Det sker i

Silkeborg

Stegt flæsk i sigte

Alle | 1. januar 1970 - kl. 01:00

Vil du være med til at starte en tradition med stegt flæsk og persillesovs på Hjejlebådene? Så skal du læse videre her. FLÆSK I LANGE BANER Hos Hjejleselskabet ønsker vi at kombinere Danmarks nationalret med Danmarks smukkeste naturomgivelser. Sammen med dig vil vi starte en tradition, hvor du kan mæske dig i stegt flæsk med persillesovs, drikke en kold Hjejle øl og samtidig nyde Silkeborgs naturrige landskab. Den 17. november kan du komme med ombord på m/s Mågen, hvor vi serverer flæsk i lange baner. På dagen har du mulighed for at tilkøbe vores velsmagende Hjejle øl, som passer som fod i hose til denne middag. Vi sørger for, at der vil være rigeligt med stegt flæsk og Hjejle øl ombord. Så tag din(e) nærmeste med under armen og gør en ganske almindelig novemberaften til noget helt specielt og traditionsrigt. Vi vil løbende lægge de kommende ”Stegt flæsk i sigte”-sejladser op på hjemmesiden, så vi sammen kan skabe en ny Hjejle-tradition. DET PRAKTISKE Torsdag den 17. november kl. 17.30-20.00 Priser: 330,00 kr. + billetgebyr Sejladsen gennemføres ved minimum 30 deltagere. Der laves bordplan og derfor opfordrer vi til, at I køber billetter samlet. Alternativt kan I sende os oplysning herom min. 7 dage før sejladsen, hvis I ønsker at sidde sammen med andre gæster, der har købt billet til samme båd og event. *Inkluderet i prisen er sejlads samt buffet bestående af stegt flæsk med persillesovs. Egne drikkevarer må ikke medbringes. Der kan købes vand, sodavand og Hjejle øl ombord.