Det sker i

Silkeborg

Silkeborg summer af liv året rundt og især når musikken tager over. Byen byder på et væld af festivaler, koncerter og unikke kulturoplevelser, der spænder fra intime lokale events til store traditionsrige begivenheder ved søer, skov og byrum. Uanset hvilke genrer og eventtyper du er til, finder du årets stærkeste musik- og festivaloplevelser lige her i hjertet af Søhøjlandet.

Gå på opdagelse i årets største musik- og festivaloplevelser i Silkeborg, og find præcis de begivenheder, der skal forme dine uforglemmelige dage i 2026 her.

SILKEBORG ILDFEST REGATTA

13. – 15. august 2026
Silkeborg Midtby

Ildfest Regattaen er en af Silkeborgs ældste traditioner og har siden 1899 været med til at sætte byen på landkortet. I 2026 strækker festen sig over tre dage med fyrværkeri, lys og musik i hele byen og masser af liv omkring havnen, hvor festlighederne samles.

Den ikoniske Hjejleflåde sejler ud med lysdekorerede både og en stemning, der er helt unik for regattaen, suppleret af aktiviteter og underholdning overalt i byen. Festivalen realiseres i samarbejde mellem Silkeborg Kommune og lokale virksomheder, som står bag fonden, der gør Ildfest Regatta 2026 mulig.

TANGE SØ FESTIVAL

22. august 2026
Tange Sø Festival

Tange Sø Festival bygger på stærke lokale rødder og den klassiske danske foreningstradition. Festivalen drives udelukkende af frivillige, der hvert år skaber en nærværende og inkluderende oplevelse for publikum. Hele overskuddet går direkte til lokale foreninger og velgørende initiativer, som blandt andet støtter amatøridræt, kulturtiltag samt børn og unge i området. Det gør festivalen til mere end blot musik.

ROCK PÅ ØKOGÅRDEN

21. august 2026
Urbakgård

FK’s Venner og Urbakgård inviterer for 10. og sidste gang til den populære friluftskoncert på Urbakgård – et jubilæumsår, der markerer afslutningen på en elsket tradition.

Koncerten samler hvert år op mod 1.000 gæster i de landlige omgivelser, hvor levende dyr, halmballer og grøn natur skaber en helt særlig atmosfære. Publikum kan nyde mad fra lokale kokke med råvarer fra området blandt andet kød fra gårdens egne Limousine-kvæg samt specialøl fra Bryghuset Kragelund.

Det bliver en festlig og mindeværdig afsked med en koncertoplevelse, der gennem årene har udviklet sig til et højdepunkt i lokalområdet

DANMARKS STØRSTE VEJFEST

4. & 5. september 2026
Cirkuspladsen, Silkeborg

Det der begyndte som en stor tre dages indvielsesfest for motorvejen for 10 år siden er blevet til den årlige musikfestival Danmarks Største Vejfest. Det skal selvfølgelig fejres med et stort 10 års jubilæum på Cirkuspladsen. Musikprogrammet byder som altid op til dans, når du kan fest til koncert med Danmarks største artister.

SILKEBORG METAL CRUISE

12. september 2026
Silkeborg Havn og Rampelys

Silkeborg Metal Cruise inviterer endnu en gang metalfans ud på de smukke Silkeborgsøer til en eftermiddag med tunge toner og god stemning. Her kan man tage på en tre timers sejltur, hvor en DJ sørger for den rette energi undervejs. Gæsterne medbringer selv drikkevarer på bådene, og efter turen giver billetterne adgang til aftenens metalkoncerter på Rampelys.

Kombinationen af metalmusik, søerne og et passioneret publikum gør Metal Cruise til en helt særlig oplevelse i Silkeborg.

ÅRETS MUSICAL: HVIDSTENSGRUPPEN

17 oktober – 1. november 2026
Jysk Musikteater

I 2026 sætter Jysk Musikteater fokus på frihed og fællesskab med den nye danske musical Hvidstengruppen – En Musical om Frihed og Demokrati. Forestillingen fortæller historien om den modige modstandsgruppe, der stod sammen, da Danmark mistede sin frihed, og som med handlekraft og sammenhold kæmpede for de værdier, vi stadig værner om i dag.

Musicalen formidler fortællingen med respekt og nærvær i et moderne, musikdramatisk format, hvor nykomponeret musik og stærke scener bringer historien til live for et nutidigt publikum.

JYSK MUSIKTEATER


Jysk Musikteater er sat i verden med et eneste formål: at give gæsterne en oplevelse ud over det sædvanlige. Uanset om det er forestillinger på scenen, et privat selskab, eller virksomheds arrangementer, så giver Jysk Musikteater jer en oplevelse udover scenekanten.

KEDELHUSET


Kedelhuset er Silkeborgs rytmiske spillested med livemusik og andre store kulturelle oplevelser. Indrettet i byens historiske bygninger, på den gamle papirfabrik, venter der publikum store musikalske oplevelser.

RAMPELYS


Rampelys er Silkeborgs hyggelige og intime spillested og kulturhus, der ligger lige ved gågaderne i midtbyen.

Rampelys drives af frivillige, der med et stort engagement levere nære og levende liveoplevelser til publikum.