Det sker i

Silkeborg

Ulla Britt Trio

Alle | 5. februar 2026 - kl. 19:30

Februar starter torsdag den 5. med ULLA BRITT, Line Felding og Eva Malling. Bandet vægter den gode håndspillede musik, hvor inspirationen og musikkens nerve er ligedele sandhed og fiktion i en god singersongwriter gryde, kogt på råvarer hentet bl.a. fra jazzen.


På Ulla Britts musikalske rute bliver du ført af flere genremæssige stier i en skøn blanding af vise, jazz og folk. ULLA BRITT synger om danskerne set fra et midtvejs perspektiv – om skæve relationer og kunsten at opnå en ægte samtale, og hun går ikke selv ram forbi. Koncerten får tankerne til at svæve, hjertet til at længes og smilet til at brede sig!


De fleste vil kunne finde sig selv beskrevet i sangene, hvor hverdagen bliver udsat for et musikalsk crescendo.

Der er dog skruet en ekstra tand op for dramaet og sat blus under det skæve og absurde.


Ulla Britt på sang, klaver og keyboards er ypperligt backet up af Line Felding på cello, ukulele, omnichord og kor samt Eva Malling på kontrabas. Sol og Zanzibar – fra det seneste album- Syv plus En har for øvrigt netop været i rotation på DR.

Silkeborg bugner af oplevelser:

Mosefolket

Alle|4. februar 2026

Demenskor

Alle|4. februar 2026

Hip Hip Hippie

Alle|5. februar 2026

Croquis

Alle|5. februar 2026