Det sker i

Silkeborg

Hjelen: Stegt flæsk i sigte

Alle | 29. april - 16. september 2026 kl. 18:00

Traditionen fortsætter: Stegt flæsk med persillesovs på Hjejlebådene 2026!


FLÆSK I LANGE BANER

Vil du være med til at fortsætte traditionen med stegt flæsk og persillesovs på Hjejlebådene?


Hos Hjejleselskabet kombinerer vi Danmarks nationalret med Danmarks smukkeste naturomgivelser. To gange i løbet af sæsonen inviterer vi dig ombord på en af Hjejlebådene til en aften, hvor menuen står på stegt flæsk. Nyd den traditionelle ret, mens du flyder gennem Silkeborgs betagende natur. Du har mulighed for at fuldende middagen ved at tilkøbe vores klassiske ale Hjejle-øl, som komplementerer den traditionelle menu.


I samarbejde med Den Brændende Kærlighed sørger vi for, at der vil være rigeligt med stegt flæsk og Hjejle øl ombord. Så tag dine nærmeste med under armen og forvandl en helt almindelig onsdag aften til noget helt særligt og fyldt med traditioner.



DET PRAKTISKE

Onsdag den 29. april 2026 kl. 18.00-20.00

Onsdag den 16. september 2026 kl. 18.00-20.00


Pris: kr. 395,00


Sejladsen gennemføres ved minimum 35 deltagere.


Der laves bordplan og derfor opfordrer vi til, at I køber billetter samlet. Alternativt kan I sende os oplysning herom min. 7 dage før sejladsen, hvis I ønsker at sidde sammen med andre gæster, der har købt billet til samme båd og event.


Inkluderet i prisen er sejlads samt buffet bestående af stegt flæsk med persillesovs leveret af Den Brændende Kærlighed.

Der kan købes vand, sodavand, øl og vin ombord. Egne drikkevarer må ikke medbringes.


Find flere events på www.hjejleselskabet.dk