Det sker i

Silkeborg

SILKEBORG:DOX - The North Drift

Alle | 1. januar 1970 - kl. 01:00

SILKEBORG:DOX 2022
Fra d. 23. marts til 3. april kan nogle af de bedste dokumentarfilm fra dette års CPH:DOX-filmprogram opleves rundt i hele Danmark. Vi stiller skarpt på de mest relevante emner og i samarbejde med Bio Silkeborg, Kedelhuset, Silkeborg Bibliotekerne, Amaliegade 1B, Silkeborg Bad og Silkeborg Kommune har vi skræddersyet et program til minifestivalen SILKEBORG:DOX.

Om filmen:

Steffen Krones / Germany / 2022 / 92 min / World Premiere

En flaskepost fra Dresden bringer nyt om utrolige havstrømme og plastikaffald i verdenshavenes store, flydende økosystem. En idealistisk og billedskøn eventyrfilm med overskud og en alvorlig agenda.

Da Steffen Krones finder en tysk ølflaske i det arktiske ocean ved Lofoten i Norge, tager han den med tilbage til Tyskland for at se, om han stadigt kan få pant for den. Det kan han. Hvordan ender en øldåse, der falder i vandet i hans hjemby Dresden, i havet flere tusinde kilometer væk? Sammen med en ven bygger han en række små bøjer med GPS’er i, som de smider dem ud i Elben-floden for at se, om den virkelig kan rejse helt til Nordnorge. Det bliver til en fortælling om skrald og mikroplast, dyreliv og komplicerede økosystemer, hvor Krones besøger marinebiologer, forskere og sin kajakroende inuitven for at forstå de større sammenhænge i Det Arktiske Oceans og Nordnorges ekstraordinært smukke natur.