Det sker i

Silkeborg

MTB-sporet Danmarks Tag byder på masser af højdemeter for den øvede MTB-rytter. Opkørslerne er stejle og nedkørslerne lange, vilde og tekniske. Alt sammen midt i Søhøjlandets smukke natur med søerne og Himmelbjerget som ramme.

Et af Danmarks bedste og smukkeste MTB-spor snor sig i bakkerne omkring Julsø ved Himmelbjerget. Danmarks Tag, bliver sporet kaldt, og er udelukkende for øvede og erfarne MTB-ryttere, da sporet er meget teknisk anlagt.

Død Ko, Sort Guld og Smeden

Sløjfer, hop og hårnålesving. Hænderne skal placeres årvågent ved bremserne, når MTB-cyklen skal kastes ned ad de smalle og vilde nedkørsler. På din vej rundt på Danmarks Tag støder du på nedkørslerne Død Ko, Sort Guld og Smeden, der alle udfordre grænserne hos dem der begiver sig ned af dem.

Det siger næsten sig selv, at der også er masser af højdemeter at hente, når man skal forcere opkørslerne langs Danmarks Tag.

Start i skoven ved P5

Parker bilen ved parkeringspladsen P5 og hop på cyklen.

Sporet starter et lille stykke oppe i skoven ved Y-krydset, hvor der også står et højskilt med et kort over Sletten.

Silkeborg bugner af oplevelser: