Det sker i

Silkeborg

Gå på opdagelse i Silkeborg denne sommer og opdag alle de spændende events, der bare venter på dig og dine nærmeste. Uanset om du er til liv i byen, naturoplevelser, kreatid, sport eller kulturelle arrangementer, finder du inspiration til din sommer lige her. 100 oplevelser på 100 dage – hvem skal du have med?

Festivaler


HEDE RYTMER

28. – 30. MAJ 2026 | INDELUKKET I SILKEBORG


Midt i Silkeborgs grønne landskab finder du Hede Rytmer. Festivalen tiltrækker publikum, der vil nyde danske liveoptrædener, lækker mad og en festlig stemning. Festivalen ligger mellem skov og vand og er perfekt for dig, der søger både en fest og naturskøn festivaloplevelse.

HØJLAND LITTERATURFESTIVAL

12-13 JUNI 2026 | SILKEBORG BIBLIOTEK


Højland Litteraturfestival inviterer til to dage fyldt med litteratur, samtaler og oplevelser for hele familien på Silkeborg Bibliotekerne. Oplev blandt andre den prisbelønnede tegneserieforfatter Karoline Stjernfelt og Lissa Paustian kendt fra Bachelorette til spændende talks og arrangementer.

RIVERBOAT JAZZ FESTIVAL

24-28 JUNI 2026 | HAVN & MIDTBYEN, SILKEBORG


Riverboat Jazz Festival fylder igen Silkeborg med jazz, liv og sommerstemning. Festivalen har været en del af byen siden 1966 og er i dag en af Nordeuropas største festivaler for klassisk jazz.

Glæd dig til koncerter, musik i gaderne og den helt særlige Riverboat-stemning rundt omkring i midtbyen

SILKEBORG STREETFOOD FESTIVAL

18.-22. JUN 2026 | LUNDEN SILKEBORG


Er du klar til årets største Streetfood Festival i Silkeborg? Kom og vær med, når Mad & Kultur inviterer dig til streetfood festival fra den 18.–22. juni i Lunden i Silkeborg. 

Lunden laves til en hyggelig, kulinarisk oase med streetfood i alle afskygninger og introducerer dig for en lang række af landets absolut dygtigste og mest interessante madkoncepter. 

NOGET BEDRE

30. JUL-1. AUG 2026 | INDELUKKET SILKEBORG


Noget Bedre Festival er en af de mindre, men mere markante kulturbegivenheder i Silkeborg. Det er en festival med et stærkt lokalt afsæt og en helt særlig charme. Den drives udelukkende af frivillige kræfter og bygger på ønsket om at skabe et nærværende musikalsk fællesskab.

Musikprogrammet spænder vidt, og der er fri entré. Der kan købes mad og drikkevarer eller medbringes hjemmefra.

ILDFEST REGATTA I SILKEBORG

13. AUG- 15. AUG 2026 | SILKEBORG


Ildfest Regattaen er en af Silkeborgs ældste traditioner og har siden 1899 været med til at sætte byen på landkortet. I 2026 strækker festen sig over tre dage med fyrværkeri, lys og musik i hele byen og masser af liv omkring havnen, hvor festlighederne samles.

Den ikoniske Hjejleflåde sejler ud med lysdekorerede både og en stemning, der er helt unik for regattaen, suppleret af aktiviteter og underholdning overalt i byen. 

NOGET BEDRE FESTIVAL

30/7-1/8 2026 | INDELUKKET, SILKEBORG


Noget Bedre Festival er en anderledes musikfestival med fokus på nærvær, fællesskab og gode musikoplevelser. Festivallen er kendt for sin hyggelige og intime stemning. Ses vi i indelukket?

SILKEBORG GADETEATER FESTIVAL

UGE 33 2026 | HAVN & MIDTBYEN, SILKEBORG


Uge 33 i Silkeborg Midtby bliver fyldt med kunstnere og teater, når vi byder velkommen til den internationale Gadeteaterfestival i vores alle sammens yndlingsby. Igen i år vil Silkeborg blive klædt på med spektakulære opvisninger, moderne gadeklovneri og uventede oplevelser på hvert et gadehjørne. Programmet opdateres.

TANGE SØ FESTIVAL

22. AUG 2026 | ANS


Tange Sø Festival bygger på stærke lokale rødder og den klassiske danske foreningstradition. Festivalen drives udelukkende af frivillige, der hvert år skaber en nærværende og inkluderende oplevelse for publikum. Hele overskuddet går direkte til lokale foreninger og velgørende initiativer, som blandt andet støtter amatøridræt, kulturtiltag samt børn og unge i området. Det gør festivalen til mere end blot musik.

SYD FOR BYEN FESTIVAL

22. AUG 2026 | LUNDEN, SILKEBORG


Til sommer forvandleS Lunden til en festivalplads.
Det bliver 12 timer med musikoplevelser, kolde fadøl
og ikke mindst fællesskab. Vi glæder os til at præsentere dig for en masse skøn musik, og vi håber, at du vil komme og hjælpe os med at skabe en skøn stemning, præcis som I har gjort til Syd for Byen #1 og #2. Tag med til 12 uforglemmelige timer i Lunden.

ROCK PÅ ØKOGÅRDEN

21. AUG 2026 | URBAKGÅRD SILKEBORG


Kom og oplev ‘Rock På Økogården’ på Urbakgård udenfor Kragelund for sidste gang. Dette års hovednavn, Jakob Dinesen, rocker scenen, mens køer, heste og grise bidrager til stemningen. Nyd landlig idyl, mad og drikke omgivet af halmballer og smuk natur til denne helt særlige friluftskoncert, som har 10-års jubilæum.

DANMARKS STØRSTE VEJFEST

4.-5. SEP 2026 | CIRKUSPLADSEN


Det der begyndte som en stor tre dages indvielsesfest for motorvejen for 10 år siden er blevet til den årlige musikfestival Danmarks Største Vejfest. Det skal selvfølgelig fejres med et stort 10 års jubilæum på Cirkuspladsen. Musikprogrammet, som du kan feste til med Danmarks største artister.

Musik & Comedy


UPCOME | KONCERT

19. JUNI KL. 19.00 | RAMPELYS


Upcome er en frivilligt drevet musikarrangørforening, der skaber koncerter med upcoming danske bands for unge i Silkeborg. Glæd dig til en musikoplevelse den 19. juni med nye toner og god stemning. Lineup afsløres senere.

CAKTUS | KONCERT

26. JUNI KL. 20.00 | KEDELHUSET


Oplev Caktus under Riverboat Jazz Festival den 26. juni på Kedelhuset. Med deres særlige lydunivers bevæger bandet sig mellem det skrøbelige og det kraftfulde i en unik blanding af jazz, grooves og kammermusik. Caktus har markeret sig stærkt på den danske jazzscene og er kendt for intense og nærværende koncertoplevelser.

THE BOSS & ABBA REVIVAL | KONCERT

3.-4. JULI KL. 22.00 | SILKEBORG HAVN


To sommeraftener på havnen i Silkeborg byder på masser af nostalgi, fællessang og velkendte hits. Fredag indtager The Boss scenen med en energifyldt hyldest til Bruce Springsteen, mens lørdag står i ABBA’s tegn, når ARBA Revival bringer 70’er-stemning, kostumer og klassiske pophits til havnen. Begge aftener er med gratis entré.

SWEETHEART & TENNIS | KONCERT

17.-18. JULI | SILKEBORG HAVN


Musikken fortsætter på havnen i Silkeborg med endnu en weekend fyldt med velkendte hits og feststemning. Fredag sørger Sweethearts og Pernille Højmark for fællessang og danske klassikere, mens TENNIS lørdag inviterer publikum med på en energifyldt musikrejse gennem flere årtiers store hits. Begge aftener har gratis entré.

HULA HULA BAND & QUEEN OF DENMARK | KONCERT

24.-25. JULI | SILKEBORG HAVN


Sidste weekend i juli byder på både dansk hygge og store rockklassikere på havnen i Silkeborg. Hula Hula Band hylder Bamse med et varmt og stemningsfuldt show fyldt med velkendte sange, mens Queen of Denmark dagen efter bringer stadionstemning og ikoniske Queen-hits til sommeraftenen. Begge koncerter har gratis entré.

COUNTRY WEEKEND | KONCERT

31. JULI OG 1. AUG | SILKEBORG HAVN


Countrytoner, rock’n’roll og amerikanske klassikere indtager havnen i Silkeborg denne weekend. Fredag byder Bibbi & Snif og Tombola Band på ægte country-stemning, mens lørdag samler stærke navne som Ester Brohus, Sonny Poulsen Band og Mark Schedler and The Memphis Boulevard til en dag fyldt med americana, country og musikalsk nærvær. Gratis entré begge dage.

SYNK | KONCERT

16. AUGUST KL. 13.00 OG 14.00 | MUSEUM JORN


Oplev stemningsfuld livemusik under egetræerne ved keramikmarkedet på Museum Jorn. Efter at have spillet på SPOT Festival i Aarhus tidligere i år optræder de unge musikere Carla & Sejr, også kendt som SYNK, nu til intim koncert i grønne omgivelser fyldt med sommerstemning og hyggelig markedsatmosfære.

NOAH | KONCERT

28 AUG. KL. 18.00 | GL. SKOVRIDERGAARD


NOAH gæster Gl. Skovridergaard til en stemningsfuld koncertoplevelse i smukke omgivelser. Aftenen begynder med middag, inden NOAH og Troels Gustavsen Duo går på scenen med ny musik og velkendte hits fra det blåmelankolske univers.

