også skære din helt egen roelygte (græskarlygtens sære fætter – som man lavede lygterne i gamle dage). Aktiviteten slutter kl. 12

11.00: Odderfodring. Dyrepasseren fodrer og fortæller om odderne.

12.00: Fodring af fiskene i rørebassinet.

12.20: Sanketur med naturguide. Kom ned i bålhytten og tag med ud i naturens spisekammer. Vi bager efterfølgende lækre pizzaer med alt det vi finder.

13.00: Vær dyrepasserens hjælper. Hjælp dyrepasserne med at klargøre foder og tag med på foderrunde hos nogle af parkens dyr.

14.00: Hjælp med at fodre parkens vildsvin.

14.20: Sanketur med naturguide. Kom ned i bålhytten og tag med ud i naturens spisekammer. Vi bager efterfølgende lækre pizzaer med alt det vi finder.

15.00: Odderfodring. Dyrepasseren fodrer og fortæller om odderne.

16:00: Hjælp dyrepasserne med at give dyrene aftensmad.


Husk du sparer 10% på entréen når du køber billetterne på www.visitaqua.dk


Vi glæder os til at se dig til en vildt naturlig efterårsferie!

Silkeborg bugner af oplevelser:

Motivet genbesøgt

Alle|15. oktober 2024

Åbent hus på Høgdal

Alle|15. oktober 2024

Fugle på frimærker

Alle|15. oktober 2024