Det sker i

Silkeborg

Iller Hinderbahn er en unik forhindringsbane med 14 forskellige, sjove og udfordrende forhindringer. Uanset om du er ivrig motionist, inkarneret OCR-løber eller blot på udkig efter en skæg oplevelse, er Iller Hinderbahn garanteret noget for dig.

Forhindringsbanen giver en bred skare af brugere mulighed for motion, leg, samvær og en anderledes oplevelse. Banen er inspireret af den som forsvaret bruger til bl.a. militær femkamp, men skaleret så alle kan være med.

Iller Hinderbahn består af 14 forhindringer som kan bruges i en sammenhæng eller hver for sig. Banen er dobbeltsporet, så to personer eller to hold kan konkurrere samtidigt.

Banen er helt og aldeles gratis at bruge, og der er åbent døgnet rundt alle årets dage.

Baggrunden for Iller Hinderbahn

Da en ældre gård i vores dejlige landsby blevet revet ned og grunden blev ledig, fødtes en ide. På den ledige grund kunne man bygge en forhindringsbane til glæde og gavn lokalt og regionalt. Det ledte frem til stiftelsen af foreningen Iller Hinderbahn, hvis formål var få etableret banen.

Nu hvor banen er færdigbygget, beskæftiger foreningen sig med driften af banen.

Silkeborg bugner af oplevelser: