Det sker i

Silkeborg

Søndag den 23. marts kan du opleve gratis kultur i hele Silkeborg Kommune. Du kan fx besøge Museum Jorn, Høgdal, Silkeborg Bad, Museum Silkeborg og Jysk Musikteater helt gratis sammen med dine børn og børnebørn.

For 23. gang åbner vi dørene til Børnenes Kulturdag med gratis børnearrangementer. Kom og vær med til at fejre vores dejlige kulturliv til en dag med leg, kunst og oplevelser i børnehøjde. Du finder et samlet program med links til alle kulturinstitutioner længere nede.

Vi ses til en fantastisk dag fyldt med børneoplevelser for alle.

SØNDAG DEN 23. MARTS 2025

BINDSLEVS PLADS


BØGER SOM DU ALDRIG HAR PRØVET DEM FØR!

KL. 10-12.00 | SILKEBORG ARKIV


Eller måske har du mere lyst til at deltage i en anderledes højtlæsning. Det er kl. 10.15 og 11.15.

Vær med til at klippe, male og lime i bøgerne – noget man normalt aldrig må! Du kan også se om du kan bygge det højeste tårn?

Alder: 3-10 år

BRILLERIET – EN HEMMELIG KLUB

KL. 10-14.00 | KULTURHUSET 1B


Oplev verden med helt andre briller på, end du plejer. I kulturhusets brilleri kan du lave dine

helt egne super fede briller med farvede filtre, spejle og selvfølgelig kighuller! Kulturhuset summer

af fede børneaktiviteter for hele familien.

TING DU ALDRIG HAR PRØVET FØR

KL. 10-16.00 | BINDSLEVS PLADS


Prøv spændende aktiviteter som at forvandle skulpturer, spille byen som et instrument, flette en trappe, og meget mere. Det bliver overraskende.

MUSIK BABUJA

KL. 14.00 | BINDSLEVS PLADS


Babulja spiller energisk musik, fra Django og polka til reggae og jazz. En farverig musikalsk rejse fra Rio til Blåvandshuk.

MUSIK BON NOIR

KL. 15.00 | BINDSLEVS PLADS


Oplev Bon Noir, der blander vestafrikansk, nordisk og amerikansk musik i en unik og uforglemmelig koncert.

WORKSHOPS PÅ DEN KREATIVE SKOLE

KL. 11-14.00 | DEN KREATIVE SKOLE


Glæd dig til at opleve alt, hvad Den Kreative Skole har at byde på. Hele dagen kan du opleve spændende workshops med alt fra bandworkshop til danseworkshop til billedkunstworkshop.

En ny workshop starter cirka hver time og tager omkring 45 minutter. Det kræver ingen tilmelding, man dukker bare op som man er!

MUSEER OG KULTURINSTITUTIONER


UNIVERS PÅ VERS

KL. 11.30 | JYSK MUSIKTEATER


Tag en tur til latinamerika med Univers på Vers, når de spiller op med god musik i Jysk Musikteater.

Univers på Vers har spillet jazz og latinamerikansk musik for børn i mere end 15 år. Bandet har modtaget flere priser, herunder DMA og Carl-Prisen.

Aftenbillede af samtaletårnet med lysende skyer i baggrunden

RUNDVISNING

KL. 11.30 | JYSK MUSIKTEATER


Gå ikke glip af denne mulighed for at opleve Jysk Musikteater bag kulisserne.

Normalt ser du kun de flotte kulisser til musicals og koncertshows fra teatrets bløde sæder. Nu kan du se scenen fra kunstnernes synsvinkel. Se også hvor stjernerne holder til, når de besøger Silkeborg!

THORS REJSE TIL UDGÅRD

KL. 10-16.00 | MUSEUM SILKEBORG – HOVEDGÅRDEN


Tag med Thor og hans venner på en spændende rejse til Udgårdslokes hal. Oplev naturens kræfter i dukketeateret.

Myten vises som animationsfilm hele dagen. Gratis entré for voksne ifølge med børn.

Du kan se dukketeaterforestilling kl. 10.30 og 12.00

MUSEUM JORN FOR HELE FAMILIEN

KL. 10.00-17.00 | MUSEUM JORN


Til Børnenes Kulturdag på Museum Jorn kan du høre om Asger Jorns kunst – og i værkstedet kan du selv prøve at lave forskellige tryk eller bygge med minimursten.

Du kan også tage med på en guidet tur gennem museets kunst, og lære om det hele på en sjov måde!

TAG TIL MIDDELALDEREN MED BLICHEREGNEN MUSEUM

KL. 12-16.00 | BLICHEREGNEN MUSEUM


Tag med tilbage til Middelalderen når Blicheregnen Museum tager dig med på en familievenlig omvisning. Du kan også prøve at tegne og klippe din egen konge eller dronning.

HØGDAL I BØRNEHØJDE

KL. 13.00-16.00 | HØGDAL


Med højt til himlen og mulighed for jord under neglene åbner Høgdal dørene til Børnenes Kulturdag søndag d. 23. marts. Efter en lang vinter glæder dyrene sig til at få besøg, og Høgdals gode frivillige er klar med aktiviteter fra ’gamle dage’.

BØRNENS KULTURDAG PÅ PAPIRMUSEET

KL. 10.00-16.00 | PAPIRMUSEET


Oplev gamle falske pengesedler og deltag i workshops som skattejagt og papir-workshops.

Der er gratis adgang for alle.

TEGNE-SAFARI

KL. 11.00-17.00 | KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Tag på tegnesafari i Skulpturparken eller udstillingerne. Modtag tegnegrej og underlag i receptionen, og vælg din rute.


Rigtig god tur til dig og børnene

Kultur- og Fritidsafdelingen i Silkeborg Kommune står bag Børnenes Kulturdag sammen med alle kulturaktørerne i Silkeborg.

Vær opmærksom på enkelte steders oplysninger om åbningstider og betingelser for gratis entré. Du ønskes en spændende børnekulturdag med fælles og gratis oplevelser for hele din familie.

Find mere info om børnekulturen i Silkeborg lige her: www.silkeborg.dk/børnekultur

Vi ses i kulturen!