Redaktionen anbefaler
Vi har gjort det nemt for dig og samlet en perlerække af sommerens fedeste events, som du ikke vil gå glip af. Dyk ned i jazz i verdensklasse til Riverboat, spis mad fra alle verdens hjørner til Street Food Festival og oplev den sjove og finurlige stemning til Silkeborg Gadeteaterfestival. Søhøjlandets helt store outdoor-oplevelser er for både børn, unge og voksne. Har du fx opdaget det nye søbad ved De Små Fisk? Find inspiration til dine minder for sommeren 2025 lige her.

OPLEV NATUREN TÆT PÅ
Ly Outdoor Camp er en fantastisk oplevelse helt tæt på naturen, tæt på kulturen og tæt på byens puls. Fra campens ene hjørne er der udkig til Remstrup Å, som er en del af Gudenåen på Silkeborg Søerne.
Her kan du sejle med kanoer, kajakker og SUP-surfe forbi side om side med hjuldamperen Hjejlen, som højst sandsynligt er på vej en tur til eller fra Himmelbjerget. Er du til glamping, er der nu rig mulighed for at bo i lækre telte under trækronerne med udgang til et hurtigt dyp i Gudenåen.

KONCERT MED PRINSENS MUSIKKORPS OG ANNETTE HEICK
20. JUN 2025 | KL. 16.00 | TORVET
Torvet bliver fyldt med god stemning og musik i topklasse.
Gratis: Glæd dig til en stemningsfuld og festlig eftermiddag, når den alsidige entertainer og sangerinde Annette Heick sammen med Prinsens Musikkorps indtager Torvet i Silkeborg med en gratis Open Air Koncert.
Hvem skal du have med?

RIVERBOAT JAZZ FESTIVAL
Traditionen tro er juni lig med Riverboat Jazz Festival i Silkeborg. Forkæl ørerne med jazz i verdensklasse på de mange scener rundt i byen.
Det bliver ikke mere Riverboat-autentisk end at sejle ud på Gudenåen med Hjejleflåden og levende jazz ombord. Det var nemlig sådan det hele begyndte, dengang i 1966.
Det er ren magi at opleve den smukke natur omkring Silkeborg fra vandsiden, imens jazzen swinger i ørene, og der er noget godt i glasset.

UNGE: PROUD ARTIST SHOWCASE
27. JUN 2025 | KL. 20.00 | KEDELHUSET
Oplev fire spirende unge artister, der har været igennem et unikt forløb med workshops, studieindspilning og mentorforløb hos branchefolk og anderkendte musikere. Projektet Proud Artist styrker unge musikeres trivsel og netværk, og afsluttes med en energisk showcase, hvor ny musik og nye stemmer får plads på scenen.
Du har fri entré – husk blot at hente din fribillet forinden.

SILKEBORG STREETFOOD FESTIVAL
Mad & Kultur inviterer dig til årets fedeste udendørs madmekka i grønne omgivelser til Streetfood Festival.
I år kan du glæde dig til den fremragende placering i Lunden, når festivalen i fem dage laver en kæmpe folkefest med et kulinarisk slaraffenland af lækker streetfood, spændende aktiviteter og underholdning.
For første gang kan du og dine børn tage til børnefestival om søndagen, hvor du bliver fortryllet med masser af sjov for børnene.

MINI-RETREAT: PUSTERUM FOR KROP OG SJÆL
28.-29. JUN 2025 | KL. 10.00 | LY OUTDOOR CAMP
Glæd dig til to dage med ro, frisk luft, bevægelse, tid i naturen og mulighed for at dyrke fællesskabet under åben himmel.
Midt i Søhøjlandets smukke natur. I ly af skoven – i ly fra hverdagen.

UNGE: SILKEBORG YOUTH GOSPEL
29. JUN 2025 | KL. 16.00 | KEDELHUSET
Nu har du chancen for at deltage i det hyggeligste gospel-arrangement som denne gang holdes i Kedelhusets hyggelige lounge under skorstenen.
Uanset om du kun har sunget med på dine yndlingssange i badet eller du har sunget i kor hele dit liv, er der plads til dig og din stemme.

BØRN: SOMMERHYGGE MED FEMLINGERNE
30. JUN-1. JUL 2025 | KL. 10-12.00 | SILKEBORG BIBLIOTEK
Oplev sjov med karaktererne Allan, Allan, Allan, Allan og Allan, som er de fem vanvittige femlinger, der hitter i FredagsTamTam og i bøgernes verden.
Per og Anne Bille bygger en kæmpestor kagedej, og du skal hjælpe med at save og bore. Du kan også tegne med remoulade, gå på stylter og meget mere i Femlingernes ånd.
Bagefter kan du gå på skattejagt i biblioteket og høre om nogle af Allanernes allerbedste ideér.

SEJLADS MED HJEJLESELSKABET
HELE SOMMEREN | SILKEBORG HAVN
Hele sommeren kan du opleve Søhøjlandet fra vandsiden. Du kan glæde dig til en masse
skøn sejlads og spændende events. Gå på opdagelse i deres eventkalender,
og find den sejlads du vil med på.

BØRN: SOL OG SOMMER I SILKEBORG
30. JUN-9. AUG 2025 | KL. 11-15.00 | TORVET
Midtbyen byder på masser af hygge, sjov og shopping! Torvet bliver centrum for en masse skønne aktiviteter hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11.00 – 15.00 i ugerne 27 – 32.
Hver fredag stiller Børnenes Legedag op og inviterer dig til leg og bevægelse i børnehøjde, som alle kan være med til!

SOMMER I SILKEBORG-KONCERTER
4. JUL-9. AUG 2025 | SILKEBORG HAVN
Musik, dans og god stemning er du garanteret til gratis koncerter og sommerhygge på Havnen i Silkeborg.
Du kan se frem til 26 koncerter spredt over 6 weekender!

BØRN: GRATIS SÆBEBOBLE-SJOV
15.-17. JUL 2025 | KL. 11-15.00 | TORVET
Find dit indre legebarn frem og tag børnene med, så I alle kan opleve magien, når luften fyldes med kæmpe sæbebobler!

PANORAMATEGNING I PARKEN
6.-8. AUG 2025 | KL. 10-16.00 | KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Kom og vær med til at skabe en kæmpe fællestegning – 5 meter lang – af en udsigt i parken ved KunstCentret Silkeborg Bad.
Billedkunstner Lone Just Andersen hjælper i gang og giver tips og tricks til den store tegning.

SILKEBORG GADETEATERFESTIVAL
14.-16. AUG 2025 | SILKEBORG MIDTBY
Igen i år kan du glæde dig til Silkeborg Gadeteaterfestival, når midtbyen fyldes op af magi, kreativitet og teater i højeste klasse.
Programmet er snart klar, men sæt allerede nu kryds i kalenderen!

SILKEBORG FESTIVAL
15.-16. AUG 2024 | SILKEBORG HAVN
Havnen i Silkeborg er en bred og folkelig begivenhed med underholdning for hele familien.
På havnen i Silkeborg vil der hele dagen være musik, mad og drikke, samt sjove aktiviteter som superjumper og klatrevæg for byens børn og unge.

TANGE SØ FESTIVAL
Med sin placering på bredden af en af Midtjyllands største naturperler – Tange Sø – er rammerne perfekte til en festival, som byder på et bredt musikprogram, der hylder populærmusikken i alle dens afskygninger.
Se programmet og køb billet på linket herunder.

KERAMIKMARKED
16.-17. AUG 2025 | KL. 10-16.00 | MUSEUM JORN
Under egetræerne, foran Gæstehuset, og i museumsgården, omgivet af keramiske værker af Erik Nyholm og Jean Dubuffet, kan man nærstudere og købe unika kunsthåndværk, skabt af 50 keramikere fra hele Danmark.

LARS LILHOLT BAND
22. AUG 2025 | KL. 19.00 | INDELUKKET
Lars Lilholt Band – et folke-rock band, der har rødder dybt nede i rocken, folkemusikken og poppen, med vigtige historiefortællinger og stort fællesskab.
Bandet er et ÆGTE live band, hvor de håndspillede instrumenter udgør en kæmpe force og er noget helt unikt.

ROCK PÅ ØKOGÅRDEN
22. AUG 2025 | KL. 18.00 | URBAKGÅRD
Kom og oplev ‘Rock På Økogården’ på Urbakgård udenfor Kragelund. Dette års hovednavn, Michael Falch og Zonen, rocker scenen, mens køer, heste og grise bidrager til stemningen. Nyd landlig idyl, mad og drikke omgivet af halmballer og smuk natur til denne helt særlige friluftskoncert.

DANMARKS STØRSTE VEJFEST
5.-6. SEP 2025 | CIRKUSPLADSEN
Du får masser af musik, fest og sjove oplevelser til Danmarks største Vejfest.
Dans under åben himmel til nogle af tidens største danske stemmer og slut sommerens festivalsæson af med maner.
Cirkuspladsen i Silkeborg danner rammen om Danmarks Største Vejfest for fjerde gang, og her spiller de største danske kunstnere hit på stribe.