Det sker i

Silkeborg

Efterårsferien 2022 byder på masser af hyggelige og sjove oplevelser for hele familien. Tag børnene i hånden og begiv jer på svampejagt i Danmarks Outdoor Hovedstad, tag på eventyrskattejagt eller i efterårs-bio på Silkeborg Bibliotekerne eller noget helt tredje.

Vi ses derude!

SLIP KREATIVITETEN LØS


EFTERÅRSFESTIVAL PÅ MUSEUM JORN

17. – 23. OKT 2022 | KL. 10-17.00 | MUSEUM JORN


Mandag til søndag i efterårsferien er der aktiviteter for hele familien – action painting, mal med græskar, ansigtsmaling, guidede ture og meget mere.

Aktiviteter er gratis efter betalt entré.

FARV SELV LYS PÅ ØRNSØ LYS

17. – 21. OKT 2022 | KL. 12-16.00 | ØRNSØ LYS


Vi har de sidste mange år haft åben i uge 42, hvor folk fra nær og fjern er kommet for at prøve farv-selv-lys. Det har vi selvfølgelig også i år.

Det er altid mega hyggeligt og et kæmpe hit, så vi glæder os til at se jer alle – nye som gamle.

KERAMIKWORKSHOP FOR BØRN

TIRSDAG 18. OKT 2022 | KL. 10-12.00 / 14-16.00 | SORTE NEGLE


Har du og dit barn/barnebarn, i alderen 7-14 år, lyst til at være kreative og fordybe jer i ler, så kom og besøg os i vores værksted i Silkeborg.

I får en klump ler, og vi gennemgår forskellige teknikker for modellering. Til sidst i workshoppen vil der være mulighed for at dekorere jeres ting med lerfarve – kun fantasien sætter grænser!

UD I BØRNENES OUTDOOR HOVEDSTAD


KAN DU FINDE SKIHOPBAKKERNE PÅ DUEDAL BJERG?

THORSØ BAKKER


Det er næsten ikke til at tro, men i 1940’erne mødte flere tusinder af mennesker op midt i Thorsø Bakker ved Duedal Bjerg for at se “Hoprend” – et af de største skisportsarrangementer, der har været i Danmark.

Resterne af de to skihopbakker ligger stadig midt i skoven. I kan fornemme på egen krop, hvor stejle stigningerne er, når I går op af dem.

EFTERÅRSFERIE I NATURENS TEGN

AQUA AKVARIUM & DYREPARK


Hver dag i efterårsferien kan du gå med vores guider på jagt efter svampe i skoven og hjælpe med at lave vilde pizzaer med urter og spiselige insekter!

Du kan også være dyrepasserens hjælper, og hjælpe med at klargøre foder til dyrene og tage med på foderrunde. Det bliver helt vildt hyggeligt!

PÅ SVAMPEJAGT I OUTDOOR HOVEDSTADEN

SØHØJLANDET


Efteråret er lig med hyggelige svampeture i skoven. Du kan fx lede i Nordskoven, Hårup Sande, Vesterskoven, Gjern Bakker, Amerika Plantage, Sønderskoven og Kærsgårds Plantage.

Men husk! Spis kun svampe du kender – er du det mindste i tvivl så lad dem være.

EFTERÅRS-BIO


FAMILIEFILM OM VENSKAB – FOR DE YNGSTE

ONSDAG 19. OKT 2022 | KL. 10.00 | KJELLERUP BIBLIOTEK


Intet kan skille de to ad, men en dag flytter en ny dreng ind i deres kvarter. Nu ændres alting, og de må tage ud på et eventyr for at redde deres venskab.

Den animerede film, der er skrevet af folkene bag Gnomeo & Julie, henvender sig til de yngste biografgængere.

HUNDEFILM FOR HELE FAMILIEN

TORSDAG 20. OKT 2022 | KL. 10.00 | KJELLERUP BIBLIOTEK


Den lille hund får alt, hvad hans lille hundehjerte begærer, indtil den dag hans ejer dør.

Den nu fortabte hund skal stå på egne poter, og på sin flugt fra hundefangeren, møder han nye venner, der hjælper ham med at finde ud af, hvad der betyder mest her i livet.

SØNDAGSFILM – VITELLO FOR DE 4-8-ÅRIGE

SØNDAG 23. OKT 2022 | KL. 09.30 | SILKEBORG BIBLIOTEK


Vitello keder sig ret tit, men heldigvis har han en god fantasi og finder altid på noget – for eksempel at bygge en monsterfælde til at fange uhyrer og zombier i, at gøre alting bagvendt eller at grave et stort hul i cykelstien bag centeret.

Der er selvfølgelig popcorn og en kop kaffe til de voksne.

SØNDAGSFILM – DRØMMEBYGGERNE FOR DE 8-12 ÅRIGE

SØNDAGS 23. OKT 2022 | KL. 10.30 | SILKEBORG BIBLIOTEK


I animationsfilmen Drømmebygerne bliver 12-årige Minnas liv vendt på hovedet, da den nye bonussøster Jenny flytter ind. En nat møder Minna Drømmebyggerne og opdager, at hun kan ændre Jenny ved at ændre hendes drømme. Men at ændre drømme har store konsekvenser.

Der er selvfølgelig popcorn og en kop kaffe til de voksne.

SJOV OG LEG I EFTERÅRSFERIEN


EVENTYRSKATTEJAGT FOR HELE FAMILIEN

SØNDAG 16. OKT 2022 | KL. 10-12.00 | SILKEBORG BIBLIOTEK


Kom til en hyggelig søndag på børnebiblioteket med hygge, højtlæsning, eventyrskattejagt og varm kakao.

Det er ganske gratis, og I kan bare droppe ind, men selve højtlæsningen foregår klokken 10 og klokken 11.

SKØJTELØB I EFTERÅRSFERIEN

17. – 21. OKT 2022 | SILKEBORG SPORTSCENTER


Skøjteløb henvender sig til alle aldersgrupper og er blandt andet et yndet tidspunkt til familiehygge.

Der bliver altid spillet musik i hallen. Husk cykelhjelm og handsker.

AFSTED TIL GAMLE DAGE


GÅ I FORTIDENS FODSPOR OMKRING BØLLING SØ

BØLLING SØ


Når I begiver jer ud i fortidens fodspor ved Bølling Sø, kan I opleve landskabets dramatiske fortællinger ved lytte-stationer, prøve vendespillet fra bronzealderen, se om jagtlykken er med jer i stenalderjægerens lykkehjul og meget mere.

Der er en kortere hvid rute på 4 km, men hvis I skal opleve alle de spændende formidlingsinstallationer, skal I begive jer ud på den gule 12 km rute.

EFTERÅRSFERIE PÅ HØGDAL

17. – 20. OKT 2022 | KL. 14-16.00 | HØGDAL


Få en gratis rundvisning, hvor I kan opleve hvordan leveforholdene var på stedet for ca. 150 år siden.

Børnene kan også gå på opdagelse, når der åbnes for klædeskabet, så de kan blive klædt på til ”gamle dage”. De kan fodre gederne, snitte i huggehuset, fiske i kildedammen m.m.

Der serveres kaffe og saft – I må gerne selv medbringe en kage.

GUDERNES GAVER – BØRNEUDSTILLING PÅ MUSEUM SILKEBORG: HOVEDGÅRDEN

17. – 23. OKT 2022 | KL. 11-16.00 | MUSEUM SILKEBORG: HOVEDGÅRDEN


Under Yggdrasils grene kan I læse myten om, hvordan guderne fik nogle af deres prægtige gaver.

Begiv jer også afsted til underverdenen – forbi dragen Nidhug og videre til dværgenes smedje. Her kan I tage en diamant og ofre den til en af guderne i Asgård.