Silkeborg Trailcenter er outdoor hovedstadens nye mødested, hvorfra du kan starte eller slutte din næste cykel-, vandre, MTB- eller søndags svampetur.
På Silkeborg Trailcenter finder du omklædning, toiletforhold og et stort opholdsrum, hvor I kan planlægge turen ud i naturen. I nærmeste fremtid skal trailcentret også indeholde formidling om stier, spor, ruter og oplevelser i Danmarks Outdoor Hovedstad. Både for dem der søger fart og spænding, men også for dem der søger ro og fordybelse.
I forbindelse med trailcentret bliver der også etableret udendørs træningsfaciliteter, cykelservice-station, bålhytte med brønde. Der er også en MTB-teknik bane, hvor du kan prøve kræfter med sving, hop og drop, inden turen går ud på sporene.
Silkeborg Trailcenter er åbent for alle fra kl. 6-22 alle dage. Udover de mange faciliteter huser trailcentret også et stærkt foreningsliv, der er med til at skabe et levende og inspirerende miljø.
Samarbejdspartnere: Lokale- og Anlægsfonden, Dansk Idrætsforbund, Silkeborg Motion- og Triklub, Silkeborg Kommune