Det sker i

Silkeborg

Sindbjerg og Stoubjerg rejser sig som to ikoniske og lyngklædte toppe i et dramatisk istids-landskab. Når du tager turen ud på Sindbjerg og Stoubjergs velafmærkede vandrestier, går du faktisk på istidens højderyg i Jylland. Her blev skellet sat mellem Øst- og Vestjylland, og du kan stadig fornemme den store tunneldal, der blev formet af smeltevandets vej mod Kattegat.

“En kæmpe er begravet således, at Stoubjerg dækker hans hoved, Sindbjerg kroppen, og den lange bakke gennem Nordskoven til Silkeborg dækker benene.” Sådan lyder et gammelt sagn om Sindbjerg og Stoubjergs to ikoniske bakketoppe. Sagnet kan meget vel være inspireret af det dramatiske landskab som rejser sig op fra den jyske hede her ved Sejs.

Vandrestierne snor sig rundt om og op af de to bakker, og her er ture for både familien og den erfarne vandre. På vejen op til udsigten på toppen, hvorfra I har udsigt til Himmelbjerget, er der henholdsvis 103 højdemeter at bestige ved Sindbjerg og 99 meter ved Stoubjerg.

Mange steder er der anlagt trapper på stierne, så opstigningen er let tilgængelig.

Praktisk

Start fra p-pladsen ved Borgdalsvej 22 (ca. 5 km sydøst for Silkeborg) og følg de afmærkede stier.

Silkeborg bugner af oplevelser: