Det sker i

Silkeborg

Så er det tid til Skraldival 2024 – En genbrugsfestival i Silkeborg! I år har du fornøjelsen af festivalen d. 14.-28. september, hvor du kan opleve workshops for skoleklasser, foredrag og andre spændende arrangementer. Du må ikke gå glip af den store markedsdag lørdag d. 21. september på Silkeborg Bibliotek.

Måske du har brugt noget af sommeren på at rydde op og nu skal alt dit aflagte guld have nyt liv – det kan Skraldival helt sikkert hjælpe med! Se de forskellige aktiviteter og programmet for markedsdagen herunder.
Vi ses!

ÅBENT HUS I GENBRUGSPLADSENS LÆRINGSMILJØ

14. SEP 2024 – KL. 10-14.00
Genbrugspladsen Tietgensvej


Kom og lær mere om deponi affald – hvad er det, hvor ender det henne og hvordan undgår vi at lave mere af det?

I den kreative workshop har du mulighed for selv at give dit deponiaffald nyt liv. Det kan f.eks. være sommerens badedyr, den slidte regnjakke eller noget helt tredje.

Du kan også lære mere om danskernes madspild og lave kunstværk med madaffald. Bliv klogere på alt det skjulte affald og hvordan du minimerer dit eget madspild.

SKAL DU RIVE NED ELLER RENOVERE?

17. SEP 2024 – KL. 17-19.00
Kingo Recycling v. F.L. Smidths Vej 17


Mange ønsker at lave ændringer i deres boliger, men der er mange skridt på vejen til at færdiggøre sit drømmeprojekt. Man skal bl.a. være opmærksomme på de forskellige miljøfarlige stoffer vores boliger kan indeholde.

Denne dag vil Kingo Karlsen og Kingo Recycling invitere dig med ind i maskinrummet, hvor du kan lære mere om de farlige stoffer, og hvad man ellers skal være opmærksom på. Du kan også høre mere om, hvordan du kan renovere med respekt for klodens ressourcer.

BØRNEONSDAG MED AFENSMAD: STOP MADSPILD

18. SEP 2024 – KL. 16.30-18.30
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus


På denne særlige børneonsdag har du mulighed for at være modig med mad og lave egne kreative resteretter af genbrugsmaterialer. Du kan blive udfordret på både smagsløg, råvarer, konsistenser, farver og former.

Efterfølgende er der fælles aftensmad, hvor en lækker og børnevenlig ret er tryllet fra af rester.

MØD LÆRKE BAGGER

18. SEP 2024 – KL. 19-21.00
Medborgerhuset, Sal A


Kom og mød Lærke Bagger når hun i en spændende samtale med Anne Juul Andersen fortæller mere om hendes fantastiske bøger, designs og processer. Hun er inspirerende god til at bruge ressourcer og materialer klog og helt, hvorfor hun også selv fortrinsvis bruger genbrugs- og overskudsgarn.

Du får også mulighed for at høre mere om håndarbejdets følelsesmæssige forløsende potentiale.

KLIMABEVIDST FORBRUGER: FOREDRAG V. JULIA SAKSKJÆR

19. SEP 2024 – KL. 19-20.00
Orange Scene, Silkeborg Bibliotek


Bliv klogere på, hvordan du kan gøre en forskel ved dit CO2-aftryk, dine ejendeles livscyklus og ikke mindt om, hvad der giver håb i en tid med klimaforandringer.

Julia Sakskjær hjælper dig gennem foredraget, hvor hun tager udgangspunkt i hendes enorme erfaring og viden som professionel affaldsnørd.

MORGENPOLITIK

20. SEP 2024 – KL. 8.15-10.00
Vidensscenen, Silkeborg Bibliotek


I dette spændende møde taler borgere og lokalpolitikere sammen om de emner fra den kommende byrådsdagsorden, som de fremmødte finder mest interessante.

Samtalen faciliteres af den frivillige borgergruppe Sammen om verdensmål Silkeborg og Silkeborg bibliotekerne, og de sikrer en hyggelig, venlig og respektfuld atmosfære.

PAPIRVÆRKSTED FOR BØRN OG VOKSNE

21. SEP 2024 – KL. 10-14.00
Børnebiblioteket, Silkeborg Bibliotek


Papirmuseet og Silkeborg Husflidsforening laver en spændende workshop, hvor du har mulighed for at forvandle skrald til smukt papir.

Du får mulighed for at være en del af hele processen og slutter af med at få dit håndlavede papir med hjem samme dag.