NIKOLAJ STOKHOLM | COMEDY

10. SEP. KL. 18.30 OG 21.00 | JYSK MUSIKTEATER


Nikolaj Stokholm indtager Jysk Musikteater med sit nye onemanshow sammen med Stokkefar. Glæd dig til en aften fyldt med skæv, uforudsigelig og hjertevarm comedy fra en af Danmarks mest populære komikere.

MIKKEL KLINT THORIUS | COMEDY

24. SEP. KL. 20.00 | JYSK MUSIKTEATER


Der er lagt op til en aften fyldt med grin, når Mikkel Klint Thorius indtager Jysk Musikteater med onemanshowet “Nok om Mig!”. Med skarp selvironi og blik for samtidens absurditeter vender han store og små emner til underholdende comedy.

Sport & Outdoor


VILD VIN & VILDE BLOMSTER

FIND VEJ


Blomster, naturvin og kreativ fordybelse går hånd i hånd til “Vild vin & vilde blomster” hos Ly Outdoor Camp. Her kan du udforske den japanskinspirerede blomsterteknik “blomster i fakir”, smage håndplukkede naturvine og skabe dit eget blomsterarrangement i hyggelige og sanselige omgivelser.

SILKEBORG CYKELLØB

FIND VEJ


Der er lagt op til fart, udfordringer og flotte omgivelser, når Silkeborgløbet powered by JYSK & Surpas vender tilbage. Rytterne sendes ud på en kuperet og udfordrende rute nordvest for Silkeborg, hvor både motionister og licensryttere kan teste benene.

PORSCHE WEEKEND & DANISH MASTERS

27.-28. JUNI | JYLLANDSRINGEN


Motorlyd, fart og nostalgi fylder FDM Jyllandsringen, når historiske racerbiler møder moderne Porsche-racing. Glæd dig til en weekend med både klassiske løbsserier og intens action fra Porsche Carrera Cup og Porsche Sprint Challenge Scandinavia.

AFTENPILATES OG SAUNA

FIND VEJ


Pilates i det fri kombinerer bevægelse, natur og afslapning i rolige omgivelser ved Gudenåen. Sammen med instruktør Sara Lysdal Elisiussen guides du gennem styrkende øvelser, inden aftenen rundes af med forfriskning, sauna og mulighed for et dyp i åen.

OUTDOOR LYTTELOUNGE

1. JULI KL 16.00 | KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Under åben himmel i pergolaen ved KunstCentret Silkeborg Bad kan du læne dig tilbage i en liggestol og lade dig omslutte af Kristian Lilholts stemningsfulde musikunivers. Outdoor Lyttelounge byder på en rolig og sanselig oplevelse, hvor musik og naturens egne lyde smelter sammen.

GUIDET VANDREWEEKEND I SILKEBORG

FIND VEJ


Tre dage med vandring, natur og forkælelse venter omkring Silkeborgs søer og skove. På denne guidede vandreferie kombineres smukke ruter og fællesskab med ophold på Gl. Skovridergaard, sejltur på Gudenåen og gode madoplevelser undervejs.

SØHØJLANDET PÅ MTB

12.-18. JULI | SILKEBORG HØJSKOLE


Mountainbike, skovspor og højskoleliv smelter sammen på Silkeborg Højskoles sommeruge i Søhøjlandet. Deltagerne sendes ud på guidede ture gennem nogle af områdets flotteste MTB-spor, mens aftenerne byder på fællessang, foredrag og hyggeligt samvær.

MINI HÆRVEJSVANDRING

15. AUG KL. 13.00 | KRAGELUND KIRKE


Snør vandrestøvlerne og tag med på en fælles vandretur ad Hærvejen med start fra enten Funder, Engesvang eller Kragelund. Undervejs mødes deltagerne ved Tollundmandens findested, inden dagen fortsætter med middag, fællesskab og mulighed for overnatning på vandrerherberget i Kragelund.

SØHØJLANDET RUNDT

FIND VEJ


Gudenåen og det smukke Søhøjland danner rammen om endnu en hyggelig etape af Søhøjlandet Rundt. Undervejs går turen traditionen tro forbi Svostrup Kro til kaffe og æblekage, inden dagen fortsætter med sejltur på søerne og fællesspisning i Silkeborg.

GRAND PRIX DANMARK

21.-23. AUG | JYLLANDSRINGEN


Motorlyden bliver skruet helt op, når Nordic Antirust GP Danmark indtager FDM Jyllandsringen til sæsonens største motorløb. En weekend fyldt med fart, spænding og intense heats venter både på banen og på tribunerne.

SILKEBORG HALF MARATHON

FIND VEJ


Løbeskoene snøres igen til Wear Group Silkeborg Half – en af Silkeborgs store løbeklassikere. Ruterne fører deltagerne gennem byen, langs søerne og ud i de grønne områder, der gør Silkeborg til Danmarks Outdoor Hovedstad. Her er der plads til både personlige rekorder, løbeglæde og fællesskab.

