Det sker i

Silkeborg

Den 12.-19. september er du inviteret til en uge med workshops, foredrag og spændende arrangementer om miljø- og genbrugsbevidst livsstil. Gå ikke glip af den store markedsdag lørdag den 19. september på Silkeborg Bibliotek. Programmet er fyldt med aktiviteter, boder og stande for hele familien med fokus på en hverdag med mindre affald og større genanvendelse.

Måske du har brugt noget af sommeren på at rydde op, og nu skal alt dit aflagte guld have nyt liv – det kan Skraldival helt sikkert hjælpe med!

Festivalen arrangeres af Silkeborg Kommune i samarbejde med Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne.

NATURDAG I GJERN

12. SEP 2026 – KL. 10-15.00

Teglværksgrunden, Gjern


Vær med til Naturdag på Teglværksgrunden i Gjern, hvor natur, fællesskab og oplevelser er i centrum. Prøv kræfter med å-safari, redekassebyggeri, bålmad og andre spændende aktiviteter. Dagen byder også på et sjovt og lærerigt naturshow med tryllekunstneren Gustav. En hyggelig oplevelse for hele familien.

AFFALDSJAGT FRA KANO

13. SEP 2026 – KL. 10-12.00 ELLER 12-14.00
Slusekioskens Kanoudlejning


Lån en kano og gør en forskel!

Padl ud fra Slusekiosken og saml affald i Silkeborgs søer og åer. Vi stiller udstyr til rådighed – du bidrager med energi og engagement. Gratis billet giver adgang til en kano for op til 4 personer.

Obs! Husk at klikke på det tidspunkt du ønsker at hente en billet her: kl. 10-12.00 eller kl. 12-14.00 for at reservere en kano på det korrekte tidspunkt.

En billet = en kano med plads til 2 voksne og 2 mindre børn, eller 3 voksne/store børn. Der skal minimum være en person over 18 år i kanoen og sejlturen sker på eget ansvar.

HVAD SKER DER MED DIT AFFALD? KOM MED BAG KULISSEN

14. SEP 2026 – KL. 17.30
Tandskov Affaldscenter


Tag med på rundvisning på Tandskov Affaldscenter og oplev, hvad der sker med dit affald, når det forlader skraldespanden. Få et indblik i genbrug og affaldshåndtering på det 20 hektar store område, hvor store maskiner holder systemet i gang. Efter turen er der en gratis pølse i pølsevognen og mulighed for at besøge genbrugsbyggemarkedet, hvor du kan shoppe amok med god samvittighed indtil pladsen lukker kl. 20.00

LÆR AT SY BUKSER TIL DIT BARN MED ATTER

14. SEP 2026 – KL. 18.00-21.00
Silkeborg Bibliotek


Lær at sy et par børnebukser af genbrugstekstiler sammen med Stine fra ATTER. Workshoppen er for både begyndere og let øvede, og du får hjælp hele vejen gennem processen. Med i billetprisen får du også symønster og videovejledning, så du kan sy videre derhjemme.

Obs! Medbring egen symaskine og sygrej. Ønsker du at låne en symaskine, skal du skrive til ewj@silkeborg.dk. Der kan ikke garanteres en lånemaskine til alle.

Pris: 75 kr.

SKJULTE KEMIKALIER: NÅR VI HANDLER

14. SEP 2026 – KL. 19.00-20.00
Orange Scene, Silkeborg Bibliotek


Bliv klogere på de skjulte kemikalier og PFAS, der findes i mange af de produkter, vi køber i hverdagen. Forbrugerrådet Tænk Kemi giver indsigt i, hvad laboratorietests afslører, og hvordan stofferne kan påvirke sundhed og miljø. Få gode råd til at træffe mere oplyste valg, når du handler både online og i butikker. En tankevækkende aften for alle nysgerrige forbrugere.

UDSOLGT – FERMENTERINGSWORKSHOP: BRUG DINE RESTER OG SKAB NYE SMAGE

15. og 17. SEP 2026 – KL. 19.00-20.30
Balleskolen, skolekøkkenet


Lær at fermentere grøntsager og forvandl rester fra køleskab og have til nye, spændende smagsoplevelser. På workshoppen får du hands-on erfaring med forskellige fermenteringsteknikker og laver tre fermenteringer, som du kan tage med hjem. Lotte og Per fra Den Bæredygtige Vej guider dig gennem processen.

