Det sker i

Silkeborg

L’ANGLE DISPARU - Gadeteater

Kunst & Scene | 13. august - 15. august 2026 kl. 16.40 - 17.00

I L’ANGLE DISPARU bliver byens mure levende. Det, som normalt opleves som en fast grænse mellem gulv og væg, forvandles til et åbent og poetisk bevægelsesrum, hvor tyngdekraftens regler synes ophævet.

For den almindelige fodgænger stopper bevægelsen ved murens fod. Men danseren i denne forestilling fortsætter ubesværet videre op ad væggen. Med en elegant forskydning fra lodret til vandret orientering bevæger hun sig mellem gulv og mur, som om byen pludselig har fået nye dimensioner.

Retouramont er internationalt anerkendt for deres arbejde med vertikal dans, hvor arkitektur og krop smelter sammen i spektakulære byrumsoplevelser. I L’ANGLE DISPARU bringes dansen helt tæt på publikum og skaber et intimt møde mellem menneske, bevægelse og byens overflader.

Forestillingen åbner et “andetsted” midt i hverdagen – et sanseligt rum, hvor grænser bliver porøse, og hvor publikum inviteres til at opleve byen fra et helt nyt perspektiv.

Forestillingen kan forbindes med United Nations’ Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, da den genfortolker det offentlige rum og skaber nye fællesskaber og oplevelser i byens eksisterende arkitektur.

Tider som forestillingen bliver vist:

  • Torsdag d. 13. august kl. 16.40-17.00

  • Torsdag d. 13. august kl. 19.30-19-50

  • Fredag d. 14. august kl. 16.40-17.00

  • Fredag d. 14. august kl. 19.15-19.35

  • Lørdag d. 15. august kl. 14.00-14.20

  • Lørdag d. 15. august kl. 16.30-16.50

Silkeborg bugner af oplevelser:

Sommeråbent på Papirmuseet

Børn|13. august 2026

Gadeteaterfestival

Alle|13. august 2026

GADETEATER: Havfruen Havdis

Børn|13. august 2026

Ildfest Regatta 2026

Alle|13. august 2026