Workshop med Karin Lykke for voksne
Alle | 17. oktober 2025 - kl. 13:30
Workshop med Karin Lykke for voksne / unge over 12 år.
Medbring dine egne naturfund, eller gå på opdagelse i parken udenfor KunstCentret – find fx fjer, dyreknogler, vilde planter eller frøstande i parken. Vi eksperimenterer herefter med aftryk af dine fund i cyanotypi / blåtryk, dels i et simpelt ”mørkekammer”, hvor cyanotypi emulsionen påføres akvarelpapir, dels ved herefter at eksponere papiret med dine naturfund ovenpå, udendørs i sollys. Ved gråvejr eksponerer vi vores cyanotypiaftryk under en UV-pære indendørs. Akvarelpapir og cyanotypi-opløsning indgår i workshoppen, 3 stk. papir pr. deltager.
Begrænset antal: Højst 14 deltagere
Cyanotypi – eller blåtryk – er en gammel fotografisk teknik, som blev opdaget i 1842 af den britiske matematiker og kemiker Sir John Herschel. Det består af en lysfølsom væske, som males på papir, og derefter lægges et objekt – en plante, et negativ eller andre genstande – ovenpå, hvorefter det udsættes for UV-lys fra solens stråler eller en UV-lampe. Det fremkalder et negativt motiv af objektet. For at standse processen, skal papiret skylles under vand, og her opstår den særlige blå farve.
Deltagerpris: kr. 150 pr. person, 100 kr. for. SBV og Unge under 25 år. Prisen inkluderer materialer og adgang til KunstCentret.
Køb/book billet: Klik på "Læs mere her" ->