På vandet


EN DAG I KAJAK MED MINDFULNESS

7. JUNI OG 18. AUG | DE SMÅ FISK

Gudenåens rolige vand danner rammen om en dag med mindfulness, meditation og langsom kajaksejlads. Turen foregår i et afslappet tempo med plads til både natur, stilhed og nærvær.

EN DAG PÅ SUP MED YOGA

20. 24. OG 30. JUNI | DE SMÅ FISK


Dagen begynder på vandet, hvor SUP, yin-yoga og guidede meditationer inviterer kroppen helt ned i gear. Undervejs venter små pauser, smukke udsigter og tid til bare at være til stede.

SILKEBORG OPEN WATER & HIMMELBJERGSVØM

FIND VEJ


Silkeborgsøerne danner endnu engang rammen om en af årets mest spektakulære svømmeoplevelser, når Silkeborg Open Water & Himmelbjergsvøm vender tilbage.

Vælg mellem flere distancer, fra intense sprint til den ikoniske tur fra Himmelbjerget, og oplev natur, fællesskab og sommerstemning fra vandsiden.

TRE DAGE PÅ GUDENÅEN I KAJAK OG SUP

FIND VEJ


Tre dage på vandet giver plads til både bevægelse, stilhed og naturoplevelser i Søhøjlandet. Med kajak, SUP, yoga og mindfulness som omdrejningspunkt foregår dagene i et roligt tempo gennem smukke omgivelser langs Gudenåen, med tid til nærvær, fællesskab og pauser undervejs.

Brug byen


LATE NIGHT | HANDEL SILKEBORG

4. JUNI 10.00-21.00 | TORVET


Sommerstemningen rykker ind i Silkeborg Midtby til årets første Late Night. Butikkerne holder åbent til kl. 21, mens byen fyldes med musik, dans, shopping og oplevelser for hele familien. På programmet er blandt andet gratis koncert med It’s Only Bryan, dans på Torvet og Drag Banko med Miss Stella Starlight.

DRAG BINKO | HANDEL SILKEBORG

4. JUNI KL. 17.00 | TORVET


Torvet bliver fyldt med glitter, grin og god stemning, når Miss Stella Starlight inviterer til Drag Banko under Late Night i Silkeborg. Her kan du spille med om præmier fra lokale butikker og opleve en underholdende time med masser af humor og festlig stemning under åben himmel.

FÆLLESSPISNING MED LIVE MUSIK

20. JUNI KL. 18.15 | LUNDEN


Lunden i Silkeborg danner rammen om en hyggelig aften med fællesspisning, musik og fællessang. Her samles både børn og voksne til god mad, festlig stemning og livemusik i afslappede omgivelser, hvor alle er velkomne.

KREA OG LEGENDE UNIVERS | HANDEL SILKEBORG

30/6 – 7/8 | TORVET


Torvet i Silkeborg forvandles hen over sommeren til et kreativt og legende samlingspunkt for hele familien. Her kan børn og voksne gå på opdagelse i aktiviteter, spil, afslapning og kreative universer fyldt med farver, kunst og sommerstemning – helt gratis.

BYVANDRING | SILKEBORGS HISTORIE

7. JULI KL. 14.00 | MUSEUM SILKEBORG


Tag med Silkeborgguiderne på en byvandring gennem Silkeborgs historie og udvikling. Undervejs fortælles der om markante personer, bygninger, kunst, virksomheder og aktuelle projekter, mens turen bevæger sig gennem byens centrale gader og pladser.

BYVANDRING | GADEKUNST

5. AUG KL. 18.00 | SØNDRE TORV


Silkeborgs gader gemmer på langt mere end butikker og bygninger. På denne tematur tager Silkeborgguiderne deltagerne med rundt blandt byens gavlmalerier, skulpturer og kreative byrum, mens historierne bag gadekunsten foldes ud undervejs.

Markeder


AUTOMANIA

5. JUNI 9.00-15.00 | LUNDEN


Lunden fyldes med veteranbiler, motorlyd og nostalgi, når Klassisk Køredag vender tilbage Grundlovsdag. Her kan bilentusiaster og nysgerrige besøgende gå på opdagelse blandt flotte klassikere, gode historier og hyggelig stemning midt i Silkeborg.

MØRKSØ MARKED

6. JUNI 10.00-16.00 | VIRKLUND


Der bliver masser af liv, musik og markedsstemning, når Mørkøv Kræmmermarked inviterer til en weekend for hele familien. Gå på opdagelse blandt spændende boder, tivoliområder, madoplevelser og gratis livemusik i hyggelige omgivelser.

UDENDØRS LOPPEMARKED

7. JUNI | SILKESHOPPEN


Jagten på gode fund fortsætter, når Silkeloppen inviterer til udendørs bagagerumsmarked. Parkeringspladsen fyldes med stande, loppefund og hyggelig markedsstemning, mens butikken samtidig holder åbent med mere end 140 stande indenfor.

