Vild vin & vilde blomster
Kunst & Scene | 11. juni 2026 - kl. 19:00
Har du lyst til at arbejde kreativt med blomster og samtidig smage spændende naturvin?
Vi inviterer til en sanselig og hyggelig workshop i vores café på Ly i samarbejde med Grøft og Kjosk, hvor vi kombinerer blomsterkunst med nøje udvalgt naturvin.
Sammen med Grøft dykker vi ned i den japanskinspirerede teknik “blomster i fakir”, hvor stilkene placeres i en lille metalholder, og hvor vi arbejder med former, linjer og naturens eget udtryk. Fokus er på det enkle, det vilde og det personlige, og det er en metode, hvor det er nemt at skabe noget virkelig fint.
Samtidig ruller Kjosk ind med deres California, som de folder ud som naturvinbar for aftenen. Du får tre smageglas med spændende, håndplukkede naturvine og fortællingerne bag. Og så er det muligt at købe vine med hjem.
Workshoppen kræver ingen erfaring, og du bliver guidet hele vejen. Vi arbejder med et udvalg af blomster, græsser og grene i forskellige størrelser. Alle blomster er bæredygtige og lokalt dyrkede.
Når aftenen er slut, går du hjem med dit eget blomsterarrangement samt din egen fakir, så du nemt kan fortsætte derhjemme.
Dato: 11. juni
Tid: Kl. 19.00 - 21.00
Sted: Ly, caféen - Vejlsøvej 7, Silkeborg
Pris: 450 kr. pr. person
Inkluderer materialer - alle blomster er bæredygtige og lokalt dyrkede, introduktion, dit eget blomsterarrangement, en fakir, snacks samt tre smageglas naturvin.
Workshoppen varer ca. 2 timer og kræver ingen erfaring. Der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle. Hvis vejret viser sig fra sin bedste side, rykker vi workshoppen ud på Fællespladsen.
Tag en ven eller veninde med, eller kom alene og nyd en aften med blomster, vin og kreativ fordybelse