Det sker i

Silkeborg

SILKEBORG:DOX - Før Stormen

Kunst & Scene | 1. januar 1970 - kl. 01:00

Tirsdag d. 19. marts kan du opleve filmen ’Før Stormen’ på Gjern Bibliotek arrangeret i samarbejde med Gjern Lokalråd.


Til arrangementet vil der være kaffe/te samt kage/frugt.


𝐎𝐦 𝐟𝐢𝐥𝐦𝐞𝐧

‘Før stormen’ er en respektfuld skildring af et særegent samfund, der skaber en akut bevidsthed om de udfordringer Mandø og andre øer står over for. I et forsøg på at bevare øens unikke kultur og historie holder beboerne stædigt fast i deres identitet trods frygten for, at deres hjem snart kan blive et minde.


De 27 beboere på Vadehavsøen Mandø oplever konsekvenserne af klimaforandringerne i form af tiltagende storme og risikoen for vandstigninger og omfattende oversvømmelse. Ikke desto mindre klamrer de sig stædigt til deres identitet som øboere, som de har gjort i generationer.


FØR STORMEN giver et stærkt indtryk af livet på én af Danmarks 27 småøer og de trusler som i øjeblikket er med til at sætte spørgsmålstegn ved øernes fortsatte eksistens. Filmen skildrer situationen som den opleves (og leves) af Mandøs sidste faste beboere, der stædigt forsøger at negligere truslen fra havet og en fatal affolkning af øen. På den måde udgør filmen et tidshistorisk dokument, ikke blot af Mandø, men af den uddøende danske småøsamfund.


FØR STORMEN rammer vores nysgerrighed med en lun og underspillet humor, - persongalleriet bekræfter os i vores egne særheder og giver os et indblik i et ‘eksotisk’ hjørne af vores eget land. Filmen placerer sig nærmest mirakuløst som en nutidig fortælling a la Søren Ryge om helt almindelige - og dog usædvanlige - danskeres liv, som det leves, netop nu, et helt andet sted i Danmark. Filmen var nomineret i hovedkonkurrence på verdens største dokumentarfilmfestival, IDF i Amsterdam i november 2023.


𝐓𝐢𝐥𝐦𝐞𝐥𝐝𝐢𝐧𝐠: https://silkeborgbib.dk/.../gjerndox-foer-stormen...


𝐎𝐦 𝐒𝐈𝐋𝐊𝐄𝐁𝐎𝐑𝐆:𝐃𝐎𝐗

Dokumentarfilm i verdensklasse rundt omkring i hele Silkeborg.


I perioden d. 13.-24. marts kan nogle af de bedste dokumentarfilm fra dette års CPH:DOX-filmprogram opleves i Silkeborg Kommune. Der bliver stillet skarpt på de mest relevante emner med et skræddersyet program og tilhørende event.


Følg med på https://cphdox.dk/da/doxdanmark/ og se det fulde program for DOX:DANMARK.

Silkeborg bugner af oplevelser:

Photo Walk

Kunst & Scene|18. maj 2026

Mosefolket

Kunst & Scene|13. maj 2026

Guidet tur: Tidens tråde

Kunst & Scene|16. maj 2026

Brætspilscafé på Silkeborg Bibliotek

Kunst & Scene|12. maj 2026