Det sker i

Silkeborg

Metal/Rock/Punk: Haremis Vol. 5

Musik & Comedy | 13. november 2026 - kl. 20:00

For 5. gang vrides gashåndtaget fra skildpadde og helt op i HAREMIS!

Koncept: Rå korte boss level koncerter!

Sæt X i kalenderen fredag d. 13. november.

HAREMIS vol. 5 BLOODGUTTER Efter det meget anmelderroste debutalbum 'Death Mountain' fra 2023 har Bloodgutter spillet danmark tyndt de seneste par år og minsandten om ikke de har en ny plade på trapperne! Den ønsker de simpelthen at give premiere til Haremissen. Forvent 32.5 minutters rådden halvfjerdserdødsmetal lige i smasken.

DØGNKIOSK Spiller punkrock med kant og med fokus på det enkle og umiddelbare udtryk. Gerne med højt tempo. Hvis det lyder godt, er DØGNKIOSK ikke bange for at spille det igen og igen. Der synges på dansk, hvor det er vigtigt at man kan høre hvad der synges, da bandet har fokus på et tekstunivers der ord for ord, står ligeså knivskarpt, som musikken gør tone for tone.

STÖJ SNAK Mere til plakaten! Stöj Snak kommer! ScreamerSongwriter-kvartetten fra Aalborg, som leverer spillemandspunket folk tilsat en god portion skramlet gademusikantsattitude og masser på hjertet. Ligeledes Dylan, Dissing og Napalm Death er kogt ned til en folkpunk-sovs leveret med nerve og melodisk overskud af den veloplagte skriger-skjald og hans gøgler-entourage - komplet med akustisk guitar, vaskebræt, kontrabas og stage diving. ... og der kommer mere.

Silkeborg bugner af oplevelser:

A tree is A Tree is A Tree: The Tree Chapel

Kunst & Scene|4. november 2026

Langt ude i skoven

Kunst & Scene|4. november 2026

Edith & Me // Edith & Mig

Kunst & Scene|4. november 2026