SALTEN MARKED

19.-21. JUNI | SALTEN


Marked, tivoli og sommerstemning går hånd i hånd, når det traditionsrige marked i uge 25 vender tilbage. Hele weekenden byder på livemusik, børneunderholdning, markedsboder og forlystelser for både store og små.

Gratis entré

MAUSING MARKED

30/6 – 5/7 | KJELLERUP


Nostalgi, markedsstemning og flotte veterankøretøjer samles til Mausing Træf under årets marked. Her kan du opleve alt fra klassiske biler og motorcykler til gamle traktorer, mens området summer af boder, madoplevelser og hyggeligt samvær for hele familien.

BAGAGERUMSMARKED

18. JULI 9.00-14.00 | CIRKUSPLADSEN


Tusindvis af loppefund, hyggelig markedsstemning og masser af genbrugsglæde venter på Cirkuspladsen til det store bagagerumsmarked med gratis entré. Her kan både børn og voksne gå på opdagelse blandt private stande fyldt med alt fra retrofund og husflid til legetøj og gemte skatte fra kældre og lofter.

KERAMIKMARKED

15.-16. AUGUST KL. 10.00-16.00 | MUSEUM JORN


Keramik, kunsthåndværk og sommerstemning fylder Museum Jorn, når Danmarks hyggeligste keramikmarked vender tilbage. Under egetræerne kan du møde keramikere fra hele landet, opleve livemusik, workshops, artist talks og kreative aktiviteter for både børn og voksne.

Viden & Foredrag


GUIDET TUR I FORTIDENS FODSPOR | HVID RUTE

5. JULI KL. 10.00-12.30 | BØLLING SØ


Historien vækkes til live ved Bølling Sø på denne guidede vandretur gennem landskabet langs den hvide rute. Undervejs fortæller guider fra Museum Silkeborg om blandt andet stenalderjægere, bronzealderhøje og Hærvejen, mens turen bevæger sig gennem kuperet terræn og gamle hulveje.

RUNDVISNING | PAPIRFABRIKKEN

15. JULI KL. 16.00


Papirfabrikkens historie foldes ud på denne tematur med Silkeborgguiderne. Undervejs fortælles der om Michel Drewsens visioner, fabrikkens betydning for byen og livet bag murene i det tidligere lukkede fabriksområde ved Silkeborg Langsø.

GUIDET TUR I FORTIDENS FODSPOR | GUL RUTE

2. AUG KL. 10.00-12.30 | VESTERSKOVEN


Vesterskovens landskab gemmer på fortællinger fra både jernalder og nyere tid. På denne guidede tur tager Museum Silkeborg deltagerne med gennem skovens kulturspor, forbi gamle marksystemer, jernudvinding og Bomskolen – med udsigtspunktet Frederik VIIs Høj som en af turens højdepunkter.

GUIDET TUR RUNDT OM ALMIND SØ

17. AUG 17.00


Almind Sø og de historiske søbade er omdrejningspunktet for denne tematur med Silkeborgguiderne. På gåturen rundt om søen fortælles historier om badeanstalter, H.C. Andersen, Drewsen og menneskernes mangeårige forhold til søen og det klare vand.

Kunst & Scene


X FACTOR CASTING

1. JUNI KL. 13.00-18.00 | TORVET


Drømmer du om at stå på en scene og synge foran hele Danmark? X Factor Casting lægger vejen forbi Silkeborg, hvor sangglade deltagere kan tage det første skridt mod næste sæson af X Factor. Alle er velkomne, uanset om du stiller op solo, som duo eller gruppe.

DRAGSHOW | GRUNDLOVSFEST

4. JUNI KL. 18.45 | SILKEBORG BIBLIOTEK


Parykker, power og performance er i centrum, når Annie Rection og Lathisya Adore inviterer til dragshow under Silkeborg Bibliotekernes grundlovsfest. Med humor, lipsync og masser af attitude sættes der fokus på magt og demokrati i et show, hvor alt kan ske.

JAMES BOND GALLA | KONCERT

4. JUNI KL. 19.30 | JYSK MUSIKTEATER


Agentstemning, store filmsange og jazzede fortolkninger fylder Jysk Musikteater til James Bond Galla. Sammen med et stærkt orkester tager Sinne Eeg og Patrick Dorgan publikum med gennem ikoniske temasange fra Bond-universet.

SOMMER I TYROL | FRILUFTSSPIL

9. OG 11.-14. JUNI KL. 19.00-22.00 | KJELLERUP


Romantik, forviklinger og klassisk operettestemning rykker ind på friluftsscenen i Thorning med “Sommer i Tyrol”. Publikum kan glæde sig til en folkekær fortælling fyldt med humor, musik og kærlighed – kendt af mange fra filmklassikeren med Dirch Passer som overtjener Leopold.

