Gratis borgermøde: Sådan bliver du – og dit lokalsamfund – klar til kriser
Viden & Foredrag | 5. maj 2026 - kl. 16:45
Borgermøde: Oversvømmelse, langvarigt strømsvigt eller manglende vandforsyning. Når udefrakommende kriser rammer, er et godt beredskab og lokale fællesskaber afgørende. Hvad kan man selv gøre i familien og i fællesskaberne for at være bedst muligt klædt på til at klare kriser – store som små? Og hvem hjælper kommunen og andre myndigheder?
Du kan også få inspiration fra nogle af landets førende kriseberedskabseksperter til, hvad du kan gøre for dig selv og din familie, hvis udefrakommende kriser rammer, og hvordan du kan bidrage til lokalsamfundet i svære situationer.
På borgermødet arrangeret af TrygFonden i samarbejde med Silkeborg Kommune og Midtjyllands Avis kan du møde Silkeborgs borgmester, Helle Gade.
Læs mere og tilmeld dig her: https://conferencemanager.events/borgermode-silkeborg Det er gratis af deltage, men det kræver tilmelding. Pladserne fordeles efter "først til mølle"-princippet.