Det sker i

Silkeborg

Glæd dig til den farverige Silkeborg Gadekunst Festival 2022, hvor lokale og nationale kunstnere forvandler velkendte gader, stræder, byporte og pladser til helt nye oplevelser. Som noget nyt får Søhøjlandets stærke billedkunstmiljø også besøg af to nationale kunstnere, der vil kaste sig over nogle af byernes største lærreder. Så tag dine nærmeste eller dig selv med på opdagelse i de før så velkendte bymiljøer fra den 13. – 19. juni 2022.


PROGRAM

Dyk ned i programmet til årets Gadekunst Festival lige her:

Stærkt lokalt kunstmiljø til årets festival

Silkeborg Gadekunst Festival har i de seneste år bundet forskellige byrum sammen på ny. Kunstværkerne i byrummene taler ind i vores alles hverdag og skaber nye kulturelle fællesskaber. I jubilæumsåret sidst år blev blandt andet Kunstruten i Silkeborg etableret.

I år samler festivalen et stærkt herboende billedkunstmiljø. På bynære lærreder i hele kommunen – fra gadekær til store bymiljøer – puster de nyt kunstneriske liv ind i vores hverdag. Fra den 13. juni 2022, hvor Silkeborg Gadekunst Festival officielt åbner, kan du således få nye oplevelser på vej fra skole eller arbejde. Du bliver måske også fristet til at kigge ind i den port eller baggård, som du er gået forbi så mange gange.

Tænk kunsten ind

Festivalen i 2022 vil bygge på de samme overordnede formål som de tre forrige år. Festivalens primære sigte er at understøtte arbejdet med kunst og kultur i det offentlige rum. Herudover også at hente inspiration til videre kunstnerisk udvikling og engagement til Silkeborg Kommune.

I 2022 vil der være et særligt fokus på at arbejde med implementering af Silkeborg Kommunes kunststrategi TÆNK KUNSTEN IND.