Guide: Gratis oplevelser i oktober
Oktober byder på masser af gratis oplevelser og arrangementer for både store og små.
På Silkeborg Bibliotekerne kan du komme med til foredrag og forfattersamtaler, og for børnene er der uhyggelige gys med græskar og chokolade. Småbørnsfamilierne kan introducere de aller mindste for filmens verden i Nøjj Minibio.
Alt sammen ganske gratis.
4 gratis foredrag på Silkeborg Bibliotekerne

Ida Holmegaard – Forfattersamtale
Silkeborg Bibliotek
20.10.2020 kl. 16.30 – 18.00
Ida Holmegaard er aktuel med bogen Look, der handler om at læse og at blive læst.
Hør Ida fortælle om bogen i samtale med festivalkoordinator og litterat Andreas Vinther Jensen.
Læs mere >>

Tang
Silkeborg Bibliotek
27.10.2020 kl. 19.00 – 21.00
Tangskovene, der vokser langs klodens kyster er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden.
Denne aften tager seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet os med ned under havets overflade.
Læs mere >>

Vildere vidder i dansk natur
Them Bibliotek og Medborgerhus
27.10.2020 kl. 19.00 – 21.00
Foredrag og debat om naturkonceptet ”natur-nationalparker” ved naturfilosof Rune Engelbrecht Larsen.
Læs mere >>

Litteraturens grænseland
Silkeborg Bibliotek
28.10.2020 kl. 16.30 – 17.30
Kom indenfor til en spændende eftermiddag med filosof og koordinator for KK44-festivalen, Andreas Vinther Jensen, der i samtale med forfatter Sebastian Bune, vil tage fat på litteraturens grænseland fra år 1900 til i dag.
Læs mere >>
3 gratis oplevelser med de små

Uhyggelige Halloween Gys
Kjellerup Bibliotek
30.10.2020 kl. 17.00 – 17.30
I det skumle mørke læser Munken uhyggelige gys højt. Bagefter er der et stykke chokolade til alle der kan sige ”Slik eller ballade” ved udgangen.
På hjemvejen kan I gå en tur forbi torvet med alle de lysende græskar.
Arrangementet er for alle børn mellem 5 og 9 år, der kan lide et godt gys.
Læs mere >>

Filmperler for børn fra 3 år
Kjellerup Bibliotek
22.10.2020 kl. 09.30 – 10.00 og kl. 10.15 – 10.45
Silkeborg Bibliotekerne inviterer igen til de populære filmformiddage. Små fine, finurlige, sjove og lidt alvorlige film for børn fra 3 år.
Alle er velkomne og arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Læs mere >>

Nøjj Minibio – for de allermindste
Kjellerup Bibliotek
29.10.2020 kl. 10.00 – 10.30
Hjertelig velkommen til film på biblioteket for de mindste indtil 3 år.
Vi åbner filmens verden i en tryg ramme med dæmpet lys i salen, og hvor den fælles oplevelse giver mulighed for gode snakke bagefter.
Læs mere >>
5 gratis oplevelser for hele familien

Samtaletårnet Vendepunktet
Peter Callesens samtaletårn, Vendepunktet, står som i sin egen verden midt i parken ved Silkeborg Højskole.
I toppen af tårnet er der et rum med siddepladser og en flot udsigt ud over Silkeborg Langsø.
Læs mere >>

Odden
Tæt på Silkeborgs midtby sænker roen sig på Odden midt i Langsø.
Her kan du nyde udsigten over Silkeborg Langsø, med Springvandet foran rådhuset, og gå en tur på stisystemet, der slynger sig mellem træerne på halvøen.
Læs mere >>

Indelukket
Tag familien med på en gåtur i Indelukket – en oase i Silkeborg, som emmer af ro og sjælefred.
I denne særlige bypark, finder du både en marina ned til Remstrup Å, skov der omkranser parken, spisesteder, samt masser af aktiviteter for både store og små.
Læs mere >>

Østre Søbad
Det nyrenoverede Østre Søbad ligger smuk ved Almindsø i Silkeborg.
Er I friske på en gang vinterbadning finder i både sauna og omklædnings-faciliteter samt mobil salgsvogn, der sørger for en kop varm kaffe.
Læs mere >>

Silkeborg Skatepark
Tag boardet, bmx’en eller løbehjulet med på Danmarks største skatepark.
På toppen af Silkeborgmotorvejens tunnel har skatere, samt alle på små hjul i Silkeborg, et rent paradis at boltre sig på med sving, hop og ramper. Så bliver det ikke meget mere urban.
Læs mere >>