BAGAGERUMSMARKED PÅ BINDSLEVS PLADS

21. SEP 2024 – KL. 10-15.00
Bindslevs Plads


Hvad end du leder efter genbrugsguld eller skal have ryddet ud i dine ting – så er bagagerumsmarkedet et besøg værd.

REPAIR CAFÉ SILKEBORG

21. SEP 2024 – KL. 10-14.00
Vidensscenen, Silkeborg Bibliotek


Hos Repair Café Silkeborg kan du få hjælp til selvhjælp, når noget går i stykker. Formålet med caféen er at reducere overforbrug og gøre op med “brug-og-smid-væk”-kulturen.

KREATIV SKRALDE-WORKSHOP

21. SEP 2024 – KL. 10-14.00
Bindslevs Plads


Kulturhuset 1B ruller deres fantastiske kreavogn ud på Bindslevs Plads sammen med to piloter fra Det Finurlige Flyselskab. Her har du mulighed for at deltage i en kreativ skraldeworkshop for børn og familier.

INSEKTHOTELLER OG BÅLMAD MED UDEUNGER

21. SEP 2024 – KL. 10-14.00
Theodoras Have


Vær med til at bygge dit helt eget insekthotel ud af genbrugsmaterialer og ting fra naturen. Du kan også nyde en lækker pandekage lavet over bål og prøve en masse andre små naturaktiviteter.

MARKEDSDAG

21. SEP 2024 – KL. 10-14.00
Silkeborg Bibliotek


Årets Skraldival sætter fokus på bæredygtigt byggeri, madaffald/madspild og deponi. Til årets markedsdag kan du derfor både se, høre, lære og opleve mere om disse emner.

STOP MADSPILD M. FAMILIELIV PÅ BUDGET

21. SEP 2024 – KL. 10.30-11.30
Campus Torvet, Silkeborg Bibliotek


Lyder det helt umuligt at leve for mad- og husholdningsbudget på 1.000 kr. om ugen for en familie på fire? Så kan du glæde dig til at høre mere om, at det faktisk ER muligt.

Kristine Melgaard-Mani står bag instagramprofilen @familieliv_paabudget og til dette foredrag får du mulighed for at få hendes bedste sparetips.

SIGNE WENNEBERG: RENOVÉR I STEDET FOR AT BYGGE NYT

21. SEP 2024 – KL. 13-14.00
Campus Torvet, Silkeborg Bibliotek


Oplev dette spændende oplæg af Signe Wenneberg, der efterfølgende udvikler sig til en interessant og tankevækkende paneldebat. Byggeaffaldet udgør ca. 40 % af al affald i Danmark – den store mængde affald kan i stedet potentielt genbruges og genanvendes i den cirkulære økonomi.

Til oplægget og paneldebatten er emner såsom at bygge uden at skade, forbrug af klodens ressourcer og byggerier der kan holde i mange år på tapetet.

BYG NYT MED DET GAMLE

28. SEP 2024 – KL. 10-14.00
Affaldscenter Tandskov


Til denne gratis byggeworkshop er tre vigtige emner i fokus; skån miljøet, spar penge og hjælp med at give nyt liv til gode genbrugsmaterialer.

Værktøj og genbrugsbyggematerialer er til rådighed under hele workshoppen, og hvis du ikke er helt tryg ved værktøjet eller processen endnu så skal det ikke holde dig tilbage! Der er nemlig dygtige håndværkere klar til at guide dig gennem det hele.

Program for Markedsdagen – for voksne

Lørdag
21. september 202
4
Kl. 10-14.00
Mød en skralder og se hvor meget mad han finder
Kl. 10-14.00Udstilling fra Arkitektskolen i
Aarhus om bæredygtige
materialer
Kl. 10-14.00Udstilling af bæredygtige
byggematerialer
Kl. 10-14.00Hvor meget af dit affald skal vi
begrave?
Kl. 10-14.00Repair Café Silkeborg
Kl. 10.30-11.30Foredrag “Stop madspild med
Familieliv på budget”
Kl. 13-14.00Foredrag med Signe
Wenneberg og efterfølgende
paneldebat

Program for Markedsdagen – for børn og familier

Lørdag
21. september 202
4
Kl. 10-14.00
Hvad koster din mad?
Prøv Silkeborg Forsynings
CO2-spil
Kl. 10-14.00Åben workshop: lav dit
eget bæredygtige mad-
pakkepapir med bivoks
Kl. 10-14.00Åben workshop: fra affald
til smukt papir
Kl. 10-14.00Insekthoteller og bål-
pandekager med UdeUnger
Kl. 10-14.00Kreativ skraldeaktivitet med
Det Finurlige Flyselskab og
Kulturhuset 1B
Kl. 10-15.00Bagagerumsmarked