Obs! Medbring tre glas på ca. 850 ml til dine fermenteringer. Weck-glas kan også forudbestilles til 50 kr. pr. stk. på denbaeredygtigevej@gmail.com.

Pris: 125 kr.

UDSOLGT – SANKETUR I NATUREN: LÆR AF NATURENS SPISEKAMMER

16. SEP 2026 – KL. 16.00-18.00
Trailcenteret, Silkeborg


Kom med på en lærerig sanketur i Silkeborgs natur, og lær at genkende vilde urter, bær og spiselige planter. Undervejs får du indsigt i naturens spisekammer og vores forbindelse til naturen. Turen guides af Team Natur fra Silkeborg Kommune og afsluttes med lidt at spise og drikke.

Medbring gerne en kurv eller pose samt praktisk fodtøj.

BLIV KLOGERE PÅ DINE VANER MED ANDERS COLDING-JØRGENSEN

16. SEP 2026 – KL. 19.00-21.00
Orange Scene, Silkeborg Bibliotek


I Bliv klogere på, hvorfor vi handler, som vi gør, og hvorfor tilbud kan være så svære at modstå. Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen giver indsigt i de mekanismer, der styrer vores vaner, og deler konkrete værktøjer til at ændre dem. En spændende aften for alle, der ønsker at forstå og påvirke deres egne valg bedre.

BORDROLLESPILSAFTEN: HELTENE FRA SLAMDALEN

16. og 17. SEP 2026 – KL. 19.00-21.30
Vidensscenen, Silkeborg Bibliotek


Tag med på en spændende bordrollespilsaften i den postapokalyptiske Slamdal, hvor kreativitet, samarbejde og hurtige beslutninger er vejen til succes. Sammen skal I hjælpe med at redde Ny Renovia fra en ukendt trussel. Du behøver ingen erfaring for at deltage, og alt spilmateriale er klar på dagen.

Alt, hvad du skal bruge til at spille, er til stede på dagen.

Pris: 30 kr.

VIRKSOMHEDSBESØG HOS USEFULL: FRA AFFALD TIL RESSOURCER

17. SEP 2026 – KL. 16.00-18.00
Usefull, Them


Kom med bag kulissen hos Usefull i Them og få indblik i, hvordan brugte materialer som tonere, blækpatroner og flamingo kan få nyt liv gennem genanvendelse. Hør om virksomhedens arbejde med cirkulær økonomi og bliv klogere på bæredygtig ressourceanvendelse. Der vil være mulighed for spørgsmål samt lidt at spise og drikke.

Derudover har du mulighed for at få slettet dine data sikkert, hvis du medbringer dine gamle smartphones, tablets eller computere. Usefull sørger for en sikker sletning af dine data, så enhederne kan genbruges uden risiko for, at personlige oplysninger følger med.

MORGENPOLITIK SPECIAL: FREDAGSBAR!

18. SEP 2026 – KL. 15.15-17.00
Vidensscenen, Silkeborg Bibliotek


Dagens tema er Klima- og Miljøudvalgets arbejde. 

Hverdagspolitik er et forum, hvor borgere og lokalpolitikere mødes og taler om de emner fra den kommende udvalgsdagsorden, som deltagerne finder mest relevante. Målet er at skabe et rum for god dialog, nærhed og forståelse i det lokale demokrati. 

Samtalerne tager udgangspunkt i udvalgenes dagsordner. Vi afholder Hverdagspolitik 10 gange i 2026 – én gang for hvert udvalg. Vi veksler mellem morgen- og eftermiddagsmøder, og vi mødes typisk fredage eller mandage. Der deltager mindst to politikere til hvert møde fra det respektive udvalg. Der er kaffe/the og en kage/croissant til de første 30 deltagere. 

