Under Vesterskovens idylliske trækroner gemmer fortiden på dramatiske fortællinger om mytiske gravhøje, jernproduktion og opdyrkningen af selve skoven, der måske også blev brugt til at drive den prestigefyldte parforcejagt.
Træd med ned i fortidens fodspor og få udfoldet de spændende fortællinger ved i alt 10 nye formidlingsstationer. Her kan I forfølge heldet i parforcejagten på lykkehjulet, fortabe jer i fortidens historier ved lyttestationer eller se, hvor meget I minder om Kong Frederik den VII i den kongelige quiz.
Start jeres tur fra parkeringspladsen ved Mindestenen på Gjessøvej, hvorfra I kan følge den gule rute i skoven på 5,5 km. I kan også starte fra parkeringspladsen overfor Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor I kan følge den blå rute på 4,5 km. Vil I opleve alle 10 formidlingsstationer, kan I kombinere de to ruter.
GRAVHØJE, JERNALDERBØNDER OG EN SKOV, DER VOKSER OP
Vi er omkring år 0 lige syd for Silkeborg. Her, hvor Vesterskoven ligger i dag, arbejder jernalderbønderne på deres små jernaldermarker – som dog til sammen dækker et område, der er større end 420 fodboldbaner. I udkanten af markerne laver bønderne jern i særlige lerovne. Det sker ved at varme jernholdig myremalm op under høje temperaturer. Restproduktet lader bønderne ligge som slaggedynger – dynger, som man kan se i skoven den dag i dag. I skæret fra ovnene lyser forfædrenes gravhøje fra bronzealderen op.
Da jernalderbøndernes ovne slukkes for sidste gang, og markdriften ophører, begynder området langsomt at tage form som Vesterskoven, vi kender i dag. Skoven anlægges i 1700-tallet til skovdrift – det vil sige, at man, modsat i dag, dyrkede skoven til træfældning, som man dyrker en mark. Skovdriften er også grunden til, at man f.eks. kan se de store Douglasgraner i Vesterskoven i dag. Arten blev hentet hertil fra Nordamerika, da stammerne hurtigt voksede sig store og bidrog til træproduktionen.
Skoven er ikke det eneste der anlægges op gennem 1700 og 1800-tallet. Her anlægges også veje, som i lige linjer skærer gennem skoven. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men de diagonale kryds i skovens vej- og stisystem giver anledning til at tro, at der her har været afholdt parforcejagt, inden staten overtog skoven i 1823.
GÅ I FORTIDENS FODSPOR
Når I træder ud på stierne i Vesterskoven, kan I stadig se de store gravhøje fra bronzealderen mellem træerne og ane omridset af jernalderbøndernes små jernaldermarker. I alt 10 formidlingsstationer, der er placeret rundt om i skoven, fortæller de spændende historier gennem lydspor, quizzer, lykkehjul, dyrefigurer og informationsskilte.
Midt i skoven, langs vejen Langelinie, kan I se, om I kan spotte figurer af nogle af de dyr, som har været særlig betydningsfulde for de kongelige jagter i Silkeborgskovene. Lader I jeres ører guide jer på skovstierne, kan I også være heldige at møde skovens “myresluger” og “tømmermand”. Begge er de med til at skabe en levende lydkulisse under trækronerne i den store skov, og I kan høre hele historien om dem på lyttestationen ved formidlingsstation nr. 3.
Ved formidlingsstation 1 og 7 kan I også prøve lykkehjulene og finde ud af, om I er jægeren til hest, om I er kronhjorten, der bliver jagtet, om I skal slæbe tørv til gravhøjen, eller om I er Kong Frederik VII, der skal på tur med papirfabrikant Drewsen.
GUL OG BLÅ RUTE
I fortidens fodspor fortællingerne er delt op på to markerede ruter – en gul rute på 5,5 km og en blå rute på 4,5 km. Den gule rute starter fra parkeringspladsen ved Mindestenen på Gjessøvej, og den blå rute starter overfor parkeringspladsen ved Kunstcentret Silkeborg Bad.
Vil I opleve alle formidlingsstationerne, kan I kombinere de to ruter. Se kortet her på siden.
