Det sker i

Silkeborg

Prinsens Musikkorps

Musik & Comedy | 19. august 2026 - kl. 17:00

Historien om Prinsens Musikkorps under den tyske besættelse
 

Med sangerinde Amalie Dollerup og foredragsholder og forfatter Henrik Engelbrecht.

Oplev den fascinerende fortælling om, hvordan militærmusikken i Danmark blev genfødt under besættelsen. Efter de omfattende nedskæringer i 1932, hvor næsten hele den danske militærmusik blev nedlagt, fik 3. Regiments Musikkorps ? nutidens Prinsens Musikkorps ? nyt liv i 1940 midt under den tyske besættelse.


Gennem musik, historier og historiske nedslag følger publikum musikkorpsets dramatiske rejse fra Randers til Nyborg, hverdagen under krigens rationeringer og de dramatiske begivenheder den 29. august 1943, hvor tyske styrker angreb kasernen i Nyborg. Her spiller musikkorpsets musikere en særlig rolle i en bemærkelsesværdig historie om mod, sammenhold og overlevelse.

Koncerten byder på musik fra perioden 1930-1945 ? fra traditionelle marcher til tidens populære jazztoner ? sunget af den populære Amalie Dollerup.


Som en særlig historisk detalje anvender Prinsens Musikkorps de originale rytterpauker, der blev skjult for tyskerne under besættelsen, og som stammer fra regimentets krigsbytte efter rytterslaget ved Aarhus i 1849.


En levende koncertfortælling om musik, historie og Danmark i krigstid.

 

Unummererede siddepladser, Foyeren, Jysk Musikteater
Onsdag, d. 19. august 2026, kl. 17.00
Varighed: ca. 60min.

 

Billetprisen er inkl. kaffe, te, isvand, småkager

Arr: JMTS

Silkeborg bugner af oplevelser:

Himmelske Betragtninger

Kunst & Scene|5. august 2026

A Tree is A Tree is A Tree: The Tree Chapel

Kunst & Scene|5. august 2026

Sommerens Børnebillet

Børn|6. august 2026

Sommeråbent på Papirmuseet

Børn|5. august 2026