CIRKUS KRONE

26.-27. JUNI | INDELUKKET


Farverige kostumer, finurlig humor og klassisk cirkusstemning venter, når Cirkus Krone igen rejser teltdugen. Årets forestilling byder blandt andet på den folkekære klovn Tonny Trifolikom, livemusik fra Danmarks måske hyggeligste cirkusorkester og artisteri fra flere forskellige lande.

OPERA PÅ EN LASTBIL | DEN JYSKE OPERA

13. JUNI KL. 12.00 | BINDSEVS PLADS


Opera møder byliv, når Den Jyske Opera gæster Bindslevs Plads under Højland Festival. Publikum kan opleve stemningsfulde toner og operastemning midt i Silkeborg, når forestillingen “Barberen” indtager pladsen til en gratis oplevelse under åben himmel.

OMVISNING MED HENRIK MARTENSEN

30. JUNI KL. 17.00 | KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Billedkunstner Henrik Martensen inviterer indenfor til en særlig omvisning i udstillingen “Himmelske Betragtninger”. Her får publikum mulighed for at høre kunstneren fortælle om værkerne og tankerne bag, inden aftenen kan rundes af med middag i Café Ørnsø.

OMVISNING | SILKEBORG VANDKURANTALT

25. JULI KL. 14.00 | KUNSCENTRET SILKEBORG BAD


Tag med på en omvisning i fortællingen om Silkeborgs historiske vandkuranstalt. Undervejs kan du høre om kurstedets betydning for byen og opleve de gamle bygninger samt den dokumentariske udstilling i Skovvilla.

Pris: alm. entré

ÅBENT TEGNESTUDIO | MAI NORTHCOTE

18. OG 30. AUG | KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


I august kan du komme helt tæt på den kreative proces, når illustrator Mai Northcote rykker ind i tegnestudiet på 1. sal. Her er der mulighed for at opleve arbejdet bag tegningerne, kigge kunstneren over skulderen og få en snak om både kunst og arbejdsproces.

Kreatid


VÆVE | WORKSHOP

4. JUNI KL. 17.30-21.30 | MUSEUM JORN


Tråde, minder og landskaber flettes sammen i denne væve-workshop med billedkunstner Anne-Sofie Overgaard på Museum Jorn. Med udgangspunkt i et personligt landskabsbillede guides deltagerne gennem arbejdet med vævning som kunstnerisk udtryk og kreativ fordybelse.

TUFTING | WORKSHOP

4. JUNI KL. 17.30 | LY OUTDOOR CAMP


Garn, kreativitet og godt håndværk er i centrum til denne tufting-workshop hos Ly Outdoor Camp. Sammen med kunstner Kathrine Kjærsgaard får deltagerne mulighed for at designe og skabe deres eget lille tekstilværk i hyggelige omgivelser med plads til fordybelse og kreativ leg.

CROQUIS

4/6, 2/7 OG 6/8 | MUSEUM JORN


Tegnepapir, kul og den menneskelige krop er omdrejningspunktet, når Museum Jorn inviterer til croquis i kunstens rammer. Her kan både begyndere og øvede udforske tegningens kunst gennem hurtige skitser og mere detaljerede studier med guidning undervejs.

VILD LER

28. JUNI KL. 9.00 | KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Ler, ild og naturens egne materialer er i centrum til workshoppen VILD LER ved KunstCentret Silkeborg Bad. Sammen med keramiker Nynne Hoe får deltagerne mulighed for at grave ler op fra jorden, bygge ovn og skabe keramik i naturskønne omgivelser med bål, snobrød og kreativ fordybelse undervejs.

ÅBENT TEGNESTUDIO

14. OG 26. JUNI | KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


I juli kan du opleve illustrator Ebbe Laurs Sørensen arbejde helt tæt på, når han indtager tegnestudiet på 1. sal. Her er der mulighed for at følge den kreative proces fra første streg til færdigt værk og få indblik i kunstnerens arbejde og teknikker.

LÆR AT SPINDE GARN | WORKSHOP

21. JUNI KL. 13.00 | HØGDAL


Traditionelt håndværk og kreativ fordybelse er i fokus på denne workshop om håndspundet garn. Deltagerne får mulighed for at lære de grundlæggende teknikker på rok, arbejde med forskellige typer uld og skabe deres eget garn i hyggelige omgivelser sammen med passionerede uld-entusiaster.

Børn

BYG ET ALFEHUS | HØJLAND FESTIVAL

13. JUNI KL. 12.00-14.00 | SILKEBORG BIBLIOTEK


Fantasi og kreativitet får frit spil, når børn og voksne inviteres ind i Skovalfernes verden sammen med forfatter Gunvor Ganer Krejberg. Her skal der bygges små alfehuse af naturmaterialer, mens der læses højt fra fortællingen om alfepigen Mirja og hendes magiske univers.

