SILKEBORG:DOX – Din lokale dokumentarfilmfestival.
Fra den 13. til 24. marts 2024 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events.
Støttet af Silkeborg Kommune og i samarbejde med lokale kulturaktører er der sammensat til et skræddersyet program med fokus på de mest aktuelle emner.
THE MANY LIVES OF ÉDUOARD LOUIS
13. MAR 2024 | KL. 19 | SILKEBORG BIBLIOTEK
Denne aften kan du møde Éduoard Louis i filmen The Many Lives of Édouard Louis, der handler om hans liv og alle de forvandlinger han har måtte gennemgå.
Du vil få en kort introduktion til Louis’ forfatterskab og Brdr. D’s Vinhandel illustrerer Louis’ rejse med en minivinsmagning, der bevæger sig fra hverdagsvin til en vin, der virkelig får lov til at udfolde sit fulde potentiale.
THE BONES
17. MAR 2024 | KL. 14.30 | FRISKOLEN I LEMMING
’The Bones’ er en spændende fortælling om menneskets trang til at opklare fortidens mysterier, og en blotlægning af sammenstødet mellem videnskab og benhård kapitalisme.
Dinosaurus-fossiler er guld værd på et marked, hvor seriøse forskere og lykkejægere kæmper om at komme først til det næste store fund. En øjenåbnende adventure-dokumentar om knogler, cash og store egoer – og et absolut must for dinosaurus-fans.
THE SON AND THE MOON
17. MAR 2024 | KL. 19 | JENS BÆKS GÅRD. BRYRUP
En dansk-iransk filmskabers modige og ærlige rejse gennem seks år med kræft, kærlighed og et kolossalt livsprojekt: at kortlægge sin families dramatiske historie. Eksistentiel poesi uden filter med en uforglemmelig kvinde foran (og bag) kameraet.
‘The Son and the Moon’ er mindst af alt en film i dødens skygge. Det er en kærlighedshistorie, når man mindst venter det, og et modigt (selv)portræt af en kvinde, der på én og samme tid er mor, hustru, datter og ikke mindst kunstner.
FØR STORMEN
19. MAR 2024 | KL. 19 | GJERN BIBLIOTEK
‘Før stormen’ er en respektfuld skildring af et særegent samfund, der skaber en akut bevidsthed om de udfordringer Mandø og andre øer står over for. I et forsøg på at bevare øens unikke kultur og historie holder beboerne stædigt fast i deres identitet trods frygten for, at deres hjem snart kan blive et minde.
Filmen placerer sig nærmest mirakuløst som en nutidig fortælling a la Søren Ryge om helt almindelige – og dog usædvanlige – danskeres liv, som det leves, netop nu, et helt andet sted i Danmark.
BOTTLE CONDITIONED
21. MAR 2024 | KL. 17.30 | VIRKLUND FRITIDSCENTER
Kalder alle entusiaster af de sure øl! Tag med til Pajottenland-regionen omkring Bruxelles, der er det eneste sted, hvor den syrlige lambic-øl brygges. Det gør den kun i vintermånederne, for øllen er vildgæret og naturligt fermenteret. Den aldres i årevis i trætønder, hvilket betyder at produktionsmængden er meget begrænset.
Med skarpe betragtninger reflekterer de passionerede bryggere – unge som gamle – over kompleksiteten i at balancere tradition og håndværk med efterspørgslen på den historiske øl, der buldrer tilbage på restauranter og pubber rundt om i verden.
EFTERKLANG: THE MAKEDONIUM BAND
21. MAR 2024 | KL. 17.30 | NORDRE FÆLLESHUS
Charmerende rundtur i den nordmakedonske folkemusik og et fascinerende indblik i den kreative proces hos det evigt udforskende danske band Efterklang.
Andreas Johnsens film dykker også ind i den alternative, kreative proces hos et af Danmarks mest udforskende bands, hvor der ikke bliver set skævt til en, hvis man pludselig tager et vandglas i sin hånd og spiller på det med en lille ske.
EKKO AF KÆRLIGHED
21. MAR 2024 | KL. 18-20 | GJERN SOGNEHUS
En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.
De åbenhjertige samtaler udfoldes i stoiske billeder, stramt komponeret som klassiske malerier, og i stiliserede sekvenser hjemme hos de gamle selv, hvor fortiden fremkaldes på poetisk og ærlig vis. En film, der giver dig lyst til at give dine bedsteforældre et kram eller lytte nøje efter næste gang de fortæller dig en historie.
FØR STORMEN
21. MAR 2024 | KL. 19 | LYSTRUPHAVE EFTERSKOLE
‘Før stormen’ er en respektfuld skildring af et særegent samfund, der skaber en akut bevidsthed om de udfordringer Mandø og andre øer står over for. I et forsøg på at bevare øens unikke kultur og historie holder beboerne stædigt fast i deres identitet trods frygten for, at deres hjem snart kan blive et minde.
Filmen placerer sig nærmest mirakuløst som en nutidig fortælling a la Søren Ryge om helt almindelige – og dog usædvanlige – danskeres liv, som det leves, netop nu, et helt andet sted i Danmark.
𝐎𝐦 𝐒𝐈𝐋𝐊𝐄𝐁𝐎𝐑𝐆:𝐃𝐎𝐗
Dokumentarfilm i verdensklasse rundt omkring i hele Silkeborg.
I perioden d. 13.-24. marts kan nogle af de bedste dokumentarfilm fra dette års CPH:DOX-filmprogram opleves i Silkeborg Kommune.
Der bliver stillet skarpt på de mest relevante emner med et skræddersyet program og tilhørende event.
Følg med på https://cphdox.dk/da/doxdanmark/ for det fulde program for DOX:DANMARK