MARKEDSDAG PÅ BINDSLEVS PLADS OG CAMPUS

19. SEP 2026 – KL. 10.00-14.00
Bindslevs Plads og Campus


Kom til Skraldivals Markedsdag på Silkeborg Bibliotek og oplev en dag fyldt med kreative og bæredygtige aktiviteter. Byg en levende by i pap sammen med En Hemmelig Klub, lav lækre bålpandekager over bål og vær med til en workshop med Madspildskunst. Kig også forbi bagagerumsmarkedet på Bindslevs Plads og find gode genbrugsfund eller sælg dine egne ting. Alle aktiviteter er gratis, og der vil være mulighed for at købe mad, kaffe og kage i løbet af dagen.

BAGAGERUMSMARKED PÅ BINDSLEVS PLADS

19. SEP 2026 – KL. 10-15.00
Bindslevs Plads


Hvad end du leder efter genbrugsguld eller skal have ryddet ud i dine ting – så er bagagerumsmarkedet et besøg værd.

Hvis du ønsker en standplads til at sælge dine ting fra, så kontakt Rask Event via sms til 28344878.

Læs mere om priser og regler her.

PAPWORKSHOP: DEN LEVENDE BY

19. SEP 2026 – KL. 10.00-14.00
Campus Torvet, Silkeborg Bibliotek


Kom og vær med til en workshop, hvor du kan bygge dit helt eget levende hus, som du også kan tage på som en forklædning. I Den levende by er alle huse levende. Derfor bliver de aldrig revet ned – i stedet bliver de bygget om, forbedret og forvandlet. Og hvis et hus bliver træt af udsigten, kan det bare gå et nyt sted hen og møde nye naboer.

Til workshoppen for hele familien bygger vi i fællesskab en by ud af genbrugspap. Målgruppen er børn fra 7 år og op, men yngre børn må gerne deltage sammen med en voksen.

ÆGGEBAKKEDYR

19. SEP 2026 – KL. 10-14.00
Kulturhuset 1B


Kom til kreaworkshop for børnefamilier i Kulturhuset 1B.

Krokodille, kanin eller ræv? – der er mange dyr i verden! Kom og klip i genbrugsæggebakker, gamle blade og genbrugt tapet med Inge Hübertz og lav et portræt af de sjove dyr, du bedst kan lide. Vi bruger limstifter, limpistol og maler med akrylfarve – og giver materialer, der ellers var endt i skraldespanden, et helt nyt liv.

Bare kig forbi!

NATURWORKSHOP OG BÅLMAD MED UDEUNGER

19. SEP 2026 – KL. 10-14.00
Theodoras Have overfor Silkeborg Bibliotek


Kom og byg dit eget insekthotel ud af genbrugsmaterialer og ting fra naturen eller lav en pandekage over bål.

Der vil også være mulighed for at prøve andre små naturaktiviteter, mens man sidder rundt om bålet, og Mette fra UdeUnger står klar til at hjælpe.

Det er gratis at være med til aktiviteterne og kræver ingen tilmelding.

LAV ÆBLEMOST AF DINE EGNE ÆBLER

19. SEP 2026 – KL. 10.00-14.00
Bindslevs Plads


Har du æbler i haven, som ellers ville gå til spilde? Tag dem med til SorringMOST og få dem forvandlet til lækker æblemost. Du er selv med i processen, når æblerne vaskes, mostes og tappes. En hyggelig og bæredygtig aktivitet, hvor du kan få glæde af havens frugt og mindske madspild.

Kontakt gerne Christian på SMS 81 19 65 71 med cirka antal kilo æbler og ønsket tidspunkt for mostning.

I PAGT MED NATUREN: FOREDRAG MED SIMON HØEGMARK

19. SEP 2025 – KL. 13.00-14.00
Orange Scene, Silkeborg Bibliotek


Hvordan påvirker naturen vores trivsel, relationer og forbrugsvaner? Kom til et inspirerende foredrag med naturpsykolog og forfatter Simon Høegmark, der fortæller om naturens betydning for vores livskvalitet og velvære. Få nye perspektiver på, hvordan naturen kan skabe nærvær, styrke fællesskaber og inspirere til mere bæredygtige valg i hverdagen.