OPERA PÅ EN LASTBIL | DEN JYSKE OPERA

13. JUNI KL. 12.00 | BINDSEVS PLADS


Opera møder byliv, når Den Jyske Opera gæster Bindslevs Plads under Højland Festival. Publikum kan opleve stemningsfulde toner og operastemning midt i Silkeborg, når forestillingen “Barberen” indtager pladsen til en gratis oplevelse under åben himmel.

LAV EN KAGE I PAP | SILKEBORG BIBLIOTEK

18. JUNI KL. 16.00 | LUNDEN


Kreativitet og kagefantasi er på menuen, når Institut for Dimsedut inviterer børn og familier til at bygge farverige lagkager af pap og glimmer. Undervejs læses der højt fra billedbogen “Valdemars lagkage”, som sætter ekstra gang i fantasien og den søde stemning.

SILKEBORG BØRNEFESTIVAL

21. JUNI KL. 11.00-18.00 | LUNDEN


Fantasi, kreativitet og børneoplevelser fylder Lunden, når Silkeborg Børnefestival igen samler byens kulturaktører til en dag i børnehøjde. Her kan familier gå på opdagelse i alt fra kreative workshops og musik til cirkuslege, historiefortælling og farverige festivaloplevelser for både små og store børn.

CIRKUS KRONE

26.-27. JUNI | INDELUKKET


Farverige kostumer, finurlig humor og klassisk cirkusstemning venter, når Cirkus Krone igen rejser teltdugen. Årets forestilling byder blandt andet på den folkekære klovn Tonny Trifolikom, livemusik fra Danmarks måske hyggeligste cirkusorkester og artisteri fra flere forskellige lande.

BILLEDKUNST CAMP

UGE 27 OG 32 | DEN KREATIVE SKOLE


Farver, tryk og kreative eksperimenter fylder dagene på BilledkunstCamp for 9-11-årige. Her får børn mulighed for at udforske kunstens verden gennem legende teknikker, tegning og forskellige materialer i et inspirerende og sanseligt fællesskab.

SOMMERKUNST SKOLE

UGE 27 OG 32 | MUSEUM JORN


Kreativitet, kunst og legende eksperimenter er i centrum på Museum Jorns SommerKunstSkole for børn mellem 9 og 12 år. Gennem fem dage får deltagerne mulighed for at udforske materialer, teknikker og kunstneriske processer både i museets værksteder og ude i naturen.

ÅH ABE | KONCERT

11. JULI KL. 14.00 | SILKEBORG HAVN


Lørdag på havnen byder både på musik for de mindste. Mek Pek inviterer til Åh Abe-show med masser af børnehits, skøre historier og sjov underholdning for hele familien.

Gratis entré hele dagen..

MUSIK CAMP

UGE 31 | DEN KREATIVE SKOLE


I uge 31 kan børn og unge fra 1. til 8. klasse komme på musikcamp hos Den Kreative Skole over to dage. Tag en ven eller veninde under armen og oplev glæden ved at spille musik sammen med andre.

SIF Q SOMMERCAMP

30/7 – 2/8 | ANSVEJ 104 SILKEBORG


Fire dage med fællesskab, træning og fodboldglæde venter, når SIF Q inviterer piger mellem 6 og 14 år til sommercamp på Søholt. Campen byder på masser af boldtræning, hyggelige pauser og mulighed for at udvikle både teknik og spilforståelse sammen med andre fodboldglade piger.

BØRNEHØJSKOLE

UGE 32 | GØDVAD


Fantasi, fællesskab og store spørgsmål i børnehøjde er omdrejningspunktet for Børnehøjskolen i Gødvad. Over tre dage inviteres børn fra 1. til 4. klasse til kreative aktiviteter, fortællinger, leg og samtaler om livet, verden og det at finde sin egen plads i fællesskabet.

BALLET CAMP

UGE 32 | DEN KREATIVE SKOLE


Dans, bevægelse og sommerferie går hånd i hånd på BalletCamp hos Den Kreative Skole. Både de yngste og ældre balletdansere kan glæde sig til en uge fyldt med klassisk ballet, koreografi, kreativ bevægelse og hyggeligt fællesskab med andre danseglade børn og unge.

Unge

LATE NIGHT | HANDEL SILKEBORG

4. JUNI 10.00-21.00 | TORVET


Sommerstemningen rykker ind i Silkeborg Midtby til årets første Late Night. Butikkerne holder åbent til kl. 21, mens byen fyldes med musik, dans, shopping og oplevelser for hele familien. På programmet er blandt andet gratis koncert med It’s Only Bryan, dans på Torvet og Drag Banko med Miss Stella Starlight.

DRAG BINKO | HANDEL SILKEBORG

4. JUNI KL. 17.00 | TORVET


Torvet bliver fyldt med glitter, grin og god stemning, når Miss Stella Starlight inviterer til Drag Banko under Late Night i Silkeborg. Her kan du spille med om præmier fra lokale butikker og opleve en underholdende time med masser af humor og festlig stemning under åben himmel.

