Sunbörn
Alle | 19. februar 2026 - kl. 19:30
Mød groovy solskins-beats torsdag 19. februar – udført af virtuose jazzy blæsere, når Sunbörn – tidligere kendt som KutiMangoes – kommer til Toftebjerg.
Bandet har udgivet 4 albums, vundet 4 DMA – senest som bedste live-band – og deres imødekommende musik har vundet gehør over hele verden, hvor de med deres nyskabende og globale lyd har bygget bro mellem kulturer.
Musikken bevæger sig elegant gennem grænserne for jazz, fusion og global musik – og rummer både akustisk håndspillet ekvilibrisme, jazzede arrangementer og moderne elektroniske klange. Sunbörn spiller vidunderlig groovy afrobeat, så det er svært at sidde stille!
Bandet seneste album, Sunbörn, udkom i april ’23 og repræsenterer sekstettens vision om at forene og inspirere: Vi mennesker er alle født under den samme sol, og trods vores forskellige baggrunde og erfaringer, har vi det meste til fælles. Musikken taler til vores fælles menneskelighed i en tid, hvor verden har brug for at samles.
Bandet er:
Michael Blicher: saxofon
Gustav Rasmussen: basun
Aske Drasbæk: saxofon
Johannes Buhl Andersen: Rhodes piano og keyboards
Casper Mikkelsen: trommer
Magnus Jochumsen: percussion