Koncert med Swing Singers
Musik & Comedy | 4. november 2026 - kl. 19:00
Vi er et moderne rytmisk kor med base i Silkeborg. Vi blev dannet i 1992 og består af ca. 35 medlemmer fordelt på 8 forskellige stemmegrupper. Vi dirigeres af Anne Kathrine Lund Christensen (Master of Music fra Det Jyske Musikkonservatorium).
Vores repertoire spænder bredt fra numre af bl.a. Coldplay, David Bowie og Imagine Dragons til mere inderlige sange af Joni Mitchell, Elton John og Andreas Odbjerg. Derimellem toner fra så forskellige steder som Island, Højskolesangbogen og Melodi Grand Prix. Ved juletid skaber vi stemning med de storladne og klassiske numre som Silent Night, Have Yourself a Merry Little Christmas og Mary Did You Know blandet med nye versioner af gamle, danske julenumre.
Gennem årene har vi sunget til mange forskellige arrangementer fx bryllupper, kor-, kirke- og kulturfestivaller, åbningen af Silkeborgmotorvejen, juletræstænding på Torvet i Silkeborg samt ved Hendes Majestæt Dronning Margrethes afsejling fra Aarhus Havn. Vi har optrådt med forskellige kunstnere som Sys Bjerre, Rasmus Bjerg og Ghost Coast Choir.
Det er vores ambition at skabe musik på højt plan, der rører og bevæger både vores publikum og os selv. Det er ikke uvant, at der til øveaftener vækkes store følelser, for der sker noget helt særligt, når vores forskellige stemmer bliver til én…
”Velkommen vinter” - en sanselig koncertoplevelse i dæmpet lys med Swing Singers
Kom og oplev en anderledes og nærværende koncert, når vi byder vinteren velkommen i den smukke Panoramasal på SIlkeborgBad.
Koncerten er en hyldest til årstidens stille skønhed, hvor vi i dæmpet belysning og med fokus på nærvær og lytning, skærper sanserne og lader stemmerne skabe varme og ro.
Koret dirigeres af Anne Kathrine Lund Christensen, som også selv skriver og arrangerer dele af repertoiret. Pianisten er Emil Holmgren, som siden 2009 undervist professionelt i klaver, komponeret flere numre og udgivet undervisningsmaterialet "24 piano pieces."
Koncert med koret Swing Singers
Entré: 130 kr.
Køb billet: Klik på "Læs mere her"->