DRAGSHOW | GRUNDLOVSFEST

4. JUNI KL. 18.45 | SILKEBORG BIBLIOTEK


Parykker, power og performance er i centrum, når Annie Rection og Lathisya Adore inviterer til dragshow under Silkeborg Bibliotekernes grundlovsfest. Med humor, lipsync og masser af attitude sættes der fokus på magt og demokrati i et show, hvor alt kan ske.

SOMMERFERIE KLUB

UGE 21-27 | SØSPORTENS HUS


Sommerklubben i Søsportens Hus byder på lange sommeraftener med vandaktiviteter, fællesskab og masser af hygge for unge i Silkeborg. Her kan du prøve alt fra SUP og kajakpolo til beachvolley og kongespil med grill, sodavand og sommerstemning som en fast del af programmet.

KANOTUR | SILKEBORG UNGDOMSSKOLE

29/6-30/6 | DE SMÅ FISK


Har du før oplevet roen ved at padle ud i skumringen? Eller har du prøvet at lave et J-tag?

Holdet er for dig, som gerne vil prøve at være på tur i kano. På holdet vil vi arbejde med redninger, padleteknik, navigation, basisfriluftsliv mm., og der vil masser af mulighed for hygge og samvær.

MAGNETFISKERI | SILKEBORG UNGDOMSSKOLE

1. JULI 10.00-14.00 | ODDEBROEN



Ta’ med på skattejagt ved Odde-broen! Vi magnet-fisker søen tom for skatte såvel som skrammel!

Efter mange tidligere succeser besøger vi igen i år Odde-broen med vores magneter for at se, hvad der gemmer sig i dybet!

SOMMERKONCERT

4. JULI 15.00-17.00 | SILKEBORG HAVN


Som en del af “Sommerkoncerter i Silkeborg” har Ungerådet sat en megafed koncert op – lige midt i byen og ned til vandet

Icekiid kommer med høj energi og numre, du kan både hoppe og synge med på sammen med dine venner. Josef bringer de helt rigtige summervibes med lette, stemningsfulde tracks, der giver god energi og feel good-stemning. DJ Sigurt sørger for, at festen aldrig går i stå, med beats og hits der holder gang i publikum hele vejen igennem.

KERAMIKVÆRKSTED

2. JULI 12.00-17.00 | ADERSLYST UNGDOMSKLUB


Er du kreativ, eller har du bare lyst til at prøve noget nyt med hænderne? Så er keramikværkstedet i sommerferien lige noget for dig.

Du får fingrene i stentøjsler og bliver introduceret til keramikkens forunderlige univers. De første timer former vi vores egne ting i ler, og der vil være masser af inspiration i form af forslag og skabeloner. Du kan lave alt fra kopper og skåle til små skulpturer – eller kaste dig ud i dine helt egne idéer. Kun fantasien sætter grænser.

NEGLEVÆRKSTED

3. AUG KL. 15.00-17.00 | ADERSLYST UNGDOMSKLUB


Gå sommeren i møde med flotte negle. Har du lyst til at lære teknikker og prøve det af på egne negle, så er Sille klar til at give dig tips og tricks. Du lærer alt det grundlæggende – fra korrekt forberedelse af neglen (prep), til hvordan du påfører produktet rigtigt og fjerner det sikkert igen. Uanset om du er helt ny eller allerede har prøvet lidt derhjemme, er du velkommen. 

NOGET BEDRE | FESTIVAL

30/7 – 1(8 | INDELUKKET


Noget Bedre Festival er en anderledes musikfestival med fokus på nærvær, fællesskab og gode musikoplevelser. Festivallen er kendt for sin hyggelige og intime stemning.

Ses vi i indelukket?

SYD FOR BYEN | FESTIVAL

22. AUG 12.00 | LUNDEN


Vi forvandler Lunden til en festivalplads. Det bliver 12 timer med musikoplevelser, kolde fadøl og ikke mindst fællesskab. Vi har fået tildelt en scene af Musikhjælp Scenesetup, og den kommer til at være samlingspunktet for festivalen. Vi glæder os til at præsentere jer for en masse skøn musik, og vi håber, at i vil komme og hjælpe os med at skabe en skøn stemning, præcis som i har gjort til Syd for Byen #1 og #2.

FLØDDEBOLLEKURSUS

UGE 22-28 | FRELLSEN CHOKOLADE


Chokolade, kreativitet og søde fristelser er på menuen hos Frellsen Chokolade, hvor du kan lære at lave dine egne flødeboller fra bunden. Under workshoppen guides deltagerne gennem sprøjteteknik, chokoladetemperering og dekoration, inden de håndlavede flødeboller kommer med hjem i fine æsker.


OPDAG FLERE EVENTS DETSKERISILKEBORG.DK >>