Skumrings-gudstjeneste - kl. 16.45
Alle | 30. oktober 2026 - kl. 16:45
GIV OS I DAG DYBE RØDDER
Hvad holder os fast, når livet stormer? Til årets skumringsgudstjeneste inviterer vi indenfor i Panoramasalen på KunstCentret Silkeborg Bad under temaet ”Giv os i dag...”.
Omgivet af efterårsskoven udenfor og Maria Dubins monumentale træportrætter indenfor, betragter vi træet som et billede på det at være menneske. Vi lever alle i udsathed med sprækker og sår i barken, men vi bærer også på en enorm livskraft. Midt i denne sårbarhed beder vi om dybe rødder og styrke til dagen i dag, så vi kan stå oprejst, selvom tilværelsen indimellem ryster os. Kom til en stemningsfuld stund med bøn, fællessang og smukke toner ved sognepræst Jane Fromberg og musikerne Dorte og Lynge Madsen.
Arrangør: KK44 Festival og KunstCentret Silkeborg Bad
Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig.
Tilmelding: Klik på "Læs mere her"->