Det sker i

Silkeborg

På eventyr med Peter Kanin - Silkeborg

Alle | 1. april 2026 - kl. 10:00

Tag med til Beatrix Potters vidunderlige verden, lær Peter Kanin og hans søstre Flopsy, Mopsy og Silkehale at kende, snig dig med ind i Hr. Suhrs køkkenhave, og se om du kan undslippe ræven Hr. Lumsk.

Tag på skattejagt i Hr. Suhrs have, og saml blomster og grøntsager med Peter Kanin.

Besøg krea-værkstedet, hvor du kan lave fine figurer af Peter Kanins familie og male påskeæg med vandfarver.

For børn fra 3 år og op i følge med voksne.

Arrangementet er med drop-in - I dukker bare op!