Det sker i

Silkeborg

Tag på cykeltur rundt om Silkeborg Langsø og hør de spændende fortællinger om Silkeborgs historie med din smartphone i lommen.

Fortællingerne til den godt 11 km lange cykelrute kan du downloade til din telefon på youraudiotour.com.

Hop på cyklen med din smartphone i lommen og tag på kør-selv-cykeltur i fortidens fodspor.

Cykelruten er godt 11 km lang og går delvist gennem byen, delvist gennem fantastisk natur, og har ti stop undervejs ved vigtige historiske steder. Her kan du via din mobiltelefon høre museumsinspektør Karen Rysgaard og forskningschef Nina Helt Nielsen fra Museum Silkeborg fortælle om alt lige fra stenalderjægernes 9.000 år gamle bopladser til gavlmaleriet ”Kamphaner” fra 1996. Der er også mulighed for at dele turen op i to ved at krydse Viborgbroen.

Fortællingerne kan du finde her https://www.youraudiotour.com/tours/1682 eller ved at scanne QR-koden.

Rigtig god tur!


Silkeborg bugner af oplevelser: