Det sker i

Silkeborg

I Silkeborgs shelters får du frisk luft, tag over hovedet og fuglesang i det fri. Shelteret, med de tre lukkede sider og et halvtag, er blevet meget populære hos outdoorfolket. Silkeborgs shelters er spredt i et stort antal rundt om i den smukke natur ved både vand og skov. Se alle shelters og bålpladser på linket til udinatur.dk herunder.

Silkeborg – et mekka for naturelskere

Silkeborg – Danmarks Outdoor Hovedstad – er et sandt mekka for naturelskere og friluftsentusiaster. Når du bevæger dig ud i Silkeborg og Søhøjlandets smukke natur spiller overnatningsmuligheder i det fri derfor naturligvis også en stor rolle.

Rundt omkring i hele Søhøjlandet finder du derfor også et stor antal af shelters og bålpladser. De kan benyttes af alle, der ønsker en unik naturoplevelse – også om natten.

Overnatningsstederne er opført på særligt naturskønne steder; nogle af dem ned til søerne og åer, hvor kano- og kajakfolket kan lægge til, andre ligger i de smukke Silkeborg Skovene.

Se alle shelters og planlæg din tur på udinaturen.dk. Her kan du også se nærliggende vandreruter, sejlruter på søer og åer, cykelruter samt de forskellige muligheder for overnatning.

Pas på shelteret og vores natur

Uanset, hvordan du er kommet til shelteret, så aflever det, som du gerne selv gerne vil modtage det. Hold derfor venligst pladsen pæn og ryddet.

Tag altid alt affald med dig tilbage og smid det i en skraldespand. Forretter du nødtørft, så husk at grave det ned – toiletpapir i naturen er ikke alene til gene for naturen, men også for andre skovgæster og naboer.

Silkeborgs shelters og bålpladser er etableret af Naturstyrelsen og Silkeborg Kommune.

Silkeborg bugner af oplevelser: