Aftenpilates og sauna ved Gudenåen
Sport & Outdoor | 30. juni 2026 - kl. 18:30
Vi inviterer til pilates i det fri, hvor du får arbejdet hele kroppen igennem med styrkende og kontrollerede øvelser.
Timen sluttes med rolig afspænding omgivet af naturens lyde.
Undervisningen varetages af dygtige Sara Lysdal Elisiussen, som guider dig trygt gennem øvelserne, uanset om du er nybegynder eller øvet. Selve pilatesdelen varer ca. en time, og bagefter nyder vi en forfriskning, tager et dyp i Gudenåen og varmer os i saunaen.
En rolig og sanselig afslutning på dagen i godt selskab. Alle kan være med.
Dato: 30. juni 2026
Tid: Kl. 18.30-20.30
Sted: Vi mødes foran caféen ved Ly - Vejlsøvej 7, Silkeborg
Pris: 200 kr. pr. person
Inkluderer pilates med instruktør, forfriskning, sauna og mulighed for dyp i Gudenåen. Husk tøj efter vejret, vand samt en måtte, et tæppe eller håndklæde at være på. Medbring også håndklæde og evt. badetøj, hvis du vil i sauna og åen. Har du ikke en måtte, kan du låne en af os - send blot en mail til mia@lyoutdoorcamp.dk.
Vi glæder os til en rolig og nærværende helhedsoplevelse i naturen med pilates og sauna