Det sker i

Silkeborg


Silkeborg får besøg af nogle af Danmarks største forfattere, når Silkeborg Bibliotekerne for første gang blænder op for Højland Litteraturfestival den 19. juni 2021. Højland Litteraturfestival er Silkeborg Bibliotekernes nye litteraturfestival, som vil blive en årligt tilbagevendende begivenhed.

På festivalen kan du opleve store forfattere som Helle Helle og Stine Pilgaard, men programmet er også lagt an for børn og barnlige sjæle, når blandt andre tegneserietegneren StineStregen og gyserforfatteren Mikael Kamp lægger vejen forbi.

Nyt format for en ny festival i en Corona-tid

Som noget helt nyt kan Højland Litteraturfestival 2021 både opleves i den virkelige og i den digitale verden.

Silkeborg Bibliotekerne har arbejdet hårdt for at skabe en tryg og sikker festival, og dette betyder, at der desværre også er begrænsede pladser til arrangementerne. Derfor vil nogle af arrangementerne under Højland Litteraturfestival også blive live-streamet, hvor du kan være med hjemme fra stuen.

Find dit link til online-streaming under de enkelte programpunkter.

Husk corona-passet – så ses vi til store oplevelser på Højland Litteraturfestival den 19. juni 2021 🙂

Disse forfattere kan du opleve på årets Højlund Litteraturfestival


StineStregen

TORVET, CAMPUSHUSET


19. JUNI 2021 | KL. 10.00

StineStregen er forfatter og tegneserietegner, og er braget ind på børnebiblioteket med serien Myntes Dagbog, som er en herlig blanding af tegneserie, humor og hverdagsdilemmaer. Mynte skal både håndtere nye venskaber, spelt-elskende forældre, en ny tøjstil, en overperfekt kusine og et liv uden en smartphone!

Læs mere >>

Katrine Marie Guldager

SILKEBORG MEDBORGERHUS, SAL A


19. JUNI 2021 | KL. 11.00

Katrine Marie Guldager kickstartede bogåret 2021 med at udgive en meget personlig roman, der tager udgangspunkt i hendes eget liv. I samtale med formidler Maria Louise Elgård Rasmussen vil Katrine Marie Guldager fortælle om romanens tilblivelsesproces, om at se sine egne dæmoner i øjenene og omdanne vreden, sorgen, og følelsen af svigt fra familien til en gnistrende og intens roman.

Læs mere >>

Helle Helle

SILKEBORG MEDBORGERHUS, SAL A


19. JUNI 2021 | KL. 13.00

Højland er beriget med tilstedeværelsen af en af dansk litteraturs største, nulevende forfattere. Helle Helle vil i samtale med Sebastian Bune fortælle om sit forfatterskab, sit arbejde med den seneste bog ”BOB” og ikke mindst – hvad det vil sige at leve med skriften.

Læs mere >>

Christian Monggaard

TORVET, CAMPUSHUSET


19. JUNI 2021 | KL. 14.00

Mød filmanmelder Christian Monggaard, der kommer fra Silkeborg, og i snart 25 år har skrevet om film for dagbladet Information. Han færdes hjemmevant i Venedig og på Cannes filmfestivalerne og er besat af alletiders største detektiv, Sherlock Holmes. Og så har han skrevet flere bøger om de danske, kulturbærende film om Olsen-banden og tv-serien Matador.

Læs mere >>

Stine Pilgaard

SILKEBORG MEDBORGERHUS, SAL A


19. JUNI 2021 | KL. 15.00

De fleste litteraturinteresserede har sikkert stiftet bekendtskab med Stine Pilgaards navn i løbet af det seneste år. Hør hende fortælle om sin seneste roman ”Meter i sekundet,” der udkom i 2020 og blev modtaget med stor succes.

Læs mere >>

Louise Juhl Dalsgaard

TORVET, CAMPUSHUSET


19. JUNI 2021 | KL. 16.00

Louise Juhl Dalsgaard fortæller om sin brug af skriften til at skabe et dobbeltblik, der på en gang nærmer sig og lægger afstand til den ofte uoverskuelig verden, vi lever i.

Læs mere >>

Iben Mondrup

SILKEBORG MEDBORGERHUS, SAL A


19. JUNI 2021 | KL. 17.00

Iben Mondrup har en stor kærlighed til Grønland. I samtale med formidler Anne Juul Andersen vil hun udfolde sin kærlighed og engagement for Grønland og den grønlandske kultur. Samtalen vil tage udgangspunkt i Iben Mondrups meget roste roman “Tabita” fra 2020.

Læs mere >>

Jonas T. Bengtsson

TORVET, CAMPUSHUSET


19. JUNI 2021 | KL. 18.00

En af dansk litteraturs mest hårdkogte forfattere vil under Højland fortælle om tilværelsen fra steder de færreste kender til. Livet i laveste socialklasse med vold, kriminalitet og stoffer er faste temaer i en række af Bengtssons prisvindende romaner, fyldt med dragende karakterer som han skriver indlevende og spændingsfuldt om.

Læs mere >>


>> Se alle Viden & Foredrag arrangementerne på DetSkeriSilkeborg.dk