Det sker i

Silkeborg

Omvisning i TID-MULD-STJERNE

Kunst & Scene | 31. oktober 2026 - kl. 10:00

Vi tilhører verden – verden tilhører ikke os

Man træder ind i udstillingen ved helt bogstaveligt at træde på sarte tegninger af truede insekter. Senere mødes man af jordvæsener fra undergrunden og oplever, hvordan fortiden påvirker den nære fremtid gennem objekter fundet på Amager Fælled. Man kan kaste et blik på botanikkens kolonihistorie og studere blomsters metaforer. Fra det nære bevæger udstillingen sig ud i vilde fortællinger om bl.a. invasion fra fjerne galakser og fremtidserindringer fra en café i det ydre rum.

8 samtidskunstnere har bidraget til denne fascinerende udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad

Direktør for KunstCentret Silkeborg Bad Iben From og KK44 medarbejder Preben Medom er værter for en vandring rundt i udstilling. Værkerne præsenteres, udlægges og der lægges op til samtale og fælles refleksion om det store spørgsmål som alle værkerne omhandler:

Hvordan er forholdet mellem vi mennesker og den klode vi lever på?

Da der maks. kan være 20 deltagere, er tilmelding nødvendig.

Tid: Lørdag den 31. oktober kl. 10.00-11.30

Sted: KunstCentret Silkeborg Bad

Entré: Entré til KunstCentret, ingen betaling derudover.

Køb billet: Klik på "Læs mere her"->

Arrangør: KK44 Festival og KunstCentret Silkeborg Bad

Silkeborg bugner af oplevelser:

Efterårskoncert med SilkeKlang

Musik & Comedy|29. oktober 2026

Hverdagspolitik

Kunst & Scene|30. oktober 2026

Karoline Mousing

Musik & Comedy|30. oktober 2026

Nicklas Sahl – 30. oktober 2026

Musik & Comedy|